2½ time blev det til ude idag. Men det er jo også søndag ;) Og jeg vil ikke påstå, at det var i småpilleri afdelingen, så det gælder i virkeligheden nok for 3 timer... Startede med at jage gemalen i tøjet efter rundstykkerne. Han gik så ud og fik lempet den Japanske Hængekirsebær ned i det store plantehul, de gravede igår. Det oversteg simpelthen mine kræfter at gøre selv, kunne jeg godt se på det hele ;)
Imens hev jeg mappen med gamle frø frem. Jeg har besluttet mig for, at i år handler rigtig meget om resultater. Drømme, idéer og inspiration har jeg til overflod og de suppleres konstant! Men hele sidste år kunne jeg ikke andet end at samle på dem. I år er en anden sag. Haven og jeg selv skal på benene. Og hvorfor udsætte til 2015, hvad der kan lade sige gøre nu?! Ingen ved, hvad fremtiden bringer af forhindringer. Så det er vel nærmest en pligt overfor en selv at sætte mål og nå dem. Selvfølgelig dog med det forbehold at kunne sige "pyt", når noget ikke går helt efter planen :D
I mappen fandt jeg bl.a. en pose med ærter, som var udløbet for 5 år siden... Jeg havde den i tankerne allerede, inden jeg hentede mappen. Tænkte, at når gruekedlen var tømt, kunne den fyldes med jord fra en plantesæk fra sidste år, som aldrig blev brugt. Og deri kunne jeg så lave et forsøg med at så de gamle ærter. Og ja ret tidligt i år. Tror aldrig jeg har sået ærter så tidligt. Men HVIS nu det ikke lykkes, så kan jeg om en måneds tid købe nye og så. Lykkes det, er det jo bare fantastisk! Der var også en gammel rest af Ærteblomstfrø
'Miss Wilmott' - en sød Sweetpea ;) Og der var en pose frø af
Rudbeckia 'Green Wizard'. En foræring af hjemmehøstede frø, som nu råbte på at blive sået. Derudover havde den yngste datter spurgt til Citrongræs. Det fandt jeg sørme også frø til i mappen. Og sidst men ikke mindst en rest af frø Susanne med det sorte øje,
'Blushing Susie'. Den er noget så yndig.
Så stod jeg derude igen. Iført vinterantræk og med plaster og gummihandske på Langemand og derudover mine skønne havehandsker, som slet ikke er havehandsker, men fungerer helt fantastisk til formålet. Anbefalet af flere af mine haveveninder! Således med hovedet summende af vlirkelyst og mål for idag, stod jeg lænet et øjeblik op ad spaden og lagde en plan. En halv snes år med tiltagende haveinteresse har bl.a. lært mig, at jeg bare ikke fungerer med at starte med oprydning i foråret, inden jeg tager fat på "rigtige" haveglæder. Det har du måske også luret i de foregående dages beretninger. Når noget skal føles som en virkelig succes, så klares denne oprydning sammen med arbejdsgangen for det nye. Derfor stillede jeg spaden igen.
Startede med at klappe havestolene, de ekstra fra besøget igår sammen og beslutte, at de nu skulle være til rådighed på fliserne ved havestuen og kunne hentes derfra. De var blevet taget frem for første gang igår, ganske som uret nu var stillet frem til sommertid idag. Egentlig er jeg ikke vildt begejstret for det der med uret frem og tilbage. Det har hidtil irriteret mig med denne rykken på døgnrytmen. Men i år har jeg besluttet, at fremover vil jeg fejre de to dage på året nærmest som en lille fest og finde de glæder ved det, som jeg kan. Så kan de lære det kan de ;)
Derefter stod sækkevognen fortsat, hvor gemalen havde efterladt den. Det benyttede jeg mig så af; Fik læsset gruekedlen - under lettere støn - op på den, stemte foden mod og pressede med alle mine armkræfter vognens håndtag tættere mod jorden. Og SÅ var det ellers bare fremad og mod gården. Af banen alle mand. Et par steder med lettere vanskeligheder, så den måtte bakkes lidt og moses fremad igen med hjælp fra foden. Nåede til sidst en "betonplatform" i gården, som var mit mål. Nu prustende og stønnende, blev gruekedlens gelejdet på plads og døbt "rokkepotten". Den var nemlig i den grad rund i bunden. Måske har den hele tiden været det - det ved jeg ikke, da den har stået solidt med træet boret ned i jorden. En charme mere til den rødrustne ydre, hvis du spørger mig. Jeg sikrede mig, at der var frie drænhuller og fyldt så sten og grus i bunden, inden jeg lod den stå og vente på videre gerning senere.
Et par slurke kaffe fik åndedræt og puls tilbage på et mindre hysterisk niveau, inden jeg skulle igang med spaden. Jorden fra hullet var samlet på en pressenning og jeg gik igang med at fylde det om træet. Den sidste sæk med bladsnask kom også i. Så pustede og stønnede jeg igen. Pokker stå i de gummimuller. Så blev kander fyldt og båret til og fra. Og letsindig, som gemalen var, ihvertfald intetanende, kom han forbi og jeg fik ham overtalt til at fylde det sidste jord på. Nu var der jo så dejligt jord at plante nooooget i omkring træet. Tror mange af os haveejere har meget svært ved at lade sådan en mulighed gå fra sig - "bar og frisk jord = plante mere". Har jeg ret eller har jeg har ret ?! ;) Ihvertfald kom jeg meget hurtigt i tanke om, at jeg de sidste par år skulle have gravet Julerosesmåbørn op et sted i haven, hvor de havde været så flinke at selvså. Jeg viste dem til svigerinden igår og lovede hende nogle, når jeg engang fik gravet op og pottet. Hvorfor ikke lige slå to fluer med et smæk så ;) Ind i vaskerummet efter min gode graveske, om i drivhuset efter det gamle babybadekar, brugt af såvel min fætter og kusine samt mine døtre for derefter at ende som midlertidig opsamlingsbakke til planteopgrav eller undervanding. Og derefter på knæ ved Julerosen. 15 fine planter og et par småtterier blev det til. En mindre formue, hvis det skal omregnes til det, de sælges for i efteråret - ofte ikke meget større planter end disse. Der blev sat 3 af de største (den ene blomstrede allerede til jul sidste år), 3 potter til mig selv og resten i potter til svigerinden, som nok kommer til kaffe igen i næste uge :)
Nu kunne jeg jo slavisk trække dig igennem alle mine bevægelser derude. Men vi kan ikke have, at du også bliver træt af mine udøvelser ;) Så jeg vil summere en smule og konstatere, at der blev sået ærter i grukedlen og den blev dækket med ostelærred for ikke at friste de sultne fugle. Det samme gjorde en stor potte med ærteblomstfrøsåning og stillet bag bænken, som var blevet 3-benet i løbet af vinteren og derfor nu sat på højkant som klatrestativ for blomster i sommer ved østmuren. Der blev også flyttet Liljeløg hen under træet, fordi de, hvor de stod før, stod for mørkt og blev mokket af naboerne; en blærespireae, en kaprifolie og en rose... Og sammen med juleroser og liljer blev plantet nogle porcelænsblomster i klatter, som havde boet i en jerngryde et par år og nu fyldte den aldeles ud. Der blev nogle "klatter" tilbage i gryden, som så kan brede sig igen. Og der blev fyldt og tømt adskillige kander vand.
Rudbeckia blev også sået - i en stor, gammel, snart kaput flamingokasse, som blev tømt igår. Det glemte jeg jo alt om at fortælle. Indtil igår var den fuld af selvsåede Forglemmigej'er. Jeg fik endelig lavet den lille mindehave for en firbenet ven, vi mistede sidste sidste sommer. Han var særlig. Katten Teddy. Under min kemobehandling, som betød rigtig meget stillesidden i lænestolen var han trofast på skødet og altid klar til kæl. Ligesom han fulgte mig tidligere i haven, hvorend jeg gik. Jagtede sommerfugle og holdt udkig fra legetårnet. Legede tagfat med Brownie eller lå og slikkede solskin. Altid var han der. Indtil vi måtte tage afsked med ham hos dyrlægen en sen fredag eftermiddag efter en påkørsel. Det var rigtig, rigtig hårdt og trækker stadig en forrædderisk tåre i øjenkrogen. Og han var den yngste datters kat og sovekammerat. Efter et par måneder gik hun heldigvis med til at få en anden og med medfølgende legekammerat - et par røde killinger, som flyttede ind sidst i oktober. Her er det hunløven Mis (Fiona) ;)
Jeg havde så også lovet hende den her lille mindehave for Teddy. I den skulle være Forglemmigej og dagliljen
'Strawberry Candy', som både hun og jeg holder rigtig meget af! Jeg fik en "fane" af den for nogle år siden af Anita. Og igår besluttede jeg mig for, at nu skulle den deles. Der blev 3 potter med "nye" planter, som røg i drivhuset, udover den, der blev plantet til Teddy.
Jeg blev ikke helt færdig med at genbruge jorden fra hulgravningen. Det bliver jeg imorgen, hvor jeg også sår citrongræsset i drivhuset og 'Blushing Susie' indendøre. Da jeg såede de første frø af den for nogle år siden var det direkte i en potte i haven godt hen i maj ;) Nu prøver jeg så at have dem liggende i blød natten over og så forkultivere nogle i drivhus og nogle inde denne gang.
Det er så arbejdet at starte op på imorgen, der står der og venter på hylden. I den hvide skål er blade, jeg pelsede af en indendørs sukkulent i tirsdags. Nå de sådan ligger, begynder de at danne rødder. Det opdagede jeg ved en tilfældighed sidste sommer, hvor jeg "soignerede" planten og ikke fik kastet bladene ud bagefter. De blev så pottet. Og i vinter ganske forsømt. Og for at det ikke skal være løgn, så væltede killingerne plastbakken med potter, som først blev samlet op efter nogen tid. Og de fik ikke erstatning for de mistede jord, men tværtimod lov nærmest at tørre helt ind. Så er det indrømmet - intet fejet under gulvtæppet ;) For et par uger siden begyndte jeg så at vande de sørgelige rester lidt, hvilket viste liv endnu. Og i tirsdags fik de så frisk jord sammen med alle andre potteplanter. Og de ser da ikke ringe ud, vel?!
