Kjeld Lind, Nexø er ikke længere iblandt os. En sidste hilsen fra os og Lillebo's have blev i aftes til en buket. Håber den må følge vel på vej. Hvil i fred.
lørdag den 31. marts 2012
onsdag den 21. marts 2012
På genskriv til til Påske...
Planen var, at jeg idag skulle være helt klar til omrokering i stuen og klargøring til brændeovn - dvs at alt var sorteret hen, hvor det skulle være, udover møbler, gennem det meste af huset. Og dermed skulle jeg også være tilbage i blogland og have fra imorgen.
Men jeg har så de seneste 10 dage tillige ufrivilligt delt et par forårsvira med familien, som har saboteret planen... Idag er jeg rimelig på benene igen og nu skal der altså fart over feltet, hvis langtidsplanerne skal holde! Og hverdagen kan jeg jo desværre ikke sætte på standby. Så I må tilgive mig, at jeg nu forlader blogland for en tid og vender tilbage med indlæg og svar på kommentarer, når vi når til Påske.
Igår var der endelig kommet en masse dejlige Stedmoder og Hornvioler til salg i den lokale Bo Grønt, så jeg var i den 7. himmel, da lidt af det sprang på mig og ville med hjem ;) Og med et glimt af en hjembringelse vil jeg så nu sige,
gæk gæk gæk - nu bliver jeg vist væk
Men jeg har så de seneste 10 dage tillige ufrivilligt delt et par forårsvira med familien, som har saboteret planen... Idag er jeg rimelig på benene igen og nu skal der altså fart over feltet, hvis langtidsplanerne skal holde! Og hverdagen kan jeg jo desværre ikke sætte på standby. Så I må tilgive mig, at jeg nu forlader blogland for en tid og vender tilbage med indlæg og svar på kommentarer, når vi når til Påske.
Igår var der endelig kommet en masse dejlige Stedmoder og Hornvioler til salg i den lokale Bo Grønt, så jeg var i den 7. himmel, da lidt af det sprang på mig og ville med hjem ;) Og med et glimt af en hjembringelse vil jeg så nu sige,
gæk gæk gæk - nu bliver jeg vist væk
lørdag den 17. marts 2012
Det tager form
Sidder her, ganske tidligt, på en grå og lidt diset morgen. Jeg har lige lyttet til mågernes skrig ude - der er nok gang i en plov et eller andet sted. Landmændene fornemmer også foråret i luften og maskinerne begynder at stå og vrinske, ivrige for at komme ud og igang. Ja jeg lytter for at vide, hvornår det er tid at holde pause i forårsvasken.
Hørte også fuglenes morgensang og de seneste dage har Musvitterne fistret rundt i gården og fanget insekter. Dét er vårtegn - sammen med, at solen nu når helt ned til grunden på værkstedet derude. Husets frue, fandt naboen igår med rumpetten i vejret, ivrigt studerende spirer i et bed. Det kommer ligesom altsammen tilbage. Haven, den gamle ven, hilser mig igen, på mine endnu kortvarige besøg, med løfter om alt det, der skal komme.
Håber, at I nyder mit indlæg om Tasha Tudor. Hun er næsten bestandig i mine tanker i disse dage. Ikke at jeg har læst hende endevende og omrokere sin bolig. Men jeg ser hende for mit indre øje, udføre samme ritualer, som ikke havemennesker næppe helt forstår, ivrigt studerende i havens bede, lyttende til naturens fortæller og med kløe i frøfingrene! Mit projekt indendørs er nu nået over begynderslæbet og begynder at tage form - jeg kan se en lykkelig ende og glæder mig. Og samtidig dukker div. genbrugssager til frøformering frem og kommer langsomt i brug. Jeg har sået lidt, der nu står i vinduet i soveværelset og spirer. Om ikke andet, så bruger jeg ikke dette forår på at ånde såbakkerne utålmodigt i lågene ;)
God week-end og på genskriv!
Hørte også fuglenes morgensang og de seneste dage har Musvitterne fistret rundt i gården og fanget insekter. Dét er vårtegn - sammen med, at solen nu når helt ned til grunden på værkstedet derude. Husets frue, fandt naboen igår med rumpetten i vejret, ivrigt studerende spirer i et bed. Det kommer ligesom altsammen tilbage. Haven, den gamle ven, hilser mig igen, på mine endnu kortvarige besøg, med løfter om alt det, der skal komme.
Håber, at I nyder mit indlæg om Tasha Tudor. Hun er næsten bestandig i mine tanker i disse dage. Ikke at jeg har læst hende endevende og omrokere sin bolig. Men jeg ser hende for mit indre øje, udføre samme ritualer, som ikke havemennesker næppe helt forstår, ivrigt studerende i havens bede, lyttende til naturens fortæller og med kløe i frøfingrene! Mit projekt indendørs er nu nået over begynderslæbet og begynder at tage form - jeg kan se en lykkelig ende og glæder mig. Og samtidig dukker div. genbrugssager til frøformering frem og kommer langsomt i brug. Jeg har sået lidt, der nu står i vinduet i soveværelset og spirer. Om ikke andet, så bruger jeg ikke dette forår på at ånde såbakkerne utålmodigt i lågene ;)
God week-end og på genskriv!
søndag den 11. marts 2012
The Private World of Tasha Tudor
Uden på nogen måde at sidestille mig med den store kunstner i mangt og meget - ikke mindst haven, Tasha Tudor var, så fornemmede jeg et stærkt bånd hende og jeg imellem, da jeg første gang blev præsenteret for en video på nettet (tryk på teksten for at se videoen). Det sker i grunden kun sjældent. Adskillige haveudsendelser og -billeder og beskrivelser har i årenes løb fascineret og begejstret mig, ikke mindst helt fra barns ben med Søren Ryge Petersen i haven. Men kun ganske få foruden, har i den grad draget mig til sig som denne lille film gjorde.
Da jeg næsten samtidig på havemand, Claus Dalby's blog erfarede, at Tasha Tudor's Have ville blive udgivet på dansk inden længe, var jeg fyr og flamme. Jeg måtte eje den bog! Og det kom jeg til og den ligger på Top 10, hvis ikke helt i top endda over mine favoritberetninger i haveverdenen. Uden mindste skam vedgår jeg, at jeg allerede har læst den en hel håndfuld gange og den ligger øverst i stakken på natbordet, altid klar til at bringe mig i en helt særlig stemning af samhørighed og kreativitet, når jeg har lyst til det!
Jeg har vist ovenstående foto før - og gør det altså gerne igen. Lige efter årsskiftet blev min opmærksomhed fanget af, at der fandtes en bog med titlen "The Private World of Tasha Tudor", skrevet af hende selv og fotograf Richard Brown, som i bogen og hendes have har gengivet den smukt i billeder. "Mere vil have mere" og jeg søgte med lys og lygte på de danske biblioteker, som jeg er stor fan og bruger af, når jeg har brug for bøger, som ikke befinder sig her på øen. Men ak og ve. Den fandtes ikke som udlån i DK.
Jeg hang med næbbet, da jeg sad og reserverede andre bøger hos bibliotekerne her på øen. Da pludselig så jeg muligheden for at ønske titler titler, som man syntes manglede i "sortimentet". Nå ja tænkte jeg, hvo intet vover... Så jeg sendte en mail og skrev, at jeg savnede "The Private World of Tasha Tudor". Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke havde de store forventninger til opfyldelse af mit ønske, men allerede dagen efter var der svar tilbage, at man ville glæde mig ved at få den hjem fra udlandet og reservere den til mig. Dog skulle jeg indstille mig, at det godt kunne tage noget tid. Jeg var jublende og indstillede mig pænt på flere måneders forventningens glæde. Efter blot få uger, kom der en sms om, at nu var bogen ankommet (helt fra Oklahoma) og aldrig så snart var biblioteket åbnet, før jeg stod og med ærefrygt tog den ned fra hylden. Dét kalder jeg et engageret bibliotek!
Forventer man endnu en bog dedikeret Tasha Tudor's have, så går man lidt galt i byen med ovennævnte titel. Denne morgen, hvor jeg som ofte før er stået op før solen, kan jeg nemt se mig selv som lille, gammel kone, starte dagens dont med at tænde op. Nuvel jeg har endnu ikke noget, som indeholder knitrende træ - arbejder dog stærkt på sagen iøjeblikket, idet oliefyret, som flere gange tidligere de sidste par måneder, har brilleret med at gå ud. Således også denne morgen, hvor det måtte vækkes til live og ovnen startes for at give lidt akut varme til huset, og snart skal bage de boller, som jeg har dej stående til på køkkenbordet.
Som titlen antyder, så er det en bid af Tasha Tudor's private verden, som præsenteres i denne udgivelse. En smuk bid, og i særdeleshed krydret med hendes egne ord, sjælen i alt, som vi beundrer fra hendes have m.m. Fascinerende at læse hendes måde at tænke på. Og så skal det nævnes, at den også indeholder nogle helt fantastisk stemningsfulde billeder - også fra haven! Richard Brown har glød og alfer i sit camera, er jeg sikker på.
Bogen er leveret tilbage til biblioteket her først på måneden, hvor jeg ikke længere havde mulighed for at beholde den. Det var et eventyr, trods internettets globale hverdag, at få en bog hjem fra det store udland! Jeg er trods alt vokset op dengang, verden var langt mindre og en computer nærmest bare fantasteri. Jeg kunne sætte mig tilbage til dengang, hvor sådan en hjemtagelse af en bog havde været en sensation - og jeg fornemmede bestemt lidt af det vingesus, da jeg stod og skulle tjekke bogen ind på biblioteket. Tusind tak for den oplevelse!
Bogen kan købes bl.a. på amazon og jeg har allerede besluttet mig for, at den må på min ønskeliste til jul, så den kan gøre "Tasha Tudor's Have" selskab på natbordet.
Rigtig god søndag.
Da jeg næsten samtidig på havemand, Claus Dalby's blog erfarede, at Tasha Tudor's Have ville blive udgivet på dansk inden længe, var jeg fyr og flamme. Jeg måtte eje den bog! Og det kom jeg til og den ligger på Top 10, hvis ikke helt i top endda over mine favoritberetninger i haveverdenen. Uden mindste skam vedgår jeg, at jeg allerede har læst den en hel håndfuld gange og den ligger øverst i stakken på natbordet, altid klar til at bringe mig i en helt særlig stemning af samhørighed og kreativitet, når jeg har lyst til det!
Jeg har vist ovenstående foto før - og gør det altså gerne igen. Lige efter årsskiftet blev min opmærksomhed fanget af, at der fandtes en bog med titlen "The Private World of Tasha Tudor", skrevet af hende selv og fotograf Richard Brown, som i bogen og hendes have har gengivet den smukt i billeder. "Mere vil have mere" og jeg søgte med lys og lygte på de danske biblioteker, som jeg er stor fan og bruger af, når jeg har brug for bøger, som ikke befinder sig her på øen. Men ak og ve. Den fandtes ikke som udlån i DK.
Jeg hang med næbbet, da jeg sad og reserverede andre bøger hos bibliotekerne her på øen. Da pludselig så jeg muligheden for at ønske titler titler, som man syntes manglede i "sortimentet". Nå ja tænkte jeg, hvo intet vover... Så jeg sendte en mail og skrev, at jeg savnede "The Private World of Tasha Tudor". Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke havde de store forventninger til opfyldelse af mit ønske, men allerede dagen efter var der svar tilbage, at man ville glæde mig ved at få den hjem fra udlandet og reservere den til mig. Dog skulle jeg indstille mig, at det godt kunne tage noget tid. Jeg var jublende og indstillede mig pænt på flere måneders forventningens glæde. Efter blot få uger, kom der en sms om, at nu var bogen ankommet (helt fra Oklahoma) og aldrig så snart var biblioteket åbnet, før jeg stod og med ærefrygt tog den ned fra hylden. Dét kalder jeg et engageret bibliotek!
Forventer man endnu en bog dedikeret Tasha Tudor's have, så går man lidt galt i byen med ovennævnte titel. Denne morgen, hvor jeg som ofte før er stået op før solen, kan jeg nemt se mig selv som lille, gammel kone, starte dagens dont med at tænde op. Nuvel jeg har endnu ikke noget, som indeholder knitrende træ - arbejder dog stærkt på sagen iøjeblikket, idet oliefyret, som flere gange tidligere de sidste par måneder, har brilleret med at gå ud. Således også denne morgen, hvor det måtte vækkes til live og ovnen startes for at give lidt akut varme til huset, og snart skal bage de boller, som jeg har dej stående til på køkkenbordet.
Som titlen antyder, så er det en bid af Tasha Tudor's private verden, som præsenteres i denne udgivelse. En smuk bid, og i særdeleshed krydret med hendes egne ord, sjælen i alt, som vi beundrer fra hendes have m.m. Fascinerende at læse hendes måde at tænke på. Og så skal det nævnes, at den også indeholder nogle helt fantastisk stemningsfulde billeder - også fra haven! Richard Brown har glød og alfer i sit camera, er jeg sikker på.
Bogen er leveret tilbage til biblioteket her først på måneden, hvor jeg ikke længere havde mulighed for at beholde den. Det var et eventyr, trods internettets globale hverdag, at få en bog hjem fra det store udland! Jeg er trods alt vokset op dengang, verden var langt mindre og en computer nærmest bare fantasteri. Jeg kunne sætte mig tilbage til dengang, hvor sådan en hjemtagelse af en bog havde været en sensation - og jeg fornemmede bestemt lidt af det vingesus, da jeg stod og skulle tjekke bogen ind på biblioteket. Tusind tak for den oplevelse!
Bogen kan købes bl.a. på amazon og jeg har allerede besluttet mig for, at den må på min ønskeliste til jul, så den kan gøre "Tasha Tudor's Have" selskab på natbordet.
Rigtig god søndag.
fredag den 9. marts 2012
torsdag den 8. marts 2012
Alfeværk
Liggende på maven, vridende rundt i vinkler, som formentlig grangiveligt ser ud som en larve med mavekneb. Der er en vis ufrivillig underholdningsværdi i forårsfotografens fornøjelser i haven. Altså en stor, sort larve med kulørte plamager hist og her, hestehale og gummistøvler - i jordhøjde. Det billed lader vi lige stå...
Anstrengelserne gjaldt plettet Lungeurt. Vist er det, at dens blade er den største attraktion, endda en stor del af året. Jeg holder usigeligt meget af det spil, de giver mellem andre stauder og roser, særligt i udkanten af bedet. Som plettet stof i en ensfarvet patchwork. Men netop nu, på årets første forårsdage, er det svært ikke også at blive betaget af blomsternes ynde. Og endnu sværere for undertegnede af opnå en ordentlig fotografisk gengivelse i solen...
Midt i en manøvre med albuer i græsset og knæ i græsset og bagdelen let hævet over knæhaserne, blev noget fanget i øjenkrogen. Med den overskrift, tror du måske nu nok, at det var bevægelse, jeg blev indfanget af og mystificeret over. Det var det nu ikke, for jeg er af den opfattelse, at den, der leder efter alfeskikkelser i forårssolen bliver slemt skuffet - ihvertfald i min have.
Jeg skal ikke kunne sige, om alfer kan antage skikkelser - som ofte gengivet på eventyrlig vis. Fantasien har trods alt vide rammer og kan derfor betage og overbevise. Men for mig er alfernes værk, dét, der overrasker sanserne derude. I lørdags var det opdagelsen af den fineste lille "selvsåede" plettet Lungeurt, inde under Dronningebusken, hvor der sidste sommer var det mørkeste mørke, da både Georginer, Storkenæb, Irlandsklokke, Stedmoder, Kæmperverbena og mere til dækkede ganske, der på nordsiden af busken.
Men lige præcis dér af alle steder blev mit øje fanget af skønheden. Den var så yndig og fangede solens stråler, hverken for meget eller for lidt! Jeg ville næppe selv nogensinde have valgt at plante den der. Se dét er alfeværk for mig og jeg kunne ikke drømme om at fjerne den derfra.
Anstrengelserne gjaldt plettet Lungeurt. Vist er det, at dens blade er den største attraktion, endda en stor del af året. Jeg holder usigeligt meget af det spil, de giver mellem andre stauder og roser, særligt i udkanten af bedet. Som plettet stof i en ensfarvet patchwork. Men netop nu, på årets første forårsdage, er det svært ikke også at blive betaget af blomsternes ynde. Og endnu sværere for undertegnede af opnå en ordentlig fotografisk gengivelse i solen...
Midt i en manøvre med albuer i græsset og knæ i græsset og bagdelen let hævet over knæhaserne, blev noget fanget i øjenkrogen. Med den overskrift, tror du måske nu nok, at det var bevægelse, jeg blev indfanget af og mystificeret over. Det var det nu ikke, for jeg er af den opfattelse, at den, der leder efter alfeskikkelser i forårssolen bliver slemt skuffet - ihvertfald i min have.
Jeg skal ikke kunne sige, om alfer kan antage skikkelser - som ofte gengivet på eventyrlig vis. Fantasien har trods alt vide rammer og kan derfor betage og overbevise. Men for mig er alfernes værk, dét, der overrasker sanserne derude. I lørdags var det opdagelsen af den fineste lille "selvsåede" plettet Lungeurt, inde under Dronningebusken, hvor der sidste sommer var det mørkeste mørke, da både Georginer, Storkenæb, Irlandsklokke, Stedmoder, Kæmperverbena og mere til dækkede ganske, der på nordsiden af busken.
Men lige præcis dér af alle steder blev mit øje fanget af skønheden. Den var så yndig og fangede solens stråler, hverken for meget eller for lidt! Jeg ville næppe selv nogensinde have valgt at plante den der. Se dét er alfeværk for mig og jeg kunne ikke drømme om at fjerne den derfra.
onsdag den 7. marts 2012
Aftenhygge?
Igår aftes føjtede jeg rundt og prøvede at tage billeder uden blitz ved svagt lys af dagens dekoamok. Det kunne nok have været bedre ;) Og det kunne den collage også, som jeg satte dem sammen til... Jeg blev aldrig færdig, men måtte bare afbryde og gemme, da jeg blev angrebet af en voldsom hovedpine, der trak tårer. En god haveveninde, som netop har haft pandehulebtændelse, har idag mindet mig om, at det er tid til pandebånd. Og det har hun nok ret i, så jeg vil også lige minde jer om det ;)
Det går lidt bedre nu. Så godt, at jeg kan sidde her og holde ud at se på skærmen igen. Ellers har det faktisk været bedst at lave en masse - så det har jeg fået gjort idag. Men igår gik jeg spejlamok i genbrugen. Det kom sig af, at jeg på en blog (som mit dumme hoved ikke lige kan huske navnet på nu), så at Sussinghurst havde inspireret til at sætte vaser med Vintergækker på spejle, så man kan se dem indeni, så at sige, i spejlet. En fantastisk yndig idé, som jeg bare måtte prøve - TAK for den! Den er også god til "Dorteliljer" ;) Og et par trådbægre med perler til fyrfadslys fulgte også med hjem, hvilket gav en herlig aftenhygge under maden m.v. Og den aftenhygge ville jeg så gerne have givet videre her... I må leve med, at collagen er lidt ufuldstændig - jeg håber, aftenhyggen trænger lidt igennem alligevel. Og så må jeg vist igang med at lave noget igen, så jeg kan bliver rask ;) Tak for kommentarer igår/idag, jeg vender tilbage.
Det går lidt bedre nu. Så godt, at jeg kan sidde her og holde ud at se på skærmen igen. Ellers har det faktisk været bedst at lave en masse - så det har jeg fået gjort idag. Men igår gik jeg spejlamok i genbrugen. Det kom sig af, at jeg på en blog (som mit dumme hoved ikke lige kan huske navnet på nu), så at Sussinghurst havde inspireret til at sætte vaser med Vintergækker på spejle, så man kan se dem indeni, så at sige, i spejlet. En fantastisk yndig idé, som jeg bare måtte prøve - TAK for den! Den er også god til "Dorteliljer" ;) Og et par trådbægre med perler til fyrfadslys fulgte også med hjem, hvilket gav en herlig aftenhygge under maden m.v. Og den aftenhygge ville jeg så gerne have givet videre her... I må leve med, at collagen er lidt ufuldstændig - jeg håber, aftenhyggen trænger lidt igennem alligevel. Og så må jeg vist igang med at lave noget igen, så jeg kan bliver rask ;) Tak for kommentarer igår/idag, jeg vender tilbage.
tirsdag den 6. marts 2012
Forårs Fjol...
Planer er ikke, hvad de aldrig har været... Jeg har ikke nået, hvad jeg ville idag. Men ok noget er nået! Bl.a. var jeg omkring genbrugen og fandt en lille flok dekorationsspejle, som jeg er rigtig glad for. Og jeg var også et smut i byggemarked og finde nye handsker, så de er klar, når jeg engang er det - til at gå i krig i haven altså.
Igår lavede den ene datter aftensmaden; Boller i karry for første gang. Idag var det den andens tur. Og mens hun stegte kyllingelår og anrettede efter alle kunstens regler, tog jeg et frikvarter og lavede lidt Forårs Fjol collage...
Igår lavede den ene datter aftensmaden; Boller i karry for første gang. Idag var det den andens tur. Og mens hun stegte kyllingelår og anrettede efter alle kunstens regler, tog jeg et frikvarter og lavede lidt Forårs Fjol collage...
1 time derude
Så gik en time derude. Først for at tømme køkkenaffald til kompostormene og fotografere strikkekurven... Dernæst med at fodre hestene og overtale en vandslange til at tø op, hvilket ikke lykkedes, så spande med vand istedet blev slæbt til deres store balje i folden. Så skulle der strå ud i 3 bunker, en til hver, for der er ikke noget at gnave af nu. Snart begyndte de at udsende utålmodige vink med en vognstang om, at foderet var spist og de gerne ville ud til de bunker, som de kunne snuse igennem porten, at jeg havde lagt.
Jeg har den største respekt og den fjerneste interesse for heste. Det ligger mig ligesom ikke i blodet at beherske sådan et væsen. Men vi er dog efterhånden nået til en vis forståelse - og de trods alt en respekt for lille mig. De er kloge dyr, som godt ved, at hånden der fodrer, bør man stå på nogenlunde god fod med. Også selvom de kan være frække og kontrære indimellem. Og så bliver den bestemte tone fundet frem, som de trods alt følger. Et par dage om ugen har jeg således ansvaret, når gemalen er bortrejst. Datteren, som er den aktive rytter, ligger idag i sengen med hovedpine, som angreb hende allerede i aftes. Derfor ordnede jeg også bokse, så de er klar, når hestene skal ind igen, da hun næppe overkommer det.
Og så var der altså gået 1 time derude, sådan bare lige. Inden jeg gik ind, kunne jeg jo selvfølgelig ikke nære mig for lige at kigge hist og pist i haven. Solen er delvist fremme idag - dog ikke, da jeg havde gang i cameraet, og det er lige før, man kan høre græsset gro for tiden! Ihvertfald forårsblomster og stauder - græsset vil godt have lidt mere varme. Og det må det så gøre uden min indblanding en uges tid eller så endnu. Jeg har nævnt, at der vendes op og ned indenfor. En større opgave, når man "lider" af uhelbredelig, konstant udfordret kreativitet ;) Alt, hvad der hedder hobbyting, som i 15 år er vokset i mængde i stue (og andre steder i huset), samles nu på loftet, som nok ender med at blive døbt; "Hobbystuen". Stuen skal til gengæld ende med at have så enkle og rengøringsvenlige flader som muligt og ønskeligt, når en brændeovn flytter ind. Dét optager mig meget for tiden! Og det er med den slags, som når man maler loftet; Så trænger tapetet og meget mere pludselig også ;)
Fra kroge, kasser, kurve, poser, hylder osv. er dukket ufuldstændige håndarbejder op. De færdiggøres efterhånden, som noget nyt er færdigt fremover - her er et par herresokker netop færdigsstrikket og hæftet. Og så blev der hæftet ende på en strikket karklud fra sommeren 2011 og et boldnet til min nevø Christian på 4 år, som jeg hæklede torsdag aftener for 1 års tid siden, hvor jeg var ledsager til ungdomsskoleundervisning.
Nu sidder jeg så og varmer fusserne, som ærlig talt blev lidt nedkølede i gummistøvlerne, den time derude, inden jeg skal videre med heksedansen herinde... kigger man lidt efter i bunden af billedet med strikkekurven, som Lurendrejeren har selskab af, så ser man mine "forårsåkander". I lørdags var jeg jo helt euforisk over forårsvejret og knipsede løs liggende på maven flere steder. Og når man gør det, kan man ikke undgå at blive henrykt over duften af Eranthis i flok. Jeg kan ihvertfald ikke! Og jeg blev såmænd så rørstrømsk, at jeg snuppede nogle stykker og lod dem drive på vandet i baljen, hvilket var meget yndigt. Nu har de, som de ses, fået lidt slagside og er lidt forfrosne. Men sådan så de ud i lørdags...
Nu er kaffepausen vist til ende og jeg må videre. Hav en god dag!
Jeg har den største respekt og den fjerneste interesse for heste. Det ligger mig ligesom ikke i blodet at beherske sådan et væsen. Men vi er dog efterhånden nået til en vis forståelse - og de trods alt en respekt for lille mig. De er kloge dyr, som godt ved, at hånden der fodrer, bør man stå på nogenlunde god fod med. Også selvom de kan være frække og kontrære indimellem. Og så bliver den bestemte tone fundet frem, som de trods alt følger. Et par dage om ugen har jeg således ansvaret, når gemalen er bortrejst. Datteren, som er den aktive rytter, ligger idag i sengen med hovedpine, som angreb hende allerede i aftes. Derfor ordnede jeg også bokse, så de er klar, når hestene skal ind igen, da hun næppe overkommer det.
Og så var der altså gået 1 time derude, sådan bare lige. Inden jeg gik ind, kunne jeg jo selvfølgelig ikke nære mig for lige at kigge hist og pist i haven. Solen er delvist fremme idag - dog ikke, da jeg havde gang i cameraet, og det er lige før, man kan høre græsset gro for tiden! Ihvertfald forårsblomster og stauder - græsset vil godt have lidt mere varme. Og det må det så gøre uden min indblanding en uges tid eller så endnu. Jeg har nævnt, at der vendes op og ned indenfor. En større opgave, når man "lider" af uhelbredelig, konstant udfordret kreativitet ;) Alt, hvad der hedder hobbyting, som i 15 år er vokset i mængde i stue (og andre steder i huset), samles nu på loftet, som nok ender med at blive døbt; "Hobbystuen". Stuen skal til gengæld ende med at have så enkle og rengøringsvenlige flader som muligt og ønskeligt, når en brændeovn flytter ind. Dét optager mig meget for tiden! Og det er med den slags, som når man maler loftet; Så trænger tapetet og meget mere pludselig også ;)
Fra kroge, kasser, kurve, poser, hylder osv. er dukket ufuldstændige håndarbejder op. De færdiggøres efterhånden, som noget nyt er færdigt fremover - her er et par herresokker netop færdigsstrikket og hæftet. Og så blev der hæftet ende på en strikket karklud fra sommeren 2011 og et boldnet til min nevø Christian på 4 år, som jeg hæklede torsdag aftener for 1 års tid siden, hvor jeg var ledsager til ungdomsskoleundervisning.
Nu sidder jeg så og varmer fusserne, som ærlig talt blev lidt nedkølede i gummistøvlerne, den time derude, inden jeg skal videre med heksedansen herinde... kigger man lidt efter i bunden af billedet med strikkekurven, som Lurendrejeren har selskab af, så ser man mine "forårsåkander". I lørdags var jeg jo helt euforisk over forårsvejret og knipsede løs liggende på maven flere steder. Og når man gør det, kan man ikke undgå at blive henrykt over duften af Eranthis i flok. Jeg kan ihvertfald ikke! Og jeg blev såmænd så rørstrømsk, at jeg snuppede nogle stykker og lod dem drive på vandet i baljen, hvilket var meget yndigt. Nu har de, som de ses, fået lidt slagside og er lidt forfrosne. Men sådan så de ud i lørdags...
Nu er kaffepausen vist til ende og jeg må videre. Hav en god dag!
mandag den 5. marts 2012
Jeg har tapetseret...
Ja jeg har sat et, synes jeg selv, smukt tapet op på mit skrivebord i week-enden.
Lørdag var det så forrygende vejr, at jeg, som jeg skrev, bare MÅTTE ud med camera. Det er ikke varme og en brændende sol, der skal til, for at lokke mig udenfor, når jeg egentlig ikke har tid. Det er gensynet med lys og skygge; Det som jeg savner allermest, når julens glød og nytårets brag er døet ud. Januar bliver så mørk og trykkende, selv i solskin, for skyggerne er endnu i hi - og blomsterne så få, selvom jeg er arbejde med at gøre noget ved det sidste.
Hvert år, vil jeg tilføre lidt flere af de smukke, hvide Juleroser, som, om vejret det vil, lyser op derude i mørket. Sne byder jeg også velkommen i årets første måneder. Netop fordi det lyser op. Men NU må mørket vige og sneen helst blive mest væk. NU er blomsterne og skyggerne i fremmarch! Og som jeg startede med at skrive, så har jeg altså "dekoreret" her på mit kommunikationsdyr. Ikke, at jeg har noget samlerforhold til Vintergækker. Hvis jeg har mere end to slags, vil jeg blive overrasket. Men jeg har en svaghed for deres uskyldshvide sammen med den vissengrønne.
Llørdag mavede jeg mig, som Tante Tulle, rundt i noget nær regnormehøjde og prøvede at fange bl.a. nogle Vintergækker i græsset. Og jeg blev selv meget tilfreds med resultatet. Så tilfreds, at jeg altså brugte et udsnit af det bedste foto, som nu lyser op, når maskinen er bootet op.
Lørdag var det så forrygende vejr, at jeg, som jeg skrev, bare MÅTTE ud med camera. Det er ikke varme og en brændende sol, der skal til, for at lokke mig udenfor, når jeg egentlig ikke har tid. Det er gensynet med lys og skygge; Det som jeg savner allermest, når julens glød og nytårets brag er døet ud. Januar bliver så mørk og trykkende, selv i solskin, for skyggerne er endnu i hi - og blomsterne så få, selvom jeg er arbejde med at gøre noget ved det sidste.
Hvert år, vil jeg tilføre lidt flere af de smukke, hvide Juleroser, som, om vejret det vil, lyser op derude i mørket. Sne byder jeg også velkommen i årets første måneder. Netop fordi det lyser op. Men NU må mørket vige og sneen helst blive mest væk. NU er blomsterne og skyggerne i fremmarch! Og som jeg startede med at skrive, så har jeg altså "dekoreret" her på mit kommunikationsdyr. Ikke, at jeg har noget samlerforhold til Vintergækker. Hvis jeg har mere end to slags, vil jeg blive overrasket. Men jeg har en svaghed for deres uskyldshvide sammen med den vissengrønne.
Llørdag mavede jeg mig, som Tante Tulle, rundt i noget nær regnormehøjde og prøvede at fange bl.a. nogle Vintergækker i græsset. Og jeg blev selv meget tilfreds med resultatet. Så tilfreds, at jeg altså brugte et udsnit af det bedste foto, som nu lyser op, når maskinen er bootet op.
søndag den 4. marts 2012
Forårscollage anno 2012 den første...
Når først, der er Crocus på mine billeder, så begynder det at dufte af forår. Frost er jo ikke ligefrem ukendt i foråret, selvom det først og fremmest hører vinteren til. Så de næste dage med dykkende temperaturer er jo ganske normalt. Til gengæld, synes jeg ikke, jeg så tidligt har haft Crocus i blomst som i år. Det er sikkert noget med hukommeren ;)
Imorges stod jeg op, før en vis mand fik sko på, nærmere bestemt kl. 5 og fik bagt boller, så ridefolket kunne nå at få lidt lækkert indenbords, inden de skulle til stævne. Det gav mig jo så lidt tid, hvor jeg bare sad og hang her for at komme til live, mens bollerne bagte. "Da jeg var barn" blev udgivet - og dernæst sad jeg og lavede årets første forårscollage af billeder fra igår.
Nogle af dem er taget med "Miniature", som indstillingen hedder. Tror ikke helt, jeg forstår meningen endnu. Sikkert noget med at læse manualen, hvis ikke jeg tager meget fejl. Men det bliver så en anden dag, for nu er slutspurten indledt på at blive klar til en ny og frisk uge - og så gør det jo ikke noget, der er lidt kønt at kigge på, vel?!
Imorges stod jeg op, før en vis mand fik sko på, nærmere bestemt kl. 5 og fik bagt boller, så ridefolket kunne nå at få lidt lækkert indenbords, inden de skulle til stævne. Det gav mig jo så lidt tid, hvor jeg bare sad og hang her for at komme til live, mens bollerne bagte. "Da jeg var barn" blev udgivet - og dernæst sad jeg og lavede årets første forårscollage af billeder fra igår.
Nogle af dem er taget med "Miniature", som indstillingen hedder. Tror ikke helt, jeg forstår meningen endnu. Sikkert noget med at læse manualen, hvis ikke jeg tager meget fejl. Men det bliver så en anden dag, for nu er slutspurten indledt på at blive klar til en ny og frisk uge - og så gør det jo ikke noget, der er lidt kønt at kigge på, vel?!
Da jeg var barn
Skulle der ikke meget til at begestre. Ikke at det skal forstås på en overbærende eller hånende måde. Tværtimod var en enkelt blomst alt rigeligt til at fange øjet og gøre lykke...
Jeg tror ikke, jeg tænkte nærmere over, at Crocus bebudede forår, dengang. Jeg er næsten sikker på, at den slags ikke strejfrede mig overhovedet. Skal jeg spole tilbage til noget, der fik mig til at tænke forår, så var det solen. Og særligt et år, hvor den må have skinnet mindst lige så meget som igår. Ihvertfald iførte jeg mig bare ben, nederdel og cykel og kørte op og ned ad Vesterled, grusvejen vi boede på i Faarevejle. Det gav i den grad skældud, da jeg kom ind igen tænderklaprende og med knæ i en kulør ikke ulig den, som Crocus'en ovenfor...
Vinteren, hvor jeg byggede langt flere snemænd end idag, havde forvandlet jorden til en tør blegbrun skorpe, som var så intetsigende, at den slet ikke interesserede. Ikke at jeg sådan gik og ledte efter blomster dengang. Det mindes jeg ihvertfald ikke. Men der var noget magisk over, at der i de bunker af blade og grene, som vinden havde fejet sammen vinteren igennem, pludselig dukkede helt fantastisk klare og smukke farver frem!
Den dag idag kan jeg nemt skrue tiden tilbage, når jeg stjæler mig et øjeblik derude til en haverundfart - eller som nu sidder en søndag morgen, hvor jeg måtte ukristeligt tidligt op, så bollerne kunne nå at blive bagt, inden "ridefolket" kommer og skal forsyne sig, før de drager til stævne. Som barn blev de ikke studeret med linse på camera, de forårets vidundere. Som barn så jeg med fingrene. Lægger jeg idag nænsomt hænder om hovederne på de æggeblommegule Crocus, så er jeg næsten tilbage på Vesterled, med fingrene under en hæk, ivrigt plukkende en "buket" af den fantastiske skat, de var. Idag ved jeg til gengæld, at der ikke er nogen, der har trampet dem i stykker, når man et par dage efter oplever, at de ligger smadrede. Næh det er såmænd Solsorten, der kigger med næbbet ;)
God søndag.
Jeg tror ikke, jeg tænkte nærmere over, at Crocus bebudede forår, dengang. Jeg er næsten sikker på, at den slags ikke strejfrede mig overhovedet. Skal jeg spole tilbage til noget, der fik mig til at tænke forår, så var det solen. Og særligt et år, hvor den må have skinnet mindst lige så meget som igår. Ihvertfald iførte jeg mig bare ben, nederdel og cykel og kørte op og ned ad Vesterled, grusvejen vi boede på i Faarevejle. Det gav i den grad skældud, da jeg kom ind igen tænderklaprende og med knæ i en kulør ikke ulig den, som Crocus'en ovenfor...
Vinteren, hvor jeg byggede langt flere snemænd end idag, havde forvandlet jorden til en tør blegbrun skorpe, som var så intetsigende, at den slet ikke interesserede. Ikke at jeg sådan gik og ledte efter blomster dengang. Det mindes jeg ihvertfald ikke. Men der var noget magisk over, at der i de bunker af blade og grene, som vinden havde fejet sammen vinteren igennem, pludselig dukkede helt fantastisk klare og smukke farver frem!
Den dag idag kan jeg nemt skrue tiden tilbage, når jeg stjæler mig et øjeblik derude til en haverundfart - eller som nu sidder en søndag morgen, hvor jeg måtte ukristeligt tidligt op, så bollerne kunne nå at blive bagt, inden "ridefolket" kommer og skal forsyne sig, før de drager til stævne. Som barn blev de ikke studeret med linse på camera, de forårets vidundere. Som barn så jeg med fingrene. Lægger jeg idag nænsomt hænder om hovederne på de æggeblommegule Crocus, så er jeg næsten tilbage på Vesterled, med fingrene under en hæk, ivrigt plukkende en "buket" af den fantastiske skat, de var. Idag ved jeg til gengæld, at der ikke er nogen, der har trampet dem i stykker, når man et par dage efter oplever, at de ligger smadrede. Næh det er såmænd Solsorten, der kigger med næbbet ;)
God søndag.
lørdag den 3. marts 2012
Tidsrøveri...!
Jeg tilstår. Tilstår, at jeg idag stjal mig til ½ time ude i solskinnet, hvor jeg mødte en flue. Årets første, som jeg døbte den. Har man først mødt den, ved man, at der ikke har været en flue længe. Indtil det øjeblik, skænkede jeg det næppe en tanke, at de i længere tid ikke havde svirret omkring skærmen - deres yndlingsbeskæftigelse og min irritation nummer 1 om sommeren!
Fluen summede videre ud i verden til, hvad den nu havde for. Hvem ved, måske pjækkede den også fra den STORE, gennemgribende forårsrengøring i hver en krog. Eller måske var den på vej til en dejlig lun hestepære omme bagved. I gården dansede myggene sammen med vasketøjet, som nu er taget ind og dufter så dejligt af vind og solskin.
Jeg ved, at jeg bør holde mig på behørig afstand af haven i denne tid, for den trækker og hiver i mig på en dag som idag. Kun med opbydelsen af den sidste rest af standhaftighed lykkedes det mig til sidst at modstå fristelsen til at gribe en spand og handsker og indlede årets første ukrudtsrensning. Og det holdt hårdt! Det er dog meget vigtigt for mig at blive færdig indendøre inden. Ikke at jeg nogensinde har lidt af rengøringsvanvid. Snarere omvendt. Og det betyder så altså en masse arbejde nu, hvor der er store ændringer på vej i huset.
Men husændringerne er mildest talt uinteressante for jer. Blot skal I vide, at det er dem, der holder mig fra bloggeriet - igen det med standhaftigheden... Alligevel vil jeg forsøge at "spilde" lidt tid de kommende dage med al den inspiration, der sprang mig i hovedet derude. Stemningerne.
Først af alt blev jeg draget mod julen. Ja det er vel nok de færreste, der overhovedet orker at høre ordet jul nu. Men i drivhuset står bl.a. to Juleroser, som venter på at blive plantet ud i foråret. Det var nu ikke dem, der fortryllede mig, men derimod den bag havenissen, "Lurendrejeren". Han er min eneste havenisse og sover altid, så han gør næppe nogen fortræd. Og lige bag ham stod den gamle Julerose i de yndigste forårsklæder.
Fluen summede videre ud i verden til, hvad den nu havde for. Hvem ved, måske pjækkede den også fra den STORE, gennemgribende forårsrengøring i hver en krog. Eller måske var den på vej til en dejlig lun hestepære omme bagved. I gården dansede myggene sammen med vasketøjet, som nu er taget ind og dufter så dejligt af vind og solskin.
Jeg ved, at jeg bør holde mig på behørig afstand af haven i denne tid, for den trækker og hiver i mig på en dag som idag. Kun med opbydelsen af den sidste rest af standhaftighed lykkedes det mig til sidst at modstå fristelsen til at gribe en spand og handsker og indlede årets første ukrudtsrensning. Og det holdt hårdt! Det er dog meget vigtigt for mig at blive færdig indendøre inden. Ikke at jeg nogensinde har lidt af rengøringsvanvid. Snarere omvendt. Og det betyder så altså en masse arbejde nu, hvor der er store ændringer på vej i huset.
Men husændringerne er mildest talt uinteressante for jer. Blot skal I vide, at det er dem, der holder mig fra bloggeriet - igen det med standhaftigheden... Alligevel vil jeg forsøge at "spilde" lidt tid de kommende dage med al den inspiration, der sprang mig i hovedet derude. Stemningerne.
Først af alt blev jeg draget mod julen. Ja det er vel nok de færreste, der overhovedet orker at høre ordet jul nu. Men i drivhuset står bl.a. to Juleroser, som venter på at blive plantet ud i foråret. Det var nu ikke dem, der fortryllede mig, men derimod den bag havenissen, "Lurendrejeren". Han er min eneste havenisse og sover altid, så han gør næppe nogen fortræd. Og lige bag ham stod den gamle Julerose i de yndigste forårsklæder.
Abonner på:
Opslag (Atom)