På denne tid gik alt mit overskud til at se de afgrunde i øjnene. Og interessen for blomster var nærmest ikke længere eksisterende. Dét sker ikke igen!
Uge 43 er svjv udnævnt til Knæk Cancer uge af TV2 og Kræftens Bekæmpelse. Sidste år så jeg showet sammen med datteren og bidrog også økonomisk. Og muligvis var det det show, der gav mig det sidste spark for at gå til lægen. Derfor dette lille indspark fra mig.
Kræftknuden i brystet blev opereret væk, ligesom den, der havde spredt sig til en enkelt skildvagtslymfeknude. Derfor blev også alle lymfeknuder i armhulen fjernet. Dermed er kræften i princippet blevet fjernet og der har ikke været nye knuder at mærke siden.
Det har været en lang og sej vej at gå. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Men jeg havde muligvis ikke haft min fødselsdag at se frem til om 13 dage, hvis jeg ikke havde taget skridtet og var gået til læge. Kræftknuden var nemlig aggressiv. Derfor også den massive efterbehandling, som skal forebygge evt. nye udbrud. Og jeg er fortsat i behandling. Kemo og stråler er overståede. Og selvom især kemoen absolut ikke var nogen feriekoloni at komme igennem, så fortryder jeg ikke, at jeg valgte den til. I overmorgen skal jeg afsted til vores eget sygehus og have min 11. ud af 17 antistofbehandlinger. Dem er jeg færdig med i februar næste år. Og derudover tager jeg antihormonpiller i 4½ år endnu.
Kræften - og særligt mistanken og frygten for den - tog som sagt min blomsterglæde for en stund. Det kostede ganske mange potteplanter sidste vinter. Nu er blomsterne som det kan ses på billederne her bl.a. kraftigt på vej tilbage i mit liv. Orkidéerne overlevede min kamp for livet. Og skulle jeg en anden gang stå med en kræftdiagnose og operation og behandling foran mig, så tror jeg ikke, jeg kommer til at svigte blomsterne på samme måde igen. Vist mistede jeg "urørlighedsfornemmelsen" (min illusion bristede brat), men skridt for skridt er jeg blevet stærkere og ved nu, hvad jeg evt. går ind til en anden gang (som overhovedet ikke behøver at komme).
Skulle du lige nu sidde med den mistanke, jeg sad med for et år siden, vil jeg derfor råde dig til at få den undersøgt så hurtigt som muligt! Mine tanker går til alle jer, der er berørte af den modbydelige sygdom.
Tak for beretningen om dit kræftforløb. Det at miste sin urørlighedsfornemmelse må være en grum oplevelse; men man fornemmer tydeligt, at du har fået det bearbejdet og er kommet videre.
SvarSletKære Zep
SvarSletJeg synes du var sej, du var jo med på bloggen hele tiden, det var flot klaret. Godt du er kommet igennem det meste af forløbet, og godt du skrev dette indlæg.
I morgen skal jeg til folkeundersøgelse i Horsens, jeg håber at få et positivt brev om en uges tid.
Kh Lisbeth
Kæreste Zep.
SvarSletJeg føler med dig, og glæder mig hjerteligt over at du kom afsted i tide, og at du nu har så meget overskud at du også får sat ord på dét der er sket, det er en god hjælp i din helings proces.
Det er så sandt Zep, når sygdom flytter ind, får rigtig meget lov til at passe sig selv, for al ens energi går på at bekæmpe, tro og håbe, og holde ud.
Ja, det er en modbydelig sygdom.
Pøj pøj med de resterende behandlinger.
Mange varme tanker og kram til dig, Iris.
Hvor er det et rørende, personligt og meget stærkt indlæg som går lige i hjertet.
SvarSletKræft er en nådesløs og fej sygdom som tager liv, gode dage og glæde fra så mange mennesker. Ja hvem kan se sig fri for ikke at have mærket dens smerte ved at ramme nære og kære? Og mærke frygten for om man selv bærer den i sig?
Men du har så evigt ret - nul fortrængning, men klog opmærksomhed og tro på lægeverdens ekspertise!
Og jeg tænker at selvom smerten og angsten har taget meget fra dig, så har den også måske gjort dig mere åben for livets skønhed og sårbarhed...krop som planter. Og håber du vil få masser og atter masser af dejlige, sygdomsfrie dage til at falde i staver over alle livets underværker:0)
Dejlig aften fra Katinka
Hej Zep
SvarSletJeg synes, det er modigt at dele dit sygdomsforløb på bloggen. Flot at se canceren i øjnene, tage kampen op og finde tilbage til dig selv igen.
Nu er du så meget ovenpå, at du formaner os om, at være på mærkerne, hvis vi mærker forandringer hos os selv. Flot!
Det kræver et stor overskud. Jeg er fuld af beundring.
Varme tanker herfra.
Skulle det være et ønske, sender jeg meget gerne stiklinger af pelargonier til Bornholm. Jeg har jo et par stykker!
Kæreste Zep,
SvarSletDu skal bare vide, at jeg synes du er så mega sej! :)
Mange kærlige hilsner,
Mathias
Kære Zep
SvarSletDu har været hos os hele tiden her på bloggen. Vi har kunnet følge dig gennem dit sidste år og du har været så "sej".
Jeg er dybt berørt og beundrende over din måde at tackle dit sygdomsforløb på.
Alt det bedste til dig Zep
Knus fra Linda
Kære Zep
SvarSletDet var godt du handlede på din fornemmelse og kom afsted til lægen.
Jeg har lige været til folkeundersøglese/mamografi, og svaret var heldigvis også godt denne gang.
Hvor er dine sommerfugle orkideer skønne ;o)
Kære Zep.
SvarSletHvor er det et både smukt og stærkt indlæg. Livet er ikke en dans på roser, men tak og lov for stærke kvinder som dig. Hvor er det beundringsværdigt at du fortæller om det der har ramt dig og din familie.
Og ligeså dejligt at du også finder glæden og overskuddet igen.
Sender dig de bedste varme tanker.
Helga
Jeg er så glad for at det var dig og ikke kræften der vandt.
SvarSletDe varmeste knus fra Evy
Fint indlæg.
SvarSletGodt du fik lysten til blomster tilbage igen.
Dejlige billeder du viser.
Tak for kigget.
Hej Zep.Kan kun tilslutte mig alle de gode ord fra bloggerne.Godt at du reagerede og nu er kommet videre.......godt gået
SvarSletOg dejligt at du igen har overskud til at blogge.
God aften Jette
TAK for al jeres opbakning!
SvarSletHjerteligst
Kære søde Zep
SvarSletHvordan det er gået hen over hovedet på mig at du har været så syg, det forstår jeg ikke, eller det er måske netop fordi du bare har været så sej og stærk og stadig er.
Tak for at du er til, du er en stadig inspiration, det skal du vide :-)
De varmeste tanker og kram til dig fra mig <3
Vibeke
Tak for dit velformulerede og rammende indlæg, kære Zep. Jeg har jo om nogen fulgt dig i din kamp, du seje havequinde.
SvarSletDet lyder som om dit forløb har været meget lig min engelske venindes, med både spredning, antistofbehandlinger og antihormonpiller. Så jeg må lige fortælle dig at hun er færdig med de 4½ år nu, og sund og rask på 5 år :-)
Jeg kan kun tilslutte mig, at komme afsted hellere i går end i dag. Der gik en måned fra jeg fandt mit modermærke til jeg fik det fjernet, pga. jul og et par læger som ikke kendte til de mere sjældne slags. Og jeg kan da ikke lade være med at tænke ind imellem, om det gjorde en forskel, da min kræft også er meget agressiv.
De tanker kan vi ikke dog bruge til noget, men hvis det kan få andre hurtigere til lægen, er det godt.
Skønne potteplanter du viser. Man kan tydeligt se at de nu får kærlighed og opmærksomhed igen :-)
Knus
Kære Vibeke, så rigtig mange tak <3
SvarSletKære Hanne, hvor er jeg glad for at høre om din engelske veninde! Og for at du har fulgt mig - som jeg også har fulgt dig. Det er i grunden vanskeligt ikke at tage din kamp på mine skuldre - og indimellem har jeg næsten været for sart til at læse med. Men det har også givet styrke! Og er der noget, man som kræftpatient har brug for, så er det styrke, ikkesandt?! Jeg sender dig dagligt lidt af min i tankerne - det kan ihvertfald næppe skade... Håber sammen med dig, at vore ord kan give andre modet til at få undersøgt en evt. kræftfrygt, så snart som muligt.
Hjerteligst
Kære søde, seje og modig Zep
SvarSletHvor var det altså godt at det var dig det der vandt. <3 <3 <3
Og ja du kender mig jo - så selvfølgelig har jeg næsten tømt de nærmeste butikker for knæk-cancer blomster ;-)
Oh jo, kæreste Sanne, jeg ved, at du har et hjerte så stort...!!
SvarSletHjerteligst
Kære Zep
SvarSletJa, hvor var det godt at du fik 'skubbet' til at komme afsted, blive undersøgt og komme i behandling. Dine orkideer har jo haft så meget kærlighed fra dig at de har ventet tålmodigt.
Knus Anne Mette
Tak, kære Anne Mette.
SvarSletHjerteligst
Kære Zep
SvarSletJeg fornemmer at der blev født en fighter da din urørlighedsfornemmelse forsvandt. Jeg synes at du har været så sej igennem dit forløb og at du i en periode mistede interessen for dine blomster er forståeligt. Du har ikke bare skulle koncentrere dig om dig selv og din sygdom, men som mor til en der stadig er barn må bekymringen føles ekstra stor.
Tillykke med det hele - med din forestående fødselsdag , at du gik til læge i tide og at du kom hertil og at du har lyst til at dele det med os.
Jeg synes at dine billeder her på bloggen har ændret sig, at du dvæler ved lyset og fordybelsen på en anden måde og det nyder jeg:o)
Knus
Lisbeth
Tusind tak, kære Lisbeth.
SvarSletJeg har "altid" været god til at dvæle og fordybe mig - men ikke altid lige god til at illustrere det. Dét har jeg brugt en del tid på i år, hvor jeg ikke har magtet haven og en del husligt. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget ;)
Hjerteligst