Gråvejret har ligget over haven og beskyttet de planter, jeg fik i jorden igår. Sågar med et lille dryp i ny og næ. Selv skyer skal altså, når de skal. Og jeg klager så afgjort ikke, for så kunne jeg lade vandekanden holde fri idag - også i drivhuset. Så jeg havde ingen undskyldning for at gå ud - bortset fra, at det jo faktisk er lidt smart at vande krukker/potter i regnvejr, da jorden tager godt imod. Men jeg gjorde det ikke. På ære!
Egentlig var det også formidabelt vejr til at få plantet de Hosta, jeg har overvintret i potter i drivhuset. En foræring fra en sød planteveninde sidste år. De står i gården og jeg ved, hvor de skal slå rødder. Men jeg gjorde det ikke, for mine fødder skulle have hvil efter graveriet igår - de var stadig ømme først på dagen. Og jeg skulle have gjort rent!! Og bagt hvedeknopper til imorgen.
Dét fik jeg også gjort. Bagt altså. Og jeg fik også ordnet lidt i køkkenet akkompagneret af Queen for fuld udblæsning i de store højttalere i stuen. Det sidste er sædvanligvis effektivt for at få mig i omdrejninger. Men jeg blev alligevel lidt restløs. Nej da bagningen var til ende med rengøring under hævning, så blev jeg ærlig talt lidt træt. Og lagde mig med min gode bog og lukkede bagefter øjnene en stund. Men så skulle jeg jo igang igen. Og det gik slet ikke. Blev hængende over stavepladen på FB og lidt andre steder...
Og så kunne jeg jo også lige så godt trampe ud i gråvejret, da det var tørt, med cameraet. Lidt frisk luft skal man vel have?!
I gården fik jeg øje på, at min lille bornhomerfigen allerede var fyldt med frugter! Jeg tabte både næse og mund. Skyndte mig at samle dem op igen og få taget et billed af en gren...
I grunden var det slet ikke Fignen, jeg havde kig på. Den faldt bare lige i øje, da jeg fandt vinklen på min Purpurkongelys i potte. Og nej, den er ikke mange meter oppe nær en fuglekasse. Fuglekassen er lavet af pynt og en foræring fra min yngste datter. Egentlig ikke "min farve", men fandt alligevel en charme ved den nær den mørkegrønne væg...
Og så er den også nær mine Hestetunger, som er lidt mere blå i det, men stadig matcher den godt i mine øjne. Eller sagt med andre ord, så falder farven ikke helt udenfor ;) Hestetungerne er en dejlig foræring fra en anden planteveninde for nogle år siden. De "lyser op" blandt beton og natursten. Og når de blomstrer, hvilket de ikke gør endnu, så har de de smukkeste små, blå blomster. Og de virker, som om de hører til i sceneriet.
Oppe under tagskægget på det gamle vaskerum. For enden af det meget gamle, udslidte, frønnede tag, sidder en lige så udslidt og iø ubrugelig stump tagrende uden noget egentligt formål. Engang med tiden skal den knopskydning på huset fjernes. Derfor kom jeg for nogle år siden på at "plante" deroppe. Altså i renden. Husløg. Efter at have læst om gaaaamle dage, hvor de groede på tagene. Og vistnok også mentes at kunne aflede lyn, men det er en anden snak. Det var det idylleriske i tanken, der drev værket. Og ja, de stortrives og idéen blev til virkelighed. Oven i gammelt mos af forskellig art og med en selvsået lille Bregne hængende nedad. Husløgene kommer fra en 3. planteveninde, som jeg også sendte en tanke fuld af smil, da jeg så til herlighederne - her et lille udsnit...
Nå nu er det tid at lukke nettet her i huset, så mand og mus kommer op til tiden igen imorgen ;) Så hundelorten lader jeg lige hænge til imorgen...
Smukke billeder, hestetungen vil ikke bo hos mig, jeg har prøvet flere gange, jeg synes, den har en smuk farve.
SvarSlet