God 2. søndag i Advent

Har du set denne ?

Juleglæden bygges op...

Oprindeligt udgivet i november (præcis for en måned siden - den 8.) , men rykket frem til december...

Supermarkedernes monstrøse juleudbud virker ikke på mig i oktober. Ihvertfald ikke positivt. For jeg lægger sjældent skjul på, hvor jeg finder det formålstjenligt, at de stikker al færdigjulepynten hen, førend vi når Advent (idag i fredagstravlheden sidst på eftermiddagen blev jeg tilmed lukket inde imellem to standere med slige sager helt ude af stand til at flygte, førend der kom gang i en ekstra kassekø). Og til den tid er jeg så himmelsk træt af at se på hylde op og hylde ned, paller, kasser og stativer med mere eller mindre lødige nisser, rensdyr, engle og hvad ved jeg. Så træt, at jeg er ved at vende vrangen ud - i særdeleshed, hvis det så krydres med julemusik i højttalerne.

Igår forbød jeg gemalen at købe brunkagerne! Ikke noget, jeg overhovedet har for vane. Men bare tanken om, at jeg skal belemres med dem i to måneder, gør mig skiftevis kold og varm op og ned ad ryggen. Jeg nægter simpelthen at blive påduttet dette overforbrug i så lang tid. Og jeg bliver i alt andet end julehumør og føler en lede, som gør mig ked. For jeg elsker jul. Ikke-færdigfabrikeret-jul. Vist må jeg ty til købte ting også - men ikke nu. Ihvertfald ikke fra supermarkeder.

Jeg er heller ikke bleg for at indrømme, at julen kan komme over mig på et hvilket som helst tidpunkt i løbet af året. Inspiration, der springer på mig. Ting jeg bare MÅ lave, når idéerne dukker op.  Og også ting, som tager tid. Tid, som jeg ikke har i december. Og det helt uden indflydelse fra supermarkeder... Julebuketten herunder blev eksemplvis lavet i maj 2010, til min bedsteste veninde, fordi der blandt de blomsterstativer, jeg lavede af bånd,pap og tråd, dukkede en frem, der simpelthen var som skabt til jul...

Inden jeg begav mig på næsten-selvmords-kurs i supermarkedet i eftermiddags, havde jeg en aftale med min tante om at komme og gennemse hengemte hobbymaterialer. Og drikke kaffe dertil iblandet hyggesnak, naturligvis. Og jeg gik langtfra tomhændet derfra! Der var mangt og meget, jeg kunne supplere mit udvalg med - en hel lille skat for mig! Hvad hun så skulle have for det? Joh jeg kunne måske kreere noget til hende, mente hun. Måske en krans eller noget til døren til jul? Og voila, så vågnede en snert af juleglæden op. Noget af det bedste ved jul er for mig at kunne glæde andre med noget, jeg selv har lagt sjæl i. Og straks begyndte kreativiteten at røre på sig. Det endte faktisk med, at jeg lovede hende pynt til begge døre...

Og når ånden kommer over mig, går jeg først og fremmest i gemmerne. Fotogemmerne og finder frem, hvad jeg tidligere har frembragt. Det kan måske virke lidt ubeskedent at se på egne ting først. Men er det slet ikke. Minderne vælder frem og vokser indeni til en frydefuld forventning, der så kommer ud igennem fingrene, når nyt frembringes. Altid krydret med ny inspiration og det forhåndenværende søms princip.

Det er nogle af disse juledekorationsminder, jeg nu har fremvist i indlægget. Glade gensyn med timers fornøjelig kreering og efterfølgende oppynting til Advent. På Pinterest fortsætter jeg desuden med at samle idéer.

Og så var det, jeg tænkte, at jeg med dette indlæg også gerne ville bidrage til, at vi fik en samling af den slags visuelle minder. En samling af links til indlæg i blogland med juledekorationer. Og istedet for at bruge en masse tid på at lede dem frem, inviterer jeg til, at du lægger link ind her til dine egne juledekorationsindlæg. Dét har jeg aldrig prøvet før, men håber, at det virker efter hensigten og frister dig.

Vejledning i at tilføje link, finder du ved at trykke her og læse på en landliggers blog.

Min første krans... 2006

Hvad er det da med den tid?! Hvor søren bliver den af?! Bedst som man sidder en dunkel morgen afslappet påklædt med kaffe og rundstykke, så bliver det pludselig midt på formiddagen og samvittigheden siger, at om senest ½ time, så skal der altså ske noget med det huslige! Igår blev mest af alt til fødselsdag hos min brorfamilie. Så idag er der lige lidt mere, der skal nåes, inden en ny uge begynder...

Jeg ved selvfølgelig godt, hvad tiden er gået med. Først af alt sad jeg og sugede stemninger fra de to skønne links, der er blevet tilføjet mit indlæg om juleglædens opbygning Jeg håber, der kommer flere til. Der er en helt særlig stemning over at genopleve julen fra tidligere år. Og altså ikke "bare" min egen. Altimens brændeovnens indre nu er blevet oplyst og knitrer og luner i den endnu lidt kølige stue. I de kommende uger handler det om at få det huslige fra hånden - ihvertfald det meste - på hverdage, så week-enderne kan begynde at blive helliget forberedelserne. De hyggelige.

Jeg lagde også selv et link ind. Et indlæg, hvor jeg på denne tid for et par år siden lavede en julekrans til døren efter det forhåndenværende søms princip. Det kan god anbefales. Og så kom jeg til at tænke på min første krans, ligeledes bundet på en halmkrans, tilbage i.... Jeg fandt ud af, at det var 2006. Bærrene blev desværre hurtigt lidt kedelige at se på dengang, men ellers var jeg noget så glad for den krans.

Jeg skulle egentlig have nået at kommentere på mit forrige indlæg. Men tiden løb altså af med mig... Jeg skulle også have haft sendt en mail til dig, kjæreste Tante Grøn. Men min mailkonto har drillet siden igår morges. Så det må også vente (selvom jeg har svært ved det). Jeg tror bestemt, du har ret i, at Anton er igang med at forvandle sig til en jullekrammer. Cernitvæsner, når de har fået liv, rummer mange overraskelser for den, der forstår at se.

God søndag og på gensyn til alle!