Sider

søndag den 3. marts 2013

Anbefalinger til Tim søges...

Tim Skovrup skrev igår i en kommentar:

Kan du anbefale nogle gode steder på bornholm i juli måned hvor vi kan holde ferie ???

Jeg er ikke til megen hjælp, men forestiller mig, at andre i blogland har erfaringer, som Tim kan have glæde af? Så kom frisk med en kommentar, hvis I kan hjælpe :D

I samme åndedrag vil jeg lige nævne, at jeg sandsynligvis i juli (og en endnu uvis anden del af sommeren i år) skal opholde mig i Kbh. på alle hverdage i strålebehandling. Derfor kan jeg desværre ikke byde bloggere velkomne hos mig i år, selvom jeg frygtelig gerne ville. Tiden hjemme er helliget mine nærmeste og rekreation.

Men jeg vil klart anbefale at besøge Fuglesang Haveparadis  Strabo og Enghøj Staudehave (der ligger flere indlæg under etiketten "Besøgelsesværdige"). 

Brændesgårdshaven eller Joboland, som den er kommet til at hedde (sikkert af hensyn til udenlandske turister) rummer foruden vandland og andre forlystelser til glæde for børn og barnlige sjæle også en del gammel beplantning og som oftest frisk blomsterrigdom og ikke mindst end fin, lille dyrepark, som har glædet mig, siden jeg var barn. Stod det til mig, var der naturligvis langt større vægt på beplantningen, end tilfældet er idag. Men jeg vil alligevel anbefale et besøg - især hvis man har børn med ;)

Og derudover er der en mængde naturperler herovre, som er fantastiske. Og naturligvis også en hel del haveoplevelser, jeg endnu har til gode. Det, der ligger tættest ens hjem, er oftest det, der "altid kan besøges" ;)


Herunder et glimt fra en have i Listed, jeg passerede i april sidste år i selskab med bedstevennerne fra Jylland.




Hjerteligst

7 kommentarer:

  1. Desværre har jeg kun besøgt den smukke ø, en gang i mit liv - for seks år siden og der stod ikke haver på programmet. Det blev dog til den skønneste tur i hestevogn ind i Almindinge Skov. Tjek også den lokale turistavis og se om Sildehoved, den lokale naturvejleder, har en guidet gratis tur. Vi ærgrede os helt vildt over at vi ikke kom med, han er vist en fantastisk fortæller.
    Rigtig god tur Tim :)

    SvarSlet
  2. mojn Zep

    Jeg takker for det fine indlæg, og ikke mindst for de meget fine seværdigheder som du nævner :) det er virkelig nogen som jeg meget gerne vil besøge når jeg kommer til øen, og endda for første gang for mit vedkommende :)
    - jeg har den dybeste respekt for at du helligere dine nærmeste og rekreationen i denne måned pga. behandlingen, så ingen bad-feelings herfra og ønsker dig go' bedring, og atter krydser jeg fingrene for dig XX :)

    vi blogges ved :)

    SvarSlet
  3. og tak for tippet :) Friis :)
    det er hermed noteret :)

    SvarSlet
  4. Jeg vil da også anbefale at besøge Gudhjem, som med sin særlige charme nok også har de højeste figentræer man ser i Danmark, fuldstændig som at være sydpå!
    Jamen der er så mange skønne steder. Hammershus er jo et must, synes jeg. Ikke så langt derfra er der et stenbrud, man kan besøge.
    Ikke så langt fra Gudhjem og jeg husker desværre ikke navnet, er der en besøghave, hvor de har et kæmpe morbærtræ i haven.
    Jeg har været på Bornholm mange gange, og bliver aldrig træt af at besøge f.eks. rundkirker, som er meget specielle.

    SvarSlet
  5. Jeg takker for tippet Bente :)

    SvarSlet
  6. Hej Tim og tak.

    Håber, I får alletiders gode ferie herovre!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  7. Et af de stedet jeg husker bedst fra mit første besøg på Bornholm er Blåskinsdalen. Jeg så den om foråret; men tror den må være smuk året rundt.

    Hvis man interesserer sig lidt for geologi/fortiden, er NaturBornholm måske også et besøg værd.

    Og så kan jeg tilslutte mig anbefalingen af Sillehoved, har gav os en fantastisk oplevelse. Informativ, vidende og meget underholdende.

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep