Postkort fra "Krealand"

Jeg hører kun sjældent til dem, der føler sig som offer. Dem, der længes eller ønsker, at alt var som... engang. Jeg fatter nuet efter devicen om "make the best of it". Og så glæder jeg mig over det, som skal komme.

Jordbærpenalhus til den yngste datter

Januar (og til dels også februar) er den måned i løbet af året, hvor naturen og haven og alt det andet derude og så lille mig er mindst på talefod. I mørket kastes ingen skønne skygger. Solen står alt for lavt, når den endelig er her. Og det har den ikke just været i år. Så jeg har vendt det ryggen, nu hvor jeg igen kan så meget, og har begivet mig til "Krealand". Og naturligvis med bøger på natbordet til fornøjelse inden "Drømmeland".

De seneste 5 uger har været en lang perlerække af husflid, hvor den ene ting dårligt kan blive færdig, før den næste påbegyndes. Så jeg har rigtig, rigtig travlt ;) Da jeg nærmer mig enden af min antistofbehandling præventivt mod ny kræft (hver 3. uge i et år), har jeg haft tralvt med at lave kager, for det skal da fejres. Nuvel den sidste behandling ligger sidst i februar - jeg har netop været til den næstsidste i denne uge. Men det er godt at være på forkant - særligt når inspirationen kommer til en ;)

Kager til det sidste møde i "Herceptinklubben" ;)

Og lad os da bare lige tage det med helbredet med det samme. Jeg var til "slutsamtale på Herceptinen" med onkologen fra Riget, der gæster øen hver 14. dag, midt i januar. Hun spurgte som vanligt til bivirkninger og evt. mistanker om nye kræftknuder. Jeg svarede med status qvo. Bivirkningerne har været til at leve med, men jeg glæder mig unægteligt til at "blive lidt yngre i led og muskler og med mindre træthed. For så kan jeg lave endnu mere :) Og jeg har ikke haft mistanke om noget nyt, men... Jeg havde faktisk et ønske om at se, hvad alle strabadserne med OP, genoptræning, kemo, strålebehandling, antistofbehandling og antihormonbehandling (som jeg er i i 5 år) har resulteret i. Jeg spurgte derfor, hvornår jeg skulle til mammografi og scannes...

Det blev jeg så den 29/1. Drog afsted tidligt om morgenen, ventede på bussen til lufthavnen i en mindre, bidende snefygning med forfrosne fingre trods, jeg var pakket ind til polarekspedition. Så mærker man ihvertfald, at man lever ;) Bussen var lettere forsinket, men jeg nåede frem inden check in lukkede. Flyet var lettere forsinket, men vi nåede til Kastrup blot 15 minutter efter planen. Metroen... kørte med forsinkelser, som åd endnu et ekstra kvarter ;) Og på Nørreport var der også ventetid på en bus med plads i i den metrobyggerimærkede trafik. Men jeg nåede frem på afd. 8521 til tiden, hvor jeg blot måtte vente få minutter, før jeg blev kaldt ind. Først blev jeg lagt i pres på alle leder og kanter som en anden rullepølse, i mammografien. Derefter kom en læge og scannede. Han hentede så "en second opinion" i form af endnu en læge, som scannede. Bagefter kunne jeg næsten have sparet patientrejsekontoret for min billet, for det var tæt på, at jeg kunne have fløjet hjem uden maskine. Der var INTET kræft at spore.

Tiden løber, og jeg må afbryde skriverierne nu, for jeg har noget, der kalder på mig... Men jeg vender tilbage med mere nyt fra krealand så snart som muligt. Penalhuset længere oppe, er hæklede "jordbær", som datteren ønskede sig. Ønsker nogen nærmere præsentation af, hvordan det og kagerne er lavet, så giv lyd i kommentarerne.

Rigtig god lørdag!