En lille en på øjet havde ikke været så ringe nu. Og det bliver det nok også til om lidt. Vi måtte jo vente på, at stormen nåede til solskinsøen som de sidste i Danmark. Alt imens vi på TV2 News kunne følge slagets gang i resten af landet. Og det var jo ikke just "dagens bedste nyheder". Så efterhånden meldte en lettere frygt for drivhusets ve og vel sig.
Formiddagen i temmelig frisk vind og drivende byger, var, iført skidragt, blevet brugt på at få stillet op og bringe potter og pynt ind i drivhuset. Få plantevognen, som havde stået i et år, med usolgte planter samt lerpotter, sorteret for skidt og kanel, og til slut vendt på hovedet og i relativt læ. Alle lette havemøbler kom ind og de tungere blev tjekket for ricisi. Cyklerne blev lagt ned og alle lanterner bragt ind. Og sådan gik det slag i slag i slag - og til sidst var det tid at konkludere, at nu var nok nok og bringe et brugt kadaver helt ind i stuen og varmen fra brændeovnen, som blev passet flittigt fra morgen til aften, så huset var varmt og der kunne fyres småt i det voldsomme vejr, så vi ikke risikerede alt for meget med den og det kraftige træk i skorstenen.
Jeg var så glad for, at jeg ud af baggagerummet, om formiddagen, kunne hale et lille rund cafébord og stole, mærket af tidens tand og afleveret på containerpladsen forleden, hvor vi var derinde. De to stole fik en træplade imellem sig og støvlebakker m.m. på, som så kom til at huse en del potter. Og det lille bord var iø mage til et andet, vi engang fandt på samme måde. Og selvom drivhuset hverken nåede at blive vasket eller ryddet forinden, så kom det bl.a. ved deres hjælp nu egentlig til at se ganske dekorativt ud, synes jeg. Og en kasseret frugtskåltingest hjalp til med at samle pyntegræskarrene. Her må vi nemlig godt klunse til eget brug, med enkelte restriktioner på elektronik og kemialier (og nu desværre også paller). En forunderlig skattejagtsverden, som sparer vores samfund for en del skrald. Og så er der fuld returret ;)
Dagens allerbedste nyhed var, at middelvinden her ved os næppe kom op over kulingstyrke. Den tog til til aften, hvor hele familien var samlet ind og bragt hjem. Og det var da noget blæsende. Vindstøddene derimod var der rigtig gang i flere gange, så bekymringen lurede til klokken sent og igen her til morgen, da lyset begyndte at indfinde sig. Men ikke en eneste skade har vi fået, som jeg kan få øje på. Jeg har været rundt og inspicere alle mine sikringer og er rigtig meget tilfreds! Det var umagen værd.
Og dagens næstbedste nyhed var dette fund, jeg gjorde, da vi lige rundede containerpladsen med batterier (elementer) og andet skrammel efter en køkkenskabsoprydning forleden samt en træt køkkenstol i letmetal, da jeg hentede gemalen fra arbejde. Da lå denne her nemlig og kaldte på mig i metalcontaineren. Tænk at nogen kunne nænne at skille sig af med den. Og så så tæt på jul... Den ligner jo nærmest en "Madam blå" ting - bare i rød. Vidunderlig, lækker rød endda.
Sender min største sympati og medfølelse til alle jer, der har fået skader ud af naturens rasen igår. Håber I alle er vel?!
tirsdag den 29. oktober 2013
fredag den 25. oktober 2013
Lidt at starte dagen på...
Tiden er (igen) idag løbet fra mig. Har lige siddet og læst alle jeres dejlige kommentarer. Og jeg starter dagen med at besvare dem imorgen! Jeg blev ikke færdig ude. Inden jeg fik hentet datter, gemalen og handlet. Og inden vi fik lavet aftensmad og spist den og så skulle ud og videre, så var det knagme skyet til og tidligt mørkt. Men forhåbentlig bliver det som lovet opholdsvejr imorgen eftermiddag, så vi kan få has på forberedelserne til evt. storm mandag/tirsdag.
Imorges var jeg jo ved havet. Jeg har allerede vist mine 3 yndlingsmotiver fra den tur. Men der er lige et mere... Jeg zoomede ind på solopgangen. Så er der lidt at starte dagen på imorgen ;)
Imorges var jeg jo ved havet. Jeg har allerede vist mine 3 yndlingsmotiver fra den tur. Men der er lige et mere... Jeg zoomede ind på solopgangen. Så er der lidt at starte dagen på imorgen ;)
50% chance/risiko for storm mandag/tirsdag
TV2 vurderer her til morgen, at der er 50% chance/risiko for storm mandag/tirsdag og også DMI er ude med et forsigtigt varsel om voldsomt vejr. Derfor er jeg nu på vej ud af døren og rydde op og væk, hvad der kan flyttes af vinden, inden den når så langt ;) Men inden har jeg lige været et smut ude ved Østersøen, som ligger helt formidabelt fladt på maven - og spejlede den skønneste solopgang. Det skal nydes, mens man kan...
Rigtig god fredag og week-end!
Vender tilbage til kommentarer senere...
Rigtig god fredag og week-end!
Vender tilbage til kommentarer senere...
torsdag den 24. oktober 2013
Slaraffenland!
Dette efterår er det rene slaraffenland af skønne motiver! Imorges strøg jeg ud med cameraet. Sandelig om så ikke også solen sidst på eftermiddagen fik mig til at kaste overtøj på en hast og flå cameraet fra skrivebordet og om halsen.
Blot en dejlig start på dagen - rundt i haven.
Eller lidt af den, for jeg tog ganske mange billeder. Jeg har ikke fået redigeret alle endnu. Trods træthed helt ind til benet, måtte jeg bare videre og videre med cameraet. Snart trak solens stråler mig hen hid, snart did. Jeg kunne såmænd nok næsten have gået derude endnu. Var også tæt på at trække i havvehandsker og fjerne uønskede planter. Men vidste godt, at det magtede skroget ikke helt idag. Jojo det ville være en fornøjelse, mens det stod på - men bagefter... ;)
Imorgen skal jeg til gengæld ud med eller uden camera og sikre alt, der evt. kan flyttes af vinden. Meteorologerne på TV2 er nemlig begyndt at lufte en risiko for storm i mandagsdøgnet. Og så er det jo oplagt at bruge en formodentlig stille og rar fredag på oprydning. Og samtidig sætte havemøblerne tilbage ;)
mandag den 21. oktober 2013
Cancer og potteplanter...
På denne tid sidste år nåede jeg den erkendelse, at en mistanke om en brystkræftknude måtte be- eller afkræftes hos min læge. Starten på undersøgelser og rejser - og som nogle ved, siden operation, genoptræning, kemoterapi, og strålebehandling.
På denne tid gik alt mit overskud til at se de afgrunde i øjnene. Og interessen for blomster var nærmest ikke længere eksisterende. Dét sker ikke igen!
Uge 43 er svjv udnævnt til Knæk Cancer uge af TV2 og Kræftens Bekæmpelse. Sidste år så jeg showet sammen med datteren og bidrog også økonomisk. Og muligvis var det det show, der gav mig det sidste spark for at gå til lægen. Derfor dette lille indspark fra mig.
Kræftknuden i brystet blev opereret væk, ligesom den, der havde spredt sig til en enkelt skildvagtslymfeknude. Derfor blev også alle lymfeknuder i armhulen fjernet. Dermed er kræften i princippet blevet fjernet og der har ikke været nye knuder at mærke siden.
Det har været en lang og sej vej at gå. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Men jeg havde muligvis ikke haft min fødselsdag at se frem til om 13 dage, hvis jeg ikke havde taget skridtet og var gået til læge. Kræftknuden var nemlig aggressiv. Derfor også den massive efterbehandling, som skal forebygge evt. nye udbrud. Og jeg er fortsat i behandling. Kemo og stråler er overståede. Og selvom især kemoen absolut ikke var nogen feriekoloni at komme igennem, så fortryder jeg ikke, at jeg valgte den til. I overmorgen skal jeg afsted til vores eget sygehus og have min 11. ud af 17 antistofbehandlinger. Dem er jeg færdig med i februar næste år. Og derudover tager jeg antihormonpiller i 4½ år endnu.
Kræften - og særligt mistanken og frygten for den - tog som sagt min blomsterglæde for en stund. Det kostede ganske mange potteplanter sidste vinter. Nu er blomsterne som det kan ses på billederne her bl.a. kraftigt på vej tilbage i mit liv. Orkidéerne overlevede min kamp for livet. Og skulle jeg en anden gang stå med en kræftdiagnose og operation og behandling foran mig, så tror jeg ikke, jeg kommer til at svigte blomsterne på samme måde igen. Vist mistede jeg "urørlighedsfornemmelsen" (min illusion bristede brat), men skridt for skridt er jeg blevet stærkere og ved nu, hvad jeg evt. går ind til en anden gang (som overhovedet ikke behøver at komme).
Skulle du lige nu sidde med den mistanke, jeg sad med for et år siden, vil jeg derfor råde dig til at få den undersøgt så hurtigt som muligt! Mine tanker går til alle jer, der er berørte af den modbydelige sygdom.

Spanderegn og måneskinsmagi
Er det lige smukt eller hvad?!
Og det stod ned i spande. Bogstaveligt talt i det gamle vaskerumshus, som er utæt, når der er kraftig regn. Altså efter, at jeg blev flået ud af en underlig drøm halv tre. Husker ikke, hvad den handlede om. Bare, at den var mærkelig. Til gengæld husker jeg tydeligt det knald, der fik mig til at flyve op og ud af dynen. Og det har været stort, for jeg kom i seng på den forkerte side af midnat. Træt i den grad. Og så kan jeg ellers godt sove fra en smule tordenvejr.
Men dette skrald sammen med slagregn på tagvinduerne fik mig i den grad ned ad trappen, i badekåben og ud at finde balje, spand og lommelygte! I løbet af en halv time blev jeg dog klar over, at jeg nok ikke fik brug for lygten alligevel. Den fulgte dog med op ad trappen og under dynen igen, indtil vækkeuret vrælede kl. 6 og jeg først troede, at det var noget, jeg drømte...
Nu vil jeg fortsætte min "blå mandag". Sådan en afslappet en, når familien er startet i skole og på arbejde efter en god uges ferie med rejse og fødselsdagsslapperads. Katten er ved at blive tør. Han kom vrælende til døren imorges. Og aldrig har jeg da set så våd en kat! Brændeovnen knitrer nu også lystigt og vejrguderne lader til at have raset af. Så om lidt vil jeg lade sejlende gulv i vaskerumshuset være sejlende gulv. Der er håndklæder til at suge det, der ikke nåede at blive fanget "i spande". Og så vil jeg gå til køjs igen et par timer, så jeg kan hænge sammen indtil i aften.
Men lige inden, vil jeg godt vise jer et syn, som kun efteråret kan give. Halvnøgne grene med enkelte blade og kraftigt måneskin på, der laver de skønneste silhuetter. Jeg fik i den grad travlt med at hente cameraet i aftes, da jeg fik øje på dette sceneri. Er det lige smukt eller hvad?!

søndag den 20. oktober 2013
Lille frøken himmelblå...
Blå er rolig og nær.
Har du haft en god week-end? Det har jeg - og samtidig afslutning på en livlig efterårsferie ude og hjemme med familien. Idag med fødselsdagscacao for pigerne. Der har været drøn på, set med min formåen. En masse gode oplevelser. Og hold da fast, hvor er jeg nu mat i koderne ;)
Igår morges var jeg jo alligevel liiiige ude med cameraet, inden jeg jog videre i programmet. Den første morgen med rimfrost bør man ikke snyde sig selv for at snuse ind. Og allermest er jeg jo til farver med glød i. De er glade og levende på en helt særlig måde. Inspirerende og oplivende. Men jeg elsker alle farver.
Brune blade, som nu ligger hid og did og overalt er skønne! Også lyden. Og når lyden er i mørket, vækkes fantasien, når bladene rasler. Er det et pindsvin eller måske en lille mus... Eller er katten på vej ind. De danser i kastevinde og glimter med rimfrost.
Og blå er såmænd slet ikke så sørgmodig, som den ofte beskyldes for. Blå er blid. Ihvertfald, når den som her viser sig frem på en Cikorie. Blå er rolig og nær.
God blå mandag til dig ;)
lørdag den 19. oktober 2013
Det pynter...
Jeg burde slet ikke sidde her, Faktisk har jeg lynende travlt og ikke tid til snak. Der er nemlig meget, jeg gerne vil have indhentet og nået inden imorgen, hvor familien kommer og fejrer pigernes fødselsdage (og lidt min på forskud). Men der skal være tid til en kop kaffe indimellem. Og imorges tog jeg mig også tid til et smut ude med cameraet. I får ikke alle billederne nu. Bare lige et glimt af rimfrostens og ældede rosers skønhed samt lidt "pynt", jeg har nået at sætte derude, mens jeg venter på, at opvaskemarie bliver tømt, så jeg kan regere i køkkenet.
Med ønsket om en rigtig god lørdag!
Med ønsket om en rigtig god lørdag!
fredag den 18. oktober 2013
Fra Zoo...
Ja der var vi i mandags, i Zoo i Kbh. Denne her måtte med hjem i cameraet! Gætter på, at det er en Sorbus 'Dodong', som er en helt fantastisk Røn, som jeg har ønsket længe og som måske kommer hertil næste år...
torsdag den 10. oktober 2013
Babylegetøj i livlige farver...
I søndags blev jeg, 15 dage før tid, moster til en dejlig, lille niece, Johanna i Norge. Og så kan det nok være, at der kom gang i at gøre gave færdig. På lørdag kommer hendes mormor ;) på besøg fra Sjælland og tager gaver med til det lille pus, som hun skal op at besøge der langt mod nord.
I foråret fik jeg hæklet en masse efter en opskrift, jeg købte hos Kigkassen (hvor alle indtægter i parantes bemærket går til socialt arbejde via varmestuestrik.dk). I livlige farver. Farver, som passer til oktober (hvis I spørger mig) og er gode til at fange babyøjne. Men jeg manglede elastiksnor og clips til barnevognspynten. Det blev lagt til side til efter strålebehandling og "rekreation". Ude af øje - ude af sind. Lige indtil, jeg fik fundet det frem i mandags og hukommelsen vendte tilbage!!
Heldigvis var der hjælp at hente på håndarbejdsforummet Rokken og igår kom posten så med materialerne. Her idag har jeg så endelig haft tid til at koncentrere mig om det (efter igår at være blevet færdig med at få min kreativhule på loftet genopstanden og bordet ryddet ;)). De små perler imellem figurerne på snoren er fra, Johanna's kusiner (mine døtre) var en del yngre og lavede halskæder og armbånd. De to store, røde træperler nærmest clipsene er fra min egen barndom.

onsdag den 9. oktober 2013
Abonner på:
Opslag (Atom)