Årsdag

Helt af sig selv klikkede musen på nyt indlæg. Som om jeg havde noget at skrive om. Ok noget er der vel altid, kan man fristes til at sige. Om ikke andet, så en verden til forskel fra den 22. maj sidste år....

Kl. 3.12 vågnede jeg, kiggede på vækkeuret, traskede ud på loftet, ned ad trappen, gennem gangen og på badeværelset, hvor jeg sad lidt og kiggede ud ad vinduet og blev enig med mig selv om, at jeg vist havde taget fejl, da jeg troede, at jeg skulle op. Gik i seng igen! Lidt i 5 vågnede jeg igen og "kogte". Lå lidt og var lige ved at falde hen igen efter 10 minutter. Men så slog jeg øjnene op, da tanken halvdøsigt faldt mig ind, at jeg jo kunne gå i haven!

Tanken gjorde mig lysvågen. At gå ud i den verden, der var ved at vågne til dåd med diset morgensol på vej op og dejlig kølighed i haven. At ligge på alle fire og fjerne uønskede planter og hilse på Søren Snegl på morgentur eller måske en ekstra energisk og tidlig grøn, laber larve, mens fuglene kvidrede deres små lunger ud i det herligste kor. Og det gjorde jeg så og det var lige så fantastisk og lidt til, som jeg havde forestillet mig!

For et år siden var jeg også rigtig tidligt oppe. Men da var det for hastigt at sige farvel til haven og drage til Patienthotellet på Riget, hvor jeg skulle bo i 6 uger, mens jeg var i strålebehandling.

Ved aftentide...

Tror jeg er lidt træt nu. Lidt for træt til at skrive noget med større ånd end, hvad der kan være i kaffekruset. Og det er ikke meget, når der også skal være plads til kaffen. Min far kom tidligt imorges med planter gravet op, som skulle have været på containerpladsens grøntbjerg, hvis ikke min svigerinde og jeg havde nedlagt en protestant.

I den ene sæk var striber græs. Nuvel, det har jeg, så swinnen fik det hele. I den anden sæk var Dagliljer, aflæggere fra den, der stod, det sidste sted, vi boede sammen med far på Sjælland. Sneglerup Huse nærmere betegnet - og der må godt grines. Jeg har et gevaldigt eksemplar, så swinnen fik også den. Tror min brormand bliver glad, for han er næsten mere nostalgisk end undertegnede. I den 3. sæk var det, jeg havde sat næsen op efter; En lyserød Silkepæon - sådan en smider man altså bare ikke ud!

Far er fra den tid, hvor man skulle kunne se jord imellem planter - og rende og bruge tiden på at luge. Derfor kan jeg ikke "sælge" ham Storkenæb til bunddække og rygskåner. Konen har jeg næsten fået overbevist. Men ikke det stædige æsel (ja så ved I, hvor jeg har dét fra ;)).

Swinnen kom efter aftensmad. Jeg havde godt nok kun fået indtaget halvdelen. Men pyt. Vi hyggede gevaldigt med have- og andet sludder, fik fordelt godterne og drukket kaffen. Og så var det tid at lukke drivhuset og jeg slæbte så lige cameraet med derud og lidt rundt. Æbleblomster er meget charmerende i solnedgang, hvis du spørger mig.

Og indimellem far og swinne var her, har haven brugt det meste af min tid. Det er intet mindre end fantastisk, at man kan gå ud, nej  slæbe fødderne ud gabende og med morgenhår og komme ind flere timer senere med energi nok til at dække hele husets behov for strøm. Eller noget. Men nu, nu er energien altså brugt. Og vi starter forfra imorgen...

Ganske som ventet, var staudevalmuen sprunget ud. Og den havde fået selskab af endnu 3 andre. Jeg begejstres igen og igen over deres silkepapirsagtige kronblade - og ikke at forglemme det indvendige i blå toner. Det skal bare opleves - kan slet ikke gengives godt nok pr. foto.

Og så lige lidt lyserødt helt til ære for Mathias, som idag har vist en skøn buket i de blide toner. Og medfølgende en bemærkning om, at han indrømmede, at han kunne lide lyserødt, selvom han var en dreng. Det fik en sang til PLING at dukke frem fra glemslens tåger. Nærmere bestemt fra engang hvor jeg var såkaldt ung - sunget af Cindy Lauper:

But I see your true colors

Shining through

I see your true colors

And that's why I love you

So don't be afraid to let them show

Your true colors

True colors are beautiful,

Like a rainbow

På aftenarbejde

Mørket har nu stille sænket sig derude. Inden da, nærmere betegnet kl. 21, traskede jeg derud iført arbejdstøjet. Ikke fordi, jeg ikke allerede havde været igang derude. Størstedelen af dagen forgik i det grønne med klør 5, greb og rosensaks udover linnedkurv, spand, skovl og spade. Og ikke at forglemme plæneklipperen, som engang var selvkørende. Det holdt den op med efter 1. sæson - på det ene hjul. Det andet fulgte efter et par år senere. Og det er efterhånden længe siden. Så jeg pustede og stønnede igennem det saftige græs, der havde ventet liiiiiige 2-3 dage længere en godt var.

Men hvorfor så gå derud igen, når hver en knogle knagede og hver en muskel klagede efter en god, lang og halvsommerlig dag?! Såmænd "bare", fordi Europcar og deres charmetrold af en chauffør idag kom med morsdagsgaven - lettere forsinket... Men bedre sent end aldrig!! Det var et ønske, der har simret længe, som blev opfyldt.

Har du læst "Tasha Tudor's Have", så husker du måske, at en Fersken blev feteret i den grad af alle implicerede. 'Reliance' hedder den og er/var hårdfør nok til Tasha's have. Har du ikke læst bogen, så kom igang ;) Dén Fersken har jeg ledt efter herhjemme nogen tid. Men uden held. Måske har jeg bare ikke ledt godt nok. Men ihvertfald - gemalen fandt den i Tyskland og idag ankom hele to af slagsen, som siden har stået og soppet i muddergryden i gårdens skygge hele den lange, lune dag. Den ene blev plantet i jorden i forhaven, som jeg ikke havde gjort klar på forhånd (fjols). Den anden kunne jeg kun akkurat lige se at plante i en stor potte, inden jeg gik ind og mørket faldt på. Altså næsten-mørket (de lyse nætter).

På vej ud til arbejdet kom jeg forbi staudevalmuerne. Nogle af dem. Det har jeg sådan set gjort mange gange idag. Forskellen var, at nu var der ved at ske noget. Vil næsten vædde med, den er sprunget ud imorgen tidlig. Godnat og sov godt ;)

Indisk Potentil 'Melton Fire'

Det er for så vidt ligegyldigt, hvad denne lille lækkermås hedder - bortset fra, hvis I skulle ønske at anskaffe den ;) Men imorges stod den nede i Flammebedet og kaldte på mig og cameraet, som kom forbi. Vi var på morgentur, ude at nyde alle indtrykkene, inden dagen tog rigtig fat. Solen havde ganske vist været oppe længe, men var ikke begyndt at komme ind i haven endnu.

Sådanne morgener ser jeg frem til rigtig mange flere af nu! Min plan er, da jeg alligevel ikke kan sove længe, at komme derud at virke og fotografere, mens pigerne endnu sover skønhedssøvn og solen endnu ikke kan ramme min sarte hud i haven. At starte med fuglesang, insekters summen og blomsternes dufter, farver og former. Dét er bare lykken - her illustreret i den lille blomst i morgenidyllen :D

Luksus?!

Det føles som den rene luksus at være hjemme igen. Hjemme iblandt insekters summen og fugles fløjten istedet for konstant trafik, udrykninger og helikoptere... Vil blot lige med denne korte bemærkning og et par fotos af en staudevalmue ønske alle en rigtig god week-end!

St. Bededags morgenhygge

Sidder nu her på en dejlig St. Bededags morgen. Der er mættet grønt udenfor. Småbygerne, som er kommet i nat og stadig drypper lidt indover øen, giver et saftigt lys. Og det får mig til at smile bredt, for alt det skydende derude kunne godt trænge til en hjælpende, våd hånd ;)

I søndags tog jeg også billeder netop af noget af det, der er på vej...

Julerosebørn, altså frøplanter af Helleborus Niger, den hvide som blomstrer (med lidt held) fra december, står nærmest i kø i flere aldre ved den nedgravede balje med Åkanden i. Jeg ville have gravet dem op i efteråret og pottet og passet i drivhuset. Det blev bare ikke til noget. Og nu er dette års spirende kommet til. Men de løber jo heldigvis ingen steder ;)

Lige udenfor baljebedet, nedenunder Caprifolien, står nogle Hageliljer fra Wildrose (min bedsteste veninde  :flo:  :flo:  :flo: ) og der er sørme liv over jorden allerede!

Ikke så forfærdelig langt derfra står Bispehuen, Epimedium Rubrum. Som en af de eneste planter overhovedet i haven i år, har den fået saksen at føle, for et par uger siden. I år er jeg nød til at afholde mig fra havearbejde her i foråret, som kan give knubs - og jeg er ganske god til at komme ind og ligne en hankat efter slagsmål, når jeg har været igang derude  :hi:  Men det kom altså over mig, at de visne blade på Bispehuen skulle væk, så jeg kunne nyde blomsterne, som iø er lige på trapperne...!

Småhjerte, Dicentra formosa er også lige på trapperne. Jeg har den fra Hanne (Tilst) og glæder mig hvert år netop nu over det lækre, lækre løv. Til efteråret SKAL den flyttes til et sted, hvor den kan formeres bedre end i det bed, hvor den står. Og så er der iø også snart blomster i den...

Og når det gælder lækkert løv, så må der nok også lige et foto med at Lodden Løvefod, Alchemilla Mollis. Og det gør den ikke grimmere, at der er dugdråber på ;)

I næste uge...

Det gav et gib i mig for et øjeblik siden... Jeg sad og kiggede på fotos fra sidste år. Plettet Lungeurt dukkede op for mit øje - billedet af de første, taget den 3/3. Den 3/3-2013 er jo ALLEREDE i næste uge! Gæt hvad jeg skal da ;)

Blå søndag morgen...

... Geranium Rozanne x 2 (uundværlig staude!), Pragtskær og Kæmpeverbena...

Den fortjener et bifald!

Min eneste purpursolhat. Det er en noname, som jeg fik som en plantedeling for ca. 5 år siden. Alle øvrige, vidunderlige, jeg har købt og plantet er forsvundet gennem vintrene. Selv 'Green Envy', som ellers holdt stand et par sæsoner. I år var jeg lige ved at tro, at det også var sket med min "gode gamle". Vi var et godt stykke inde i forsommeren, før jeg endelig så tegn på liv. Stor var glæden, for den er uundværlig.

De uundværlige stauder

Der er stauder i min have, som jeg meget nødig ville undvære!

Det gælder eksempelvis Geranium 'Rozanne', som nogle også vil genkende som 'Jolly Bee'. Jeg har nu haft den i nogle år - og den er min absolutte favorit blandt mine Storkenæb. Den er sen til at starte om foråret - både med at skyde og siden blomstre. Men den dejlige blå farve lægger sig som et flor hele sommeren, sensommeren og efteråret igennem. Faktisk har jeg haft den i blomst endnu i december...

Hjertetrøst har jeg endelig kunnet få i blomst fra sidste år. Nogle vil måske undre sig, for den er ikke spor svær - passer nærmest sig selv. Men den har stået på sneglenes menukort her, så tidligere forsøg er blevet ædt op fra foråret. De nu seneste 3 sæsoner er sneglene dog nærmest blev slået helt tilbage her. Om det så er vejret (med meget tørre perioder i foråret) eller dyrelivet, der har reguleret dem, ved jeg ikke. Men ihvertfald strækker Hjortetrøst sig nu for 2. år på lange ben og tiltrækker insekter over Parykbuske ved siden af Kertepileurt...

Den 3. er relativt ny. Sidste år var jeg så heldig af få frø sammen med et bogkøb hos Klematis til den rødbladede Kvan, 'Vicars Mead'. Jeg havde beundret den flere gange hos Claus Dalby og var himmelhenrykt! I første omgang troede jeg ikke, det lykkedes mig at få dem til at spire. Jeg såede sent. Men pludselig var der alligevel planter. Så blev det meget sent før de "forkølede" små planter blev plantet i bedene og kort efter satte det ind med koldt vejr. Så ærlig talt havde jeg ikke regnet med at se dem igen, men glædede mig over et par efternølere, som var dukket op i såkassen i vinterens løb i drivhuset. De blev så plantet ud - den ene af dem er denne, som nu er i blomst. Så kom de andre også i gro alligevel. Bedet manglede vand i foråret - og lys igennem sommeren, så successen er ikke total i år. Men jeg er sikker på, det bliver meget bedre - og de bliver meget højere næste år ;)