Sider

tirsdag den 28. juli 2015

Dryp dryp dryp dryp dryp dryp dryp dryp dryp DRYP DRYP DRYP DRYP PLASKE PLASKE STÆNGER!

Om det nu er skæbnens ironi eller en "overgartner", som morer sig i agurketiden skal jeg lade være usagt...

Igår gik holdet bestående af gemalen og jeg igang med lidt af en opgave. Han stod mestendels for at få tilføjet en tagrende i holderne på taget. Måske også ved at være på tide, da de har siddet der i 15 år og tagrenden har ligget og ventet lige så længe ;) Og det er sin sag at bakse ene mand og få det til at passe med længder, der skal limes sammen på hver side af havestuen for ikke at skulle op på det gamle havestuetag. Jeg skulle se mig godt for, for pludselig stod der en stige her og en der...

Og ja jeg holdt mig altså langt fra højderne - nede på jorden. Og havde mit at gøre. Når vi overhovedet var kommet på den tanke, at tagrenden skulle monteres, var det af den grund, at vi for noget tid siden blev endnu et par palletanke rigere. Og de gjorde nu engang ikke megen gavn ved at stå ovre ved kvasrodebunken under det store, gamle Moréltræ.

Nede på jorden, eller rettere den lille stykke med fliser ved havestuen, stod en stor, gammel klods af en træting, som jeg havde haft beplantet de sidste 3-4 år. Den skulle tømmes; Først for planter (også de uønskede) og dernæst for jord for overhovedet at kunne flyttes derfra. Og det var lettere sagt end gjort. Planterne gik det meget nemt med; Storkenæb, som kunne deles til mange planter (fra at have været startet som to) og selvsåede purpurkvan, som jeg ihvertfald forsøgte at få så hele op som muligt, så min brors og svigerindes have kan få glæde af dem.

Men allerførst skulle feriens fortrædeligheder i form af det staudeukrudt som altid sniger sig ind på mig og fliserne, når jeg vender ryggen til, væk. Og det samme skulle de potterier, som jeg havde efterladt der. Heriblandt var to tomatplanter, som egentlig var til overs, da jeg plantede drivhuset til. Det var to af mine frøsåede, så de blev ikke bare lige kasseret, men sat derude ifald nogle skulle stå og mangle, hvilket nogle altså ikke havde gjort. Men der var et par tomater på hver af de halvslatne, så de røg i vand i gården og så må vi se... Grillen fik gemalen lov at bakse ud mellem planterne langs den smalle flisegang. Og ja, jeg tyndede også lige lidt i bladværket dér. Men ikke for meget, for frodigheden skulle gerne bevares - om muligt.

Det var det. Muligt altså. Jeg tussede afsted efter trillebør og spade, så træbeholderen kunne "lænses" for jord. Havde jeg været doven eller ugidelig, havde jeg måske bare kastet jorden i bedene omkring. Men jeg skulle altså gerne bruge den til at genplante Storkenæbbene. Og det blev de skam og træskrumlet kom væk fra fliserne, hvorefter jeg fik pudset lidt af i bedene omkring. Det trængte alligevel. Og så kom ellers det "sjove", hvor den her fætter palletank skulle fra kvasrodebunken og til fliserne og det er langt lettere sagt en gjort ;)

Gemalen fandt på at bugsere tanken op på sækkevognen og så bruge den som forhjul, mens han løftede og skubbede i den anden ende. Et kosteligt syn og med sjove udbrud, når hjulene måske ikke styrede helt som tænkt i det bulede "terræn". Men det "allersjoveste" og lidt af en udfordring var det allersidste stykke, hvor vi skulle løfte den over bedet foran fliserne. Og den er tung, kan jeg hilse og sige ;) Men det gik og gik godt. Og jeg pustede og prustede som den stygge ulv.

Men så var det altså, at lyset slap op. og vi ikke nåede at montere med lim på samlingerne samt hul og nedløbsrør med div. bøjninger for at få vandet fra sydtaget og til palletanken. Og her til morgen, 5 min. efter, at jeg havde stukket i havetøjet og var igang med at høste div. fra køkkenhave og drivhus, så besluttede "overgartneren" altså at åbne for det store drypvandingsanlæg. Og inden længe blev jeg jaget ind af ganske betydelig dråber, som siden da har kommet og gået - indimellem med pænt store mængder på kort tid, mængder som IKKE havnede i min "nye" palletank hrumphf. Men jeg ler nu alligevel til sidst, for haven bliver godt gennemvandet nu inden sommerens varme vender tilbage og min gamle palletank er fyldt til randen, så der er noget at tage af. Så jeg vil smække benene under dynen med en god bog en times tid og imens kan du få lidt blomsterbilleder fra igår at kigge på.

Ha' en god dag!







søndag den 26. juli 2015

Status

Vi er lige på kanten til sommeren, når den er allerbedst. Sensommeren med de mættede farver og tiltagende skygger. Græshopperne er begyndt at stemme benene, når solnedgangen nærmer sig det snart modne korn på markerne og duggen kilder tæerne, som stikker ud ad sandalerne i græsset. Og så står lille jeg med en kæmpe taknemlighed over at kunne nyde blomsterne ekstra længe i år, fordi juli ikke har ødslet floret væk i flimmervarme.

Her er det Liljen 'Bronzino', som oprindeligt havde sit hjem midt i Jylland, men flyttede hertil for nogle år siden, som en foræring fra en haveveninde gennem en del år. Bagtæppet er en Hyld, 'Black Lace'.



Jeg vil huske første del af sommeren, især for de vidunderlige morgener, hvor vækkeuret hev mig ud af skønhedssøvnen længe før normale mennesker står op. I år har været dedikeret at få gennemført, hvad hovedet har haft af idéer med haven. Jeg VILLE have en køkkenhave, eller ihvertfald starten på en i år. Jeg VILLE have genoptaget herredømmet - eller skulle jeg sige fruedømmet i bedene. Jeg ville en hel masse... Og så mindedes jeg min tid som jordbærplukker i en fjern fortid (især hvis du spørger mine døtre, så er det nærmest lige så længe siden, som der har vandret dinosaurer her på Solskinsøen). Déngang stod jeg op kl. 4 og mødte snart efter på jordbærmarken med en masse andre teenagere og plukkede den ene bakkefuld efter den anden klar til butikkernes åbningstid - og det var så ikke helt så tidligt som idag. Men bagefter gik turen hjem til værelset og dynen og nogle timers saven brænde, mens andre var på vej ud ad fjerene. Dét kunne jeg da garanteret gøre igen - og selvfølgelig kunne jeg det.

Det gav også nogle helt unikke oplevelser med morgensol og dyreliv. Og det kunne naturligvis have været gengivet her på min blog istedet for, at du skulle havne i sidste års juleforberedelser, hvis du da overhovedet huskede adressen efter det lange skrivefravær her. Men hånden på hjertet; Er livet så ikke efterhånden blevet en lang række af fotografiske gengivelser? Eller sagt på en anden måde; Har div. sociale platforme, blogverden m.m.m. efterhånden fået os til at blive snævertsynede, at zoome ind på detaljer og så iø gå glip af det store hele og indtrykkene fra sidelinjen, mens livet leves gennem et filter? Indimellem, tror jeg, er det sundt at mærke efter ihvertfald og få et andet og bredere fokus, som mærkes i krop og sjæl og ikke nødvendigvis skal deles med alle mine venner.

Men nu er jeg så altså tilbage og rigtig meget rigere. Og jeg vil lægge ord og/eller fotos igen fra tid til anden - sikkert i stimer. Foreløbig får du også lige et morgensyn fra forleden fanget med zoom x mange. Synd, jeg ikke kan tilføje duft og fuglesang...



Hjerteligst