Sider

mandag den 31. august 2015

Fred hviler...

...meget snart aldeles over det meste af huset - og i særdeleshed over den gamle havestue.



Sådan har det ikke været hele dagen. Jeg ved ikke, hvordan det kan være, eller hvem, der de seneste uger har fyldt den op med alt fra havehandsker, til mere eller mindre tomme spande, blomsternipperier, døde potter, tomme og beskidte kødbakker, årets løghøst for slet ikke at nævne spindelvæv, kattehår, potespor, jord, frøstande og tidligere planteskilte. Og vedkommende har tillige ikke fået fandet i en lille uges tid - de mange potteplanter derude, hvor de så ellers kommer fra.




Og for at det ikke skal være løgn, så kom et gevaldigt pustevejr fra syd forleden, skubbede til afdækningen for vindueshullet, som lige indenfo husede en gammel vind og skæv reolting fyldt med sukkulenter. Det gav et gevaldigt rabalder, mens jeg var i fulde omdrejninger indenfor. Og jeg udstødte et kæmpe suk og vendte ryggen til. Men idag gik den ikke længere, for i nat kommer feriegæster, som vi plejer at hygge med i havestuen. Om aftenen er den gevaldig anvendelig til et glas rødvin og fællessang og fnis. Så det var bare med at komme igang med at feje skårene op m.m.m.


Nu har alt så altså fundet sin plads derude og jeg tager snart til drømmeland - hvis ikke jeg hænger oppe, til de er her. Om jeg falder ind her på bloggen i den næste uges tid, tør jeg ikke love. For når feriegæsterne tager hjem fredag, tager jeg med - og søndag er vi at finde til Høstmarked i Geografisk Have i Kolding.

Sååååå vi ses lige pludselig i næste måned.


Rigtig god mandag til alle, som kiggede forbi.


søndag den 30. august 2015

Kan man blive andet end lykkelig?...

...når gemalen, der vedholdende og næsten følelsesladet bedyrer, at han ALDRIG kommer til at fatte interesse for det der med haven, kommer hjem fra en tur "ovre" og besøg hos Bilka, med noget, som ikke er elektronik eller slige sager... Til trods for den meget udtalte mangel på haveinteresse lod han sig aldeles forføre af fotos på blomsterløgpakker. Der var sådan en og sådan en og sådan etc. Og hele 8 pakker sprang på ham! ;)

Ønsker alle en god kommende uge.


torsdag den 27. august 2015

Tomatketchuppen

Kogekone er sådan et lidt glemt udtryk, jeg pludselig kom i tanke om, da jeg stod og rørte i gryden. Jeg hørte det ofte i min barndom. Når der skulle holdes selskab, større og fint, så blev der engageret en kogekone (ganske vist ikke i mit barndomshjem dog). Det klinger i mine øre af en trivelig, rødkindet køkkenkunstner, som har lært sig selv at få maden til at smage og syne af noget. Som har sine egne og hemmelige opskrifter - små finter af ingredienser, som almindelige dødelige ikke har skænket en tanke. Og så tænkte jeg videre på Camilla Plum.



Camilla Plum blev introduceret til mig af min sundhedsplejerske for vel 17 år siden i form af en anbefaling af bogen "Ælle Belle Frikadelle". I grunden længe siden, jeg har haft den fremme sidst. Jeg anede ikke, hvem denne kogekone var, men fandt snart ud af, at hun var en forrygende en af slagsen. Og allermest har hun formået at holde mig til med hendes mange udforskninger af råvarer og tilberedningsmetoder.  Hun prøver en masse af og det bliver aldrig kedeligt.

Ja sådan kan tankerne vandre, når man selv vover sig ud over opskrifter, som andre har lavet. Med andre ord; Ud af komfortzonen...

Jeg vil ikke påstå, at jeg endnu har ramt den ultimative tomatketchup. Men jeg vil alligevel nu invitere til mit udgangpunkt - måske kan du komme med forbedringer? Under alle omstændigheder er den absolut spiselig og jeg vil ikke være ked af at sætte den på bordet - også, når vi har gæster, hvis det skulle være.

½ kg. godt modne tomater, flåede og skåret groft i tern.
1 løg samt 2 fed hvidløg også skåret groft i tern.
1 lille pivsurt æble, skrællet og... skåret groft i tern.
1 dl. æblecidereddike.
100 g. mørk farin. 
½ tsk. kanel.
½ tsk. allehånde.

Alt køres ned i en gryde og bringes i kog. Det skal så simrekoge i ca. 20 minutter. Køles let ned og derefter en tur i blenderen. Hvis du vil undgå tomatfrøene i din ketchup, så skrab det gennem en sigte og ned i gryden igen bagefter. Konsistensen varierer naturligt med valget af tomater - nogle er mere vandede end andre. Jeg justerede min med ca. 1 spskf. Maizena udrørt i lidt koldt vand. Og smagte så til med salt til sidst.

Jeg har i aften "serveret" den i de friskbagte pølsehorn, som pigerne elsker (og sjældent får, da de ikke er særlig sunde ;)) istedet for vores foretrukne Heinz. Hverken pigerne eller gemalen vidste, at jeg havde lavet denne udskiftning - og ingen af dem bemærkede det. Så helt ringe er ketchuppen ikke, for jeg så havde jeg fået ballade ;)

Velbekomme.

mandag den 24. august 2015

Tomatsuppen

Kunne jeg sætte mig til bords uden at røre en finger inden, så gjorde det ikke noget. Jeg kan godt lide at bage - i perioder. Og til højtider kan jeg heller ikke sige mig fri for at få en snert af en kokkepige over mig. Men i det daglige interesserer madlavning mig egentlig meget lidt.

Altså lige indtil denne sommer, hvor vi for første gang har prøvet kræfter med at få en køkkenhave stablet på benene. Det giver et ganske andet forhold til råvaren at have arbejdet for den og næsten som en stolt jæger at komme ind med "byttet". Og så gælder det jo om at få "udnyttet" den egen avl på bedste måde. Og det smager bare bedre, når det ikke har været omkring transport og køl først, foruden, at der gives rig mulighed for helt andre sorter, end supermarkeder kan diske op med.

Idag kom jeg ind med et par kg. godt modne tomater fra drivhuset. Tomater har jeg haft derude adskillige gange, men sjældent med større udbytte end lige til "det daglige" forbrug. Men i år er det gået langt bedre end tidligere! Så nu skal der prøves lidt forskellig tilberedning. Og egentlig gik jeg ud efter tomater til ketchup. Men aftensmaden stod hen i det uvisse, indtil jeg altså kom ind og en lille pære tændte inde bag pandebenet. For jeg har jo også egne løg og hvidløg i år...



1 kg. godt modne tomater, eller hvor mange, du nu har, der skal bruges nu, flås ved at få skåret et kryds i bunden og overhældes med kogende vand, så skindet løsner og er til at pille af med en urtekniv. Bagefter skæres de groft ud og ligger og venter.

1 stort løg samt 2-4 fed hvidløg hakkes godt og grundigt med en stor kniv på et spækbrædt (hvis man tygger tyggegummi samtidig, er det ikke så sørgeligt). De skal også lige ligge et øjeblik og være klar.

½ l. hønseboullion gøres klar - jeg brugte en terning idag. Men havde jeg haft vand til overs fra kogning af kyllinger, så havde jeg brugt det.

1 pk. bacon (eller mere, efter smag) klippes i små stykker og svitses i en sauterepande eller en bred gryde. Bacon i tern er også helt fint - eller hvad du nu har i køleskabet. Under stegningen på fuld hammer, hældte jeg et skvæt olivenolie ned i herligheden. Og da baconen havde fået lidt farve blev løgene kørt ned i gryden og varmen dæmpet til lidt over middel.

Da løgene var blevet klare tilsatte jeg hønseboullion, 2 spsk. sød chilisauce, 1 tsk. tørret oregano samt 2 tsk. tørret basilikum. Det fik så et opkog, inden tomaterne kom i. Derefter stod det hele og simrede en halv times tid under låg. En smule pastapenne blev så puttet i og kogte med små ti minutter eller deromkring, til de var færdige og så blev der smagt til med salt og peber.

Pastapennene var, hvad jeg lige havde, der skulle bruges af pasta. Det kunne såmænd også have været suppehorn eller skruer. Og havde jeg tænkt mig rigtig godt om, så havde jeg brugt den rest af kogt spagetti, jeg havde i køleskabet. Og apropos rest, så rev jeg en bid af en "osteskorpe", som man så selv kunne drysse over, hvis man havde lyst.

Til suppen blev serveret nogle kuvertbrød (fra fryseren denne gang) og dertil hjemmegjort hvidløgssmør.

2 voksne og 2 teenagere spiste næsten det hele - der er en lille portion tilbage til min frokost imorgen.

Velbekomme.


tirsdag den 28. juli 2015

Dryp dryp dryp dryp dryp dryp dryp dryp dryp DRYP DRYP DRYP DRYP PLASKE PLASKE STÆNGER!

Om det nu er skæbnens ironi eller en "overgartner", som morer sig i agurketiden skal jeg lade være usagt...

Igår gik holdet bestående af gemalen og jeg igang med lidt af en opgave. Han stod mestendels for at få tilføjet en tagrende i holderne på taget. Måske også ved at være på tide, da de har siddet der i 15 år og tagrenden har ligget og ventet lige så længe ;) Og det er sin sag at bakse ene mand og få det til at passe med længder, der skal limes sammen på hver side af havestuen for ikke at skulle op på det gamle havestuetag. Jeg skulle se mig godt for, for pludselig stod der en stige her og en der...

Og ja jeg holdt mig altså langt fra højderne - nede på jorden. Og havde mit at gøre. Når vi overhovedet var kommet på den tanke, at tagrenden skulle monteres, var det af den grund, at vi for noget tid siden blev endnu et par palletanke rigere. Og de gjorde nu engang ikke megen gavn ved at stå ovre ved kvasrodebunken under det store, gamle Moréltræ.

Nede på jorden, eller rettere den lille stykke med fliser ved havestuen, stod en stor, gammel klods af en træting, som jeg havde haft beplantet de sidste 3-4 år. Den skulle tømmes; Først for planter (også de uønskede) og dernæst for jord for overhovedet at kunne flyttes derfra. Og det var lettere sagt end gjort. Planterne gik det meget nemt med; Storkenæb, som kunne deles til mange planter (fra at have været startet som to) og selvsåede purpurkvan, som jeg ihvertfald forsøgte at få så hele op som muligt, så min brors og svigerindes have kan få glæde af dem.

Men allerførst skulle feriens fortrædeligheder i form af det staudeukrudt som altid sniger sig ind på mig og fliserne, når jeg vender ryggen til, væk. Og det samme skulle de potterier, som jeg havde efterladt der. Heriblandt var to tomatplanter, som egentlig var til overs, da jeg plantede drivhuset til. Det var to af mine frøsåede, så de blev ikke bare lige kasseret, men sat derude ifald nogle skulle stå og mangle, hvilket nogle altså ikke havde gjort. Men der var et par tomater på hver af de halvslatne, så de røg i vand i gården og så må vi se... Grillen fik gemalen lov at bakse ud mellem planterne langs den smalle flisegang. Og ja, jeg tyndede også lige lidt i bladværket dér. Men ikke for meget, for frodigheden skulle gerne bevares - om muligt.

Det var det. Muligt altså. Jeg tussede afsted efter trillebør og spade, så træbeholderen kunne "lænses" for jord. Havde jeg været doven eller ugidelig, havde jeg måske bare kastet jorden i bedene omkring. Men jeg skulle altså gerne bruge den til at genplante Storkenæbbene. Og det blev de skam og træskrumlet kom væk fra fliserne, hvorefter jeg fik pudset lidt af i bedene omkring. Det trængte alligevel. Og så kom ellers det "sjove", hvor den her fætter palletank skulle fra kvasrodebunken og til fliserne og det er langt lettere sagt en gjort ;)

Gemalen fandt på at bugsere tanken op på sækkevognen og så bruge den som forhjul, mens han løftede og skubbede i den anden ende. Et kosteligt syn og med sjove udbrud, når hjulene måske ikke styrede helt som tænkt i det bulede "terræn". Men det "allersjoveste" og lidt af en udfordring var det allersidste stykke, hvor vi skulle løfte den over bedet foran fliserne. Og den er tung, kan jeg hilse og sige ;) Men det gik og gik godt. Og jeg pustede og prustede som den stygge ulv.

Men så var det altså, at lyset slap op. og vi ikke nåede at montere med lim på samlingerne samt hul og nedløbsrør med div. bøjninger for at få vandet fra sydtaget og til palletanken. Og her til morgen, 5 min. efter, at jeg havde stukket i havetøjet og var igang med at høste div. fra køkkenhave og drivhus, så besluttede "overgartneren" altså at åbne for det store drypvandingsanlæg. Og inden længe blev jeg jaget ind af ganske betydelig dråber, som siden da har kommet og gået - indimellem med pænt store mængder på kort tid, mængder som IKKE havnede i min "nye" palletank hrumphf. Men jeg ler nu alligevel til sidst, for haven bliver godt gennemvandet nu inden sommerens varme vender tilbage og min gamle palletank er fyldt til randen, så der er noget at tage af. Så jeg vil smække benene under dynen med en god bog en times tid og imens kan du få lidt blomsterbilleder fra igår at kigge på.

Ha' en god dag!







søndag den 26. juli 2015

Status

Vi er lige på kanten til sommeren, når den er allerbedst. Sensommeren med de mættede farver og tiltagende skygger. Græshopperne er begyndt at stemme benene, når solnedgangen nærmer sig det snart modne korn på markerne og duggen kilder tæerne, som stikker ud ad sandalerne i græsset. Og så står lille jeg med en kæmpe taknemlighed over at kunne nyde blomsterne ekstra længe i år, fordi juli ikke har ødslet floret væk i flimmervarme.

Her er det Liljen 'Bronzino', som oprindeligt havde sit hjem midt i Jylland, men flyttede hertil for nogle år siden, som en foræring fra en haveveninde gennem en del år. Bagtæppet er en Hyld, 'Black Lace'.



Jeg vil huske første del af sommeren, især for de vidunderlige morgener, hvor vækkeuret hev mig ud af skønhedssøvnen længe før normale mennesker står op. I år har været dedikeret at få gennemført, hvad hovedet har haft af idéer med haven. Jeg VILLE have en køkkenhave, eller ihvertfald starten på en i år. Jeg VILLE have genoptaget herredømmet - eller skulle jeg sige fruedømmet i bedene. Jeg ville en hel masse... Og så mindedes jeg min tid som jordbærplukker i en fjern fortid (især hvis du spørger mine døtre, så er det nærmest lige så længe siden, som der har vandret dinosaurer her på Solskinsøen). Déngang stod jeg op kl. 4 og mødte snart efter på jordbærmarken med en masse andre teenagere og plukkede den ene bakkefuld efter den anden klar til butikkernes åbningstid - og det var så ikke helt så tidligt som idag. Men bagefter gik turen hjem til værelset og dynen og nogle timers saven brænde, mens andre var på vej ud ad fjerene. Dét kunne jeg da garanteret gøre igen - og selvfølgelig kunne jeg det.

Det gav også nogle helt unikke oplevelser med morgensol og dyreliv. Og det kunne naturligvis have været gengivet her på min blog istedet for, at du skulle havne i sidste års juleforberedelser, hvis du da overhovedet huskede adressen efter det lange skrivefravær her. Men hånden på hjertet; Er livet så ikke efterhånden blevet en lang række af fotografiske gengivelser? Eller sagt på en anden måde; Har div. sociale platforme, blogverden m.m.m. efterhånden fået os til at blive snævertsynede, at zoome ind på detaljer og så iø gå glip af det store hele og indtrykkene fra sidelinjen, mens livet leves gennem et filter? Indimellem, tror jeg, er det sundt at mærke efter ihvertfald og få et andet og bredere fokus, som mærkes i krop og sjæl og ikke nødvendigvis skal deles med alle mine venner.

Men nu er jeg så altså tilbage og rigtig meget rigere. Og jeg vil lægge ord og/eller fotos igen fra tid til anden - sikkert i stimer. Foreløbig får du også lige et morgensyn fra forleden fanget med zoom x mange. Synd, jeg ikke kan tilføje duft og fuglesang...



Hjerteligst