Udenfor åbenbaredes et sørgeligt syn. Sidst på sommeren ledte jeg efter en potte med en "De 4 verdenshjørner", jeg havde sat ud på sommerferie. En ganske særlig en, rød, fra min bedsteste veninde. Men den var ikke, hvor jeg mente, jeg havde sat den. Jeg søgte højt og lavt uden held. Nu fandt jeg den. Aldeles blød og død. Meget trist.
Efter vandingen blev de to Pæoner, 'Sarah Bernhardt', jeg havde k'øbt i Bilka i sidste uge, plantet under juleæbletræet. Der var gode spirer på dem og de fik rigeligt med vand der i jordoverfladen, hvor de blev sat.
Så gik turen ind til fyrrummet, hvor småknolde af Georginen 'Mambo', som jeg endelig, efter lang tids ønske, fik byttet mig til i vinter, lå. De så lidt indskrumpne ud, så jeg fik fart på med at få dem lagt i en stor potte med let fugtigt muld og stillet i vaskerummet. Håber sådan, at de formår at skyde.
Og hvorfor så ikke liiiiiige lave en smule i haven. Eller rettere ude ved vejen foran rosen 'Erinnerung an brod'. Bare sådan en spandfuld. Og det gik også fint. Med vinden i den krusede hårtop og solen på kinden, mens lærkerne skrålede over marken. Det var slet ikke så ringe endda. Og jeg stoppede, da spanden var fuld af visne toppe og ukrudt. Var ikke et sekund i tvivl om, at vejen tilbage til "rigtigt" havearbejde bliver en kende lang. Musklerne strammede og stak allerede og leddene næsten knirkede. Men når jeg rejste mig op og kiggede på "værket", så havde det nu gjort en forskel, som er god at kigge på. Sankthansurternes sprøde, grønne skud var blevet synlige og toppene af forskellige løgplanter struttede nu - noget man ikke kunne se inden, hvis ikke man vidste, de var der. Og jeg mødte en larve og en lille mariehøne.
Spanden blev tømt på kvasrodebunken og turen gik tilbage til gården med den. På vejen blev forskelligt forfløjen plast og andre uordentligheder samlet op for til sidst at ende i skraldestativet. Lige inden, jeg tog i porten til gården, faldt blikket på "havet" af "Dorteliljer". Min yndlingsforårsblomst. Min kæledække, som hvert år - undtaget sidste - bliver delt og plantet på ny andre steder. Også i andre haver end min. Sidste år skulle jeg have sendt til Blomsten-Pia og Evy. Det magtede jeg bare ikke. Nu stod jeg så der og rokkede på min fod; Skal - skal ikke? Det blev til "skal". Så op kom to store blokke, som blev rystet for jord, klippet ned og pakket i poser og kødbakker. Så skal jeg "bare lige" have pakket færdig senere idag og sendt imorgen, når jeg har bilen.
Bagefter fløj vasketøjet ind fra snorene i gården. Ikke, at det var tørret færdig - det havde kun hængt ude et par timer. Men vinden vendte og var fuld af "vitaminer", som tøj ikke har så godt af. Men så havde det ihvertfald fået forårsduft i sig (inden vinden vendte) og tørrer nu færdigt foran brændeovnen.
På nær det døde løg, altsammen lige til at plante et fornøjet, bredt smil på læben, når jeg om et blikøje tager på nødvendig tur til drømmeland.
Åh Zep - du er simpelthen en skat.
SvarSletTusind knus herfra det jyske.
Mig en stor fornøjelse, Pia! Som det har været i ca. ti år, hvor jeg har byttet, foræret og fået planter med/til/af en masse andre haveglade, Det er hyggeligt og berigende at tænke på, at en lille bid af min have, vokser videre et andet sted i Danmark og glæder en anden...
SvarSletHjerteligst
Hvekvinden Zep er med andre ord sprunget ud som en anden forårsblomst. Min lænd lader til at mene, at man skal fare med lempe.
SvarSletLyt nu til den, Marie! For 4-5 år siden var jeg letsindig og overhørte min. Det kostede mig 4 uger, hvor jeg næsten ikke kunne holde ud hverken stå, sidde eller ligge. Dét gør jeg kun en gang ;) Og jow lidt af havemaniakken vågnede - den der med, at det ene tager det andet ;) God arbejdslyst derude.
SletHjerteligst
Hej Zep,
SvarSletDet lyder altsammen rigtig dejligt. Vi gør og tager hver især det vi kan. Lidt har også ret!
Dejligt var det med nyt fra dig :)
Her i min egen ydmyge have har jeg været i fuld gang hele dagen, så jeg er også godt træt nu. Det er alligevel strænge at flytte rundt på krukker, kravle rundt i bedene og feje fliser med vintertrætte og halvslatne muskler...
Kh Mathias
Tak, kære Mathias. Pas du nu også på ikke at tage for hårdt fat - du skulle jo gerne holde hele sæsonen ;) Glæder mig til farverige påskeidéer fra dig (måske eller hvad?).
SletHjerteligst
Ja du fik nok ømme musker. det er svært at komme i gang igen, men jeg kan læse af teksten, at du i den grad nød det, det er der vigtigste. Du får nok også halvdårlig vejr i morgen, så må du slappe af :)
SvarSletJotak, var ded så "bare" ømme muskler (som jeg klynker over hvert forår - men aldrig om på min yndlingstid af året ;)). Behandlingen har nærmest gjort dem gamle, så den mindste uvante anstrengelse af dem hævner sig ubehageligt prompte. Men forhåbentlig kan jeg miniskridt for miniskridt få dem tilbage til nogenlunde stand - så længe lysten driver værket, så er det det værd. Og du har så ret i, at det var en nydelse af være derude idag og virke en smule. Også selvom jeg havde helt andre planer idag, som jeg udsatte til imorgen hihi. Tak for din hilsen, Lisbeth!
SletHjerteligst