Sider

søndag den 23. oktober 2011

Blomstrende efterår

Det er ved at være længe siden, jeg har været i blogland... Det meste af oktober er gået med fødselsdage og efterårsferie m.m.m.! Nu er der så 11 dage, før her kommer fødselsdagsgæster igen. Igår var det tid at se familien til lagkage, blot et par dage, efter vi var kommet hjem fra Nordjylland. Tøjet blev vasket 1. dag derpå og efterfølgende blev der svinget "kost og spand" til den store guldmedalje akkompagneret af indkøb lagkagelægning og bollebagning.

Men ingen festlighed uden at dekorere. Bare en smule. Det kunne sagtens have været bedre, hvis tiden var der. Men det gik alligevel med hiv og sving imellem det andet - faktisk nok meget godt med sådanne afbrydelser af mere rolig karakter. På plantehylden i køkkenet står "chokoladekanden" og er fyldt med Blomsterkarse. Når man tager dem ind i ranker, gror de videre, springer ud og sætter tilmed også nye knopper (så længe man kan holde ud at se den visne fra den anden ende). Jeg prøvede det for et par uger siden med en enkelt ranke, som så igår endte sine dage. Lathyrus på badeværelset burde være en menneskeret året rundt ;)

Nu håber jeg at kunne være lidt mere aktiv og også få nærlæst jeres dejlige kommentarer i den kommende tid. Rigtig god søndag til alle!





søndag den 2. oktober 2011

Childlike thinking.

Ikke et begreb, jeg har grebet ud af den blå luft, men stødte på i Havens week-end-nyhedsbrev. Og egentlig lidt befriende at få sat så gode danske ord på... kreativitet. Nu er der så hele to ting, de fleste mennesker kan tage afstand fra ;) Kaos er endnu et ord, jeg har bidt mærke i - nærmere bestemt på Claus Dalby's blog idag.



Tiden med armchairgardening - altså havearbejde i lænestoleniveau nærmer sig. En havebogsforfatter som netop Claus Dalby er forrygende til at skabe længsler, længsler efter sublime udtryk, det mystiske violette, det sarte gule og ikke mindst flammebedet, som undertegnede har været fan af længe! I begyndelsen var Isabella Schmith og derefter kom Claus Dalby. Og det handler i al sin enkelhed om min indgang til havebøger. Idag kan jeg snildt remse flere op, som har inspireret og igangsat eller blot underholdt. Men de to forfattere magtede opgaven at begejstre...

Om blot en måned og en dag går jeg ind i de voksne havefolks rækker. Det forestiller jeg mig ihvertfald, at man gør, når man rammer dagen, hvor man kan kalde sig fyrre, fræk og festlig eller noget. Og så kommer jo de her livets store spørgsmål op til overfladen ;) Nej,nej det var ikke noget med kostvaner eller farlige rynker, jeg tænkte på. Og jeg kan heller ikke påstå, at jeg tænker synderligt over, at jeg sikkert har levet halvdelen eller mere til af mit liv på jord. Men lige præcis det med begejstring, kreativitet, kaos og Childlike thinking - og ikke mindst i min have, er mig magtpåliggende at fastholde og udvikle.

Det er sent nu og ovenstående er blot begyndelsen på vinterhalvårets plager på min blog. Så meget som mine udfoldelser i mit øvrige liv levner mig af tid og koncentration, vil jeg udbrede mig lidt (eller måske meget?) om, hvor rig jeg som unikt menneske føler mig - blot fordi, jeg går på opdagelse... Volapyk for dig? Vent nu og se, om ikke noget kommer til at give mening.

Rosen ovenfor hedder Geoff Hamilton - fantastisk rose! Vidunderlig rose! Og nogle vil kalde den yndig lyserød. Det er slet ikke usandt. Men den er også orange - se blot godt efter når den står i denne vase. Den er også hvid, hvilket træder frem, fordi tapetet ikke længere er det. Nogle ville nu i tankerne begynde at planlægge en tapetsering, eller i det mindste en omgang maling ved det syn. Det er uordentligt, at væggen ikke er præsentabel. Det kunne jeg også finde på, men med tanken om, at jeg rent faktisk KAN tapetsere selv. Jeg kan måske tilmed lege så meget med tapet, at væggene bliver spændende, mens vi venter på den der ombygning, som der ikke har været tid til, og først derefter får "ordentlige" vægge. Risikoen er så bare, at jeg ikke længere ønsker ordentlige vægge...

Men det "barnlige sind"/den kreative vil slet ikke skænke tapetet nogen større opmærksomhed i første omgang. Det vil undre sig og være nysgerrigt efter at vide, hvad det er, der bliver vist ude i højre side. Hvad er det for kradserier? En logik vil være, at det ikke er udført af en anerkendt kunstner, for hvorfor så ikke fremhæve den fulde størrelse ;) Det eller rettere den, for det er en kultegning, blev lavet for godt et år siden, hvor jeg nærmest blev udfordret i et selskab, hvor jeg blot var ledsager; "Har du ikke lyst til at prøve at tegne opstillingen?". Arrh jeg kan jo ikke tegne så godt som de andre, var og er nok den tanke, det ordentlige menneske først får igennem hovedet. Den slags evner har jeg slet ikke. Men det er jo ikke rigtigt. Det er ikke sandt, at vi ikke har de evner. Det, der til gengæld er sandt, er, at vi ikke bruger dem eller kender dem. Ingen har sagt, at min kultegning skal ligne en, der er lavet af en tegner, som har øvet sig meget og/eller har en række teknikker til at få et bestemt udtryk ud af et motiv. Poul Pave havde øjensynligt troen på sig selv! Jeg har ikke studeret ham og hans baggrund nøje. Men kom nu ikke og sig, at DU ikke også kan lave noget af det samme, som han kan - med dit unikke udtryk tilsat. Og er der noget, jeg som snart "voksent" menneske har erfaret, så er det, at uventede udfordringer kan give et helt frydefuldt sug i maven ;)

Og her er så, til den nysgerrige og kreative, som har fulgt med til den bitre ende, et foto taget af tegningen, den fulde, for ca. 1 år siden. Godnat og sov godt ;)