Sider

onsdag den 21. maj 2014

Ved aftentide...

Tror jeg er lidt træt nu. Lidt for træt til at skrive noget med større ånd end, hvad der kan være i kaffekruset. Og det er ikke meget, når der også skal være plads til kaffen. Min far kom tidligt imorges med planter gravet op, som skulle have været på containerpladsens grøntbjerg, hvis ikke min svigerinde og jeg havde nedlagt en protestant.

I den ene sæk var striber græs. Nuvel, det har jeg, så swinnen fik det hele. I den anden sæk var Dagliljer, aflæggere fra den, der stod, det sidste sted, vi boede sammen med far på Sjælland. Sneglerup Huse nærmere betegnet - og der må godt grines. Jeg har et gevaldigt eksemplar, så swinnen fik også den. Tror min brormand bliver glad, for han er næsten mere nostalgisk end undertegnede. I den 3. sæk var det, jeg havde sat næsen op efter; En lyserød Silkepæon - sådan en smider man altså bare ikke ud!

Far er fra den tid, hvor man skulle kunne se jord imellem planter - og rende og bruge tiden på at luge. Derfor kan jeg ikke "sælge" ham Storkenæb til bunddække og rygskåner. Konen har jeg næsten fået overbevist. Men ikke det stædige æsel (ja så ved I, hvor jeg har dét fra ;)).

Swinnen kom efter aftensmad. Jeg havde godt nok kun fået indtaget halvdelen. Men pyt. Vi hyggede gevaldigt med have- og andet sludder, fik fordelt godterne og drukket kaffen. Og så var det tid at lukke drivhuset og jeg slæbte så lige cameraet med derud og lidt rundt. Æbleblomster er meget charmerende i solnedgang, hvis du spørger mig.



Og indimellem far og swinne var her, har haven brugt det meste af min tid. Det er intet mindre end fantastisk, at man kan gå ud, nej  slæbe fødderne ud gabende og med morgenhår og komme ind flere timer senere med energi nok til at dække hele husets behov for strøm. Eller noget. Men nu, nu er energien altså brugt. Og vi starter forfra imorgen...

Ganske som ventet, var staudevalmuen sprunget ud. Og den havde fået selskab af endnu 3 andre. Jeg begejstres igen og igen over deres silkepapirsagtige kronblade - og ikke at forglemme det indvendige i blå toner. Det skal bare opleves - kan slet ikke gengives godt nok pr. foto.


Og så lige lidt lyserødt helt til ære for Mathias, som idag har vist en skøn buket i de blide toner. Og medfølgende en bemærkning om, at han indrømmede, at han kunne lide lyserødt, selvom han var en dreng. Det fik en sang til PLING at dukke frem fra glemslens tåger. Nærmere bestemt fra engang hvor jeg var såkaldt ung - sunget af Cindy Lauper:


But I see your true colors
Shining through
I see your true colors
And that's why I love you
So don't be afraid to let them show
Your true colors
True colors are beautiful,
Like a rainbow


1 kommentar:

  1. Min staudevalmue er i knop så du er tidligt på den!
    NEJ man smider ikke stauder ud og da slet ikke silkepæon! Ja ja mine forældre - som jeg ikke har mere - var også typen der havde jord mellem stauderne. Min Mutti synes at jeg havde en rodet have.....og det har jeg sikkert også, og skvalderkål og alt sådan noget. Jeg har også den skønne geranium du viser til slut, og den er så god til at bekæmpe netop skvalderkålen. På bare et år har jeg ind mod naboen sat den langs hækken, og der er næsten ikke noget skvalder tilbage. Det er da en win win! Og så er det en smuk farve blomst!

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep