Når først solen får lov at få lidt fat, så skal jeg da love for, at der sker noget :D Jovist har vi haft Vintergækker og Eranthis i blomst i nogen tid. For mig er de nu også "vinterblomster". Men med de seneste dages solstråler, er der rigtig kommet gang i forårsvæksterne. Jeg fik ikke fotograferet min yndling; Dorothealiljen. Men den skal nok snige sig ind før eller siden. Ihvertfald, når den er til at få øje på. For det er jo ingen hemlighed, at disse dage med forårsagtige tilstande skal nydes i fulde drag, inden vinteren prøver et comeback. Tror dog næppe, den får magt i længere tid. Men alligevel...
Forleden lykkedes det mig endelig at finde en potte med bleggrønne spidser i og et skilt, hvor der stod Iris 'Kathrine Hodgkins'. Een potte! Resten var blålilla typer. Min yndling er ikke til at opdrive, hvor jeg kommer. Potten blev sat på bordet i drivhuset. Egentlig havde jeg den tanke, at jeg idag ville prøve, om jeg kunne komme i jorden og få plantet den. Men da jeg kom derud i eftermiddags væltede varmen imod mig, da jeg åbnede døren og sørme om ikke der var to udsprungne blomster. Nu nænner jeg ikke at sætte den i jorden, før vinterangrebet er overstået hihi. Men den pynter nu også derinde. Og imorgen skal der vist vandes igennem.
I et bed, som hidtil har været dækket af sne meget af tiden, fik jeg mig endnu en overraskelse! Der stod nemlig Nacisser, som dårligt var kommet op, men allerede havde knopper.
Jeg luskede rundt omkring mine 'Plettet Lungeurt' Der var fine knopper i og jeg tjekker igen imorgen, om der monstro skulle være en enkelt, som har formastet sig til at springe ud. Sidste år skete den den 3. marts, hvilket så altså ikke blev slået i år. Men på vej ind, langs husmuren, fik jeg øje på, at en Akeleje var igang med at skyde. Dét er nu heller ikke dårligt!
Inde har foråret såmænd også bredt sig lidt. Altså den der stemning af "tid til nyt" og duftende lethed og påskerier... I køkkenet står 5 glas fordelt med Vintergækker og dufter noget så dejligt! Og på plantehylden, som i år ikke er optaget af div. såbakker og småplanter (ok der er to kimplanter af Rosenslynger, men ellers ikke), der har jeg pyntet lydt op og sat nogle af de potteplanter, jeg ikke har slået ihjel i vinter...
I aftes var jeg lige ude og hente vasketøj ind fra snoren. En forårsfornøjelse af de store! Da blev jeg "fanget" af en masse stjerner på himlen og måtte lige sætte mig i stilheden, der kun blev brudt af vandets lyd i drængrøften. Glæder mig til en masse siddepauser derude både i sol og mørke. Og imorgen satser jeg på at få lidt orden på havestuen, hvor så meget har hobet sig op udenfor synsvidde ;) Dér må gik blive lidt hyggeligt til den kommende tid og måske klar til at lave lidt påskedekorationer om et par uger. Drivhuset får nok lov at vente, selvom en masse rosenstiklingeplanter egentlig godt kunne pottet om og blive klippet nu. De løber jo heldigvis ingen steder ;)
P.s. I er fortsat velkomne til at komme med anbefalinger til Tim i forrige indlæg :D
Så fik du endelig fat i den lille iris. Den er noget så sød.
SvarSletEndelig fik du fat i den længe ønskede Katherine Hodgkins, det glæder mig. Hvis jeg var dig, ville jeg flytte den ud af det varme drivhus.Den blomstrer lynhurtigt af, hvis den står for varmt. Mine står fint udenfor i krukker. Så har du glæde af dem længere.
SvarSletDen er så fin den lille Katherine iris. Sikken en hyggelig forårs/påskeopstilling du har lavet. Som Lisbeth skriver, det går hurtigt når de står i drivhuset med at springe ud og afblomstre.
SvarSletZøde Zep,
SvarSletJeg har i flere år haft en lille flok af disse skønne våriris stående i en fjern afkrog af haven, - og har aldrig vidst, hvad de hed. Så tusind tusind tak for navnet. Våriris er en af mine yndlingsforårsbebudere og heldigvis ser de ud til at trives her i den morsingboske muld/ler, for de dukker trofaste op hvert forår.
Og til Tim vil jeg bare sige: Glæd dig til jeres ferie på Bornholm. Det er en pragtfuld ø, og uanset hvor I vælger at slå jer ned, vil der være en masse smukt at kigge på. Ja, man kan slet ikke være i fred for skønhed nogetsteds på den ø. Den fuldstændig unikke natur er så indtagende, at man slet ikke kan undgå at tabe sit hjerte til Solskinsøen.
Knus og masser af onsdagshilsner
PS: Tim, du og din familie må endelig ikke snyde jerselv for et besøg i en rundkirke.
SvarSletForsinket tak for alle jeres dejlige ord!
SvarSletJeg endte med at komme til at plante potten med Iris ud et solbeskinnet sted, hvor der ikke samler sig for meget vand. Jeg har to gange tidligere plantet ud et par steder, som jeg mistænker for at have fået for meget stående vand i efterfølgende vintre. Nu håber jeg stort denne gang, for jeg vil så gerne have startet "kolonier" af denne lille bid af himlen! Derfor er det så også ekstra træls, når man ikke kan opdrive den i handlen, hvor jeg en sjælden gang kommer ;)
Hjerteligst
Tak for de dejlige billeder der viser at foråret må være lige om hjørnet, også selv om jorden nu er dækket af sne.
SvarSletHa´ en god dag.
Tak skal du have! Håber, du også har haft en god dag :D
SvarSletHjerteligst