Sider

Viser opslag med etiketten collager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten collager. Vis alle opslag

torsdag den 27. september 2012

Sen sen sommer

Igår havde vi en skøn sen sen sommerdag! Temperaturen nåede op på 17,9. Det var skyet det meste af tiden og frem for alt, så var der næsten ikke en vind, der rørte sig det meste af dagen. Jeg fik "skudt" lidt i haven.

Idag har vi så fået en portion vand, jeg har ventet med længsel. 13 mm dryppede og plaskede ned i regnmåleren og på tagvinduerne fra imorges. Jeg har for en gangs skyld taget en hyggedag, hvor jeg udover at læse lidt mere om æbler (bog af Per Kølster) også har fået leget lidt med billerne fra igår.


Om lidt skal der "lægges" gammeldaws æwlekage sammen... Spørg lige, om jeg glæder mig til at sætte tænderne i den ;)




onsdag den 29. august 2012

Østersøens perleskatte del 2

"Min" elskede ø rummer så meget lige udenfor hoveddøren (næsten), at man jo altid kan se det... Altid bliver bare desværre nærmest til aldrig i en aktiv hverdag. Men nu har jeg taget mig selv i nakken! Håber, I har lyst til at se med engang imellem. 

Jeg belønnede min flittighed idag med en ekstra tur ved vandet til aften, på vej hjem fra forældremøde. Cameraet havde jeg været forudseende nok til at slænge ind på bagsædet før afgang - og mødet var slut 20 min. før tid. Aftener som denne skal man "konservere", "putte på glas" eller ihvertfald på harddisc og sidde og nyde til enhver tid! Jeg fik lyst til at lave en collage for første gang i meget lang tid. Værsågod :D




onsdag den 7. marts 2012

Aftenhygge?

Igår aftes føjtede jeg rundt og prøvede at tage billeder uden blitz ved svagt lys af dagens dekoamok. Det kunne nok have været bedre ;) Og det kunne den collage også, som jeg satte dem sammen til... Jeg blev aldrig færdig, men måtte bare afbryde og gemme, da jeg blev angrebet af en voldsom hovedpine, der trak tårer. En god haveveninde, som netop har haft pandehulebtændelse, har idag mindet mig om, at det er tid til pandebånd. Og det har hun nok ret i, så jeg vil også lige minde jer om det ;)

Det går lidt bedre nu. Så godt, at jeg kan sidde her og holde ud at se på skærmen igen. Ellers har det faktisk været bedst at lave en masse - så det har jeg fået gjort idag. Men igår gik jeg spejlamok i genbrugen. Det kom sig af, at jeg på en blog (som mit dumme hoved ikke lige kan huske navnet på nu), så at Sussinghurst havde inspireret til at sætte vaser med Vintergækker på spejle, så man kan se dem indeni, så at sige, i spejlet. En fantastisk yndig idé, som jeg bare måtte prøve - TAK for den! Den er også god til "Dorteliljer" ;) Og et par trådbægre med perler til fyrfadslys fulgte også med hjem, hvilket gav en herlig aftenhygge under maden m.v. Og den aftenhygge ville jeg så gerne have givet videre her... I må leve med, at collagen er lidt ufuldstændig - jeg håber, aftenhyggen trænger lidt igennem alligevel. Og så må jeg vist igang med at lave noget igen, så jeg kan bliver rask ;) Tak for kommentarer igår/idag, jeg vender tilbage.


tirsdag den 6. marts 2012

Forårs Fjol...

Planer er ikke, hvad de aldrig har været... Jeg har ikke nået, hvad jeg ville idag. Men ok noget er nået! Bl.a. var jeg omkring genbrugen og fandt en lille flok dekorationsspejle, som jeg er rigtig glad for. Og jeg var også et smut i byggemarked og finde nye handsker, så de er klar, når jeg engang er det - til at gå i krig i haven altså.

Igår lavede den ene datter aftensmaden; Boller i karry for første gang. Idag var det den andens tur. Og mens hun stegte kyllingelår og anrettede efter alle kunstens regler, tog jeg et frikvarter og lavede lidt Forårs Fjol collage...

søndag den 4. marts 2012

Forårscollage anno 2012 den første...

Når først, der er Crocus på mine billeder, så begynder det at dufte af forår. Frost er jo ikke ligefrem ukendt i foråret, selvom det først og fremmest hører vinteren til. Så de næste dage med dykkende temperaturer er jo ganske normalt. Til gengæld, synes jeg ikke, jeg så tidligt har haft Crocus i blomst som i år. Det er sikkert noget med hukommeren ;)

Imorges stod jeg op, før en vis mand fik sko på, nærmere bestemt kl. 5 og fik bagt boller, så ridefolket kunne nå at få lidt lækkert indenbords, inden de skulle til stævne. Det gav mig jo så lidt tid, hvor jeg bare sad og hang her for at komme til live, mens bollerne bagte. "Da jeg var barn" blev udgivet - og dernæst sad jeg og lavede årets første forårscollage af billeder fra igår.

Nogle af dem er taget med "Miniature", som indstillingen hedder. Tror ikke helt, jeg forstår meningen endnu. Sikkert noget med at læse manualen, hvis ikke jeg tager meget fejl. Men det bliver så en anden dag, for nu er slutspurten indledt på at blive klar til en ny og frisk uge - og så gør det jo ikke noget, der er lidt kønt at kigge på, vel?!

mandag den 27. februar 2012

DIY: Slagt en persienne...

Meget snart står slaget om overblikket. I tusindvis af små og store frøbørn vil kæmpe om min opmærksomhed med havens mange ventende opgaver. Jeg fornemmer det helt ude i fingerspidserne og næsetippen, som her til aften blev ramt af ynkelige snefnug. Jow jeg ved som øbo godt, at vi snildt kan nå en snestorm eller to endnu. Men det ændrer intet ved, at forkultiveringen står for døren.

Jeg har prøvet adskillige systemer og skilte for at adskille de små væsener fra hinanden på en overskuelig måde. Særligt de nye og ukendte kan nemt gå hen og blive en uløselig gåde, hvis ikke de er adskilt med navne! Så i fredags gik jeg ombord i at slagte en hvid plastpersienne, som fulgte med hjem fra containerpladsen engang (vi må godt klunse), og har nu skilte i mange størrelser. Husker ikke, hvorfra idéen kom engang på nettet - men den er ikke min egen. Så tak til "opfinderen" igen i år og velkommen til Skilteskoven ;)

P.s. jeg vender tilbage til kommentarer, når jeg ikke længere har så meget om ørerne som nu. Tak for dem, de er læst med glæde!!

fredag den 24. februar 2012

Lærken - uden tvivl

Tænk, at man lige pludselig kan stå og føle tilløbet til et lændehold, når man retter sig op efter blot at have kigget under et bord i drivhuset?! Hvad ligner det, om jeg må spørge? Jeg er jo ikke engang gået igang med havearbejdet endnu....

Nuvel efter hestefodring styrede jeg målrettet mod drivhuset igen idag. Igår var jeg blot på visit der og senere på haverundfart, hvor jeg bøjede mig mangen engang. Det er såmænd nok det sidste, der har fået de vinterrustne hængsler til at give sig lidt - der over ballerne. Men idag skulle der gøres lidt i drivhuset, havde jeg besluttet. Roser og Chrysanthemum derinde var begyndt at skyde pænt meget og det var så på tide at give dem lidt gødning, foruden at det meste trængte til vand. Så en halv time gik der med kanden og saksen, for noget vissent var ladt tilbage.

I skrivende stund lysner det en anelse. Men ellers har overgartneren idag disket op med tiltagende blæst og dis - noget anderledes end igår, hvor Sanne O. med garanti med sin fødselsdag har været årsag til årets hidtil skønneste dag. Alligevel sparkede jeg mig selv ind efter cameraet til en lille haverundfart idag. Og som om jeg ikke havde haft nok nærkontakt med jorden igår, så var jeg ligefrem på knæ og sågar mave for at fange vinteren på retur. Og da med et hørte jeg noget, som jeg først slog hen. Da cameraets linse fokuserede på en af de små Påskeklokkefrøplanter, som har sat blomsterknopper for første gang i år, var jeg dog ikke længere i tvivl. Det var bestemt en Lærke, der hang et sted i disen over marken på den anden side af vejen og øvede sig på vårtonerne...!

onsdag den 22. februar 2012

Fastelavnsridning aflyst

Her er det kostume, som jeg arbejde på fra eftermiddag til midnat igår og videre fra imorges og til over middag. Ud af hovedet og stort set kun genbrugsmaterialer (pånær pladevat) kom denne buttede bi, som datteren ønskede sig til kostume til imorgen. Mens jeg lavede collagen, ringede gemalen hjem fra ridehallen, hvor de var er nede og træne, at der på opslagstavlen var besked om, at arrangementet er aflyst pga for få tilmeldinger...

Jeg håber, jeg kan lokke hende i hele udstyret imorgen, så I kan se, hvor flot et arbejde, hun har gjort både med hest og dekoration. Hun har brugt rigtig mange timer også udover dækkenet, som jeg viste igår. Men ellers må I nøjes med bien her...

lørdag den 28. januar 2012

Hjælp..

Jeg er fuldkommen bidt af det collageprogram og det muligheder. Næsten uhyggeligt! Skulle egentlig have besvaret kommentarer, men faldt i igen. Sorry! Billederne har I måske nok set før. Men baggrunden er opbygget bid for bid med foto, dekorationer, rammer, effekt osv.osv. ad adskillige gange. Det er vildt, hvad man kan i Wondershare Photo Collage Studio. Imorgen vender jeg tilbage til kommentarer (håber jeg ;))

fredag den 27. januar 2012

Alle gode gange tre

Her kommer den sidste collage. For idag ihvertfald. Eller er det? ;) Jo, jeg er snart på vej til drømmeland efter endnu en aktiv dag. Men I slipper ikke for den sidste collage, hvor jeg har fundet ud af at importere en baggrund, jeg selv har lavet udfra originalfotoet af Viktorias pileflet.





Viktoria har på sin skole haft emneuge - temaet var "Gamle håndværk". De har bl.a. lavet tryk og strikket. Noget som idag betragtes som hobbies. I min verden er det "husflid" - jeg laver mangt og meget selv. Torsdag prøvede de at flette pil. Et "håndværk", jeg endnu ikke har prøvet. Men det har Viktoria så altså nu og kom hjem med en skøn frugtskål. Hun er selv meget kritisk og synes, at den kunne være meeeeget bedre. Jeg synes den oser af charme. Men bedøm selv...




Inden jeg lukker mine øjne på puden, skal jeg dog lige dykke ned i en helt særlig bog! Det ender såmænd nok med, at jeg falder i søvn over den hihi Helt fra Oklahoma har Bornholms Biblioteker skaffet "The Private World of Tasha Tudor" hjem til mig og den ankom idag. Jeg har allerede selv "Tasha Tudors have", som forlaget Klematis har udgivet på dansk. Et hurtigt kig i den hjemkomne bog siger mig, at den ikke er mindre vidunderlig. Måske endda snarere mere, fordi den "taler" til flere af mine interesser på en gang.

Godnat og sov godt!

Køkkenforandringscollage

Så blev der syet, vasket, tørret, strøget og hængt nye gardiner op i køkkenet. Egentlig forkert at kalde dem gardiner. Kapper er nok mere korrekt. Køkkenet er på nordsiden af huset og det virker som overkill at have rigtig gardiner. Det gjorde nu ikke arbejdet mindre, for da jeg klippede dem til de to vinduerfor en halv snes år siden, lavede jeg et hav af små buer. Dem bukker man jo ikke bare om og stikker fast. Nej de bliver "overlocked" og det tager tid - også at vende og dreje hele tiden. Døren har dog fået en kappe med lige kant. Døren vender mod øst og jeg kan hilse og sige, at kappen er nødvendig, når forårssolen rammer morgenmaden ;)

Og så fik jeg en uimodståelig trang til nye planter derude. På denne årstid er det afgjort bladplanter, jeg higer mest efter indendøre. Og netop sådanne manglede der ret ud for, hvor mit blik falder herinde fra stuen. Over/bag kaffemaskinen var der bar, blågrøn væg. "Kedelig" bar. Det blev der så gjort noget ved! I potten er der desuden mit "drageæg", som er en gave fra en god haveveninde i Jylland. Hun har selv formet det i ler og dekoreret det med den smukkeste glasur. Dygtig og kreativ er hun! Det samme er en anden god haveveninde fra Jylland, som laver filter blomsterhoveder. Denne frække Vintergæk fik jeg i bytte for et af mine kort...

Og nå ja, så har jeg altså leget lidt mere med collageprogrammet ;)

Leg med collage.

Her til morgen kom jeg alligevel til at sidde og lege lidt med billederne fra i forgårs. Sådan kan det gå, når man prøver at få øjne med kaffekrus i hånden ;)

onsdag den 18. januar 2012

Kreatid på en anden måde

De seneste dage har jeg i høj grad hængt en del ved skærmen. Billeder er redigeret, arbejdet intenst med og lavet til collage. Også de billeder, der nu befinder sig i toppen af Ala Zep.


Nu er det tid til, at øjnene får andet at bestille - og hovedet med. Idag skal der gang i symaskinen. Tak for jeres kommentarer de seneste dage! Hvad synes I om bloggens nye udseende? På forhånd tak :D

Hjerteligst

mandag den 16. januar 2012

UPS så skete det igen ;)

Jeg skulle "bare liiiige" prøve noget i collageprogrammet. Kun lige et øjeblik, inden vasketøjet skulle hænges op. Det er så over en time siden, for jeg fandt endnu uafprøvede redigeringsmuligheder og endte med at lege det meste af en time med at fjerne rammer fra layoutet, sætte skygger, afprøve farver, rykke lidt rundt på billederne, ændre str., flytte fokus osv.osv. Nu går den altså ikke længere! Så her er, hvad jeg nåede frem til idag med "min hvide vinterhave" - endnu uden sne...

lørdag den 14. januar 2012

Man skal lege, så længe man lever ;)

Idag legede jeg med cameraet i et - for januar - usædvanligt gyldent eftermiddagslys. Jeg går ikke nødvendigvis efter skarpe billeder for tiden. Jeg prøver ført og fremmest at "fange" stemninger. I løbet af få minutter kan et sceneri var forbi, så der knipses løs! Rigtig mange billeder bliver kasseret efterfølgende. Idag foregik fotograferingen tilmed indimellem helt nede på maven.


Dérnede kan jeg godt anbefale andre at komme. Ihvertfald i tørt næsten frostvejr, som vi havde idag. Dernede er foråret lige til at tage forskud på... Jeg har det sådan, at havens forår i virkeligheden starter allerede i kalenderårets efterår. Da lægges løg til de forårsblomstrende og stauder, træer og buske kommer også i jorden, forhåbentlig klar til at tage fat i år. Mange stauder og løgvækster er nu allerede over jorden med de nye skud. Vækster, man måske ikke lige tænker over, når man er 1½ m+ oppe over jordniveau med øjnene. Men dernede, får man et ganske andet syn for sagen. En helt anderledes jubel breder sig ved ligefrem at se livskraften i de små. Hvad de så må have tænkt, de forbipasserende i bil, hvis de så mig ligge på jorden, det er så en helt anden historie ;)



Tid til vasketøj

Jeg kan sige rigtig mange mindre pæne ting om blæst i det nye år - særligt, når det er ledsaget af fugt! Men igår og idag har luften været tør, solen skinnet og det har blæst. Det er selvfølgelig rigtig ubehageligt på kroppen og mit hår bliver så elektrisk, at det ikke ved, hvad vej det skal stritte.

Men når det gælder vasketøj, så er de sidste dages vejr formidabelt at tørre ude i! Her foregår det i den gamle halvåbne havestue - så jeg smed nogle af forårsgardinerne i maskinen til morgen. Så er de da klar i god tid.

Billederne af bøgetræet og de to andre med grene blev taget fra vinduet sidst på eftermiddagen igår. De øvrige, trak jeg i heldragten og, fotograferede for lidt siden. Ingen vanvittigt flotte, men et dejligt billed på de sidste par dage.

fredag den 13. januar 2012

Fantastisk Fredag

Solen stod op til morgen. Jaja det gør den jo nok hver dag. Men på det seneste har den været temmelig meget i skjul her. Om den nu prøver at indhente det forsømte, skal jeg ikke kunne sige. Men idag er her rent faktisk skygger på mure. Og er der noget, jeg savner vanvittigt i årets første måneder, så er det forholdet mellem lys og skygge. Det må være min lykkedag - fredag den 13. januar 2012 ;)

Ikke nok med det, men der er så også små planteforunderligheder derude! Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg i en collage med fotos fra samme dag skulle vise Klokkeranke i blomst og Montbretia, der sender årets første skud op imellem det visne! Selvfølgelig lurer den grimme fornemmelse, at det ikke varer ved - at Montbretiaerne måske ligefrem får et grimt tilbageslag i år. På den anden side, hvorfor så ikke bare konstatere, at man ikke er herre over alt - og at netop dét ofte viser helt nye veje og overrasker?!

Rigtig god week-end i Blogland!



fredag den 6. januar 2012

En yndig dag.

Måske en lidt løjerlig titel. Men det var det vitterlig! En helt utrolig yndig eftermiddag, var jeg ude ½ time og fryse fingrene halvt af sammen med cameraet. Sådan et vejr synes jeg laaangt bedre om end regn og rusk.




Min Azaleodendron, Govenianum ser ud til at stortrives! Sidste vinter fik den et alvorligt tilbageslag, så den slet ikke blomstrede sidst på foråret. Det ser det ud til, at der er en chance for i år...




Jeg er igen kommet lidt bagud herinde - jeg vender frygteligt tilbage.

tirsdag den 3. januar 2012

Træt af collager?

Så er det nok ikke lige her, du skal kigge i den kommende tid - jeg er kun lige begyndt at lege ;)

Jeg har været ude igen idag. Fortrinsvis i drivhuset ly og stukket næsen i potter. Ude blæser det og fingrene bliver lynhutigt iskolde. Men Eranthis, eller Vinterblomme, som jeg foretrækker at kalde dem, MÅTTE jeg have et foto af. Jeg mindes ikke at have set dem så tidligt på året før.





Vinterknopper

På en mørk, blæsende morgen som denne, hvor hverdagen holder sit indtog i det nye år, må der lidt opløftende til...

Vinteren har mange charmer, uanset om den så er grøn eller hvid. Jeg ville ikke undvære denne årstid, selvom jeg får lyst til at sove januar væk, hvis ikke jeg tager mig selv i nakken.

Grønt er og bliver godt for øjnene ;) Især når der nu ikke er noget hvidt. Stedsegrønne og i år også en masse overvintrende grønt og nye, ivrige skud samt mos liver op - og så ikke at forglemme kulørte blomsterknopper på Pieris og Skimmia.