23. december i Kalenderhuset

Nu hænger øjnene efterhånden helt nede i strømpeholderen. Eller noget. At kalde den 23. december for "lille" noget som helst er århundredets underdrivelse. Måske fordi den 22. også blev en ret langstrakt dag. Alle gode intentioner til trods, så blev "tidligt i seng" igår til noget meget nær midnat... Sådan er det bare med julen; Den overfalder mig og får mig til at finde på mere og mere og mere og mere - bare fordi, det er sjovt, kønt, hyggeligt, skørt (fortsæt selv).

Til behandling idag, troppede jeg op i brune leggings, orangeternet skjorte, rød halvbluse og røde, strikkede sokker med snemænd på. Åh og så ikke at forglemme en nissehue med langt hår. Jeg fik hevet mere end et grin frem på ansigtet, hvor jeg kom frem. Selv de alvorlige, trætte, syge, triste, jeg mødte, livede bare en anelse op. Min kontaktsygeplejerske flækkede i et stort grin og hev den ene efter den anden ansatte ind i "julestuen".

Der kom nemlig endnu en patient til behandling, som også havde nissehue på. Og hun laver så altså smykker til hverdag. I dagens anledning havde hun et helt julearsenal med. Og tænk engang, jeg fik lov at vælge mig et par i "julegave". Disse kunne jeg simpelthen bare ikke stå for ;)

Efter behandling, måtte jeg så vente på "julemanden" (min mand på de sidste juleindkøb). Så da sad jeg nede ved hovedindgang en rum til og vristede smil og julehilsener ud af folk. Jow, så er det hjertejul! Og på vejen derfra (og til en kop kaffe og aflevere gaver til min brorfamilie og tage nogle med retur), fik jeg sørme disse dejlige, julerøde tulipaner af "julemanden".

I aften har "julemanden"så sat juletræ op og lys på det. Pigerne har pyntet og hjulpet med at bage mormors ingefærsmåkager og vanillakranse. Risengrøden er kogt til ala manden imorgen. Og så er der dukket nisser op rigtig mange steder i Kalenderhuset.

Nu er det vist sengetid efter en dejlig, lang dag.