Jeg har tapetseret...

Ja jeg har sat et, synes jeg selv, smukt tapet op på mit skrivebord i week-enden.

Lørdag var det så forrygende vejr, at jeg, som jeg skrev, bare MÅTTE ud med camera. Det er ikke varme og en brændende sol, der skal til, for at lokke mig udenfor, når jeg egentlig ikke har tid. Det er gensynet med lys og skygge; Det som jeg savner allermest, når julens glød og nytårets brag er døet ud. Januar bliver så mørk og trykkende, selv i solskin, for skyggerne er endnu i hi - og blomsterne så få, selvom jeg er arbejde med at gøre noget ved det sidste.

Hvert år, vil jeg tilføre lidt flere af de smukke, hvide Juleroser, som, om vejret det vil, lyser op derude i mørket. Sne byder jeg også velkommen i årets første måneder. Netop fordi det lyser op. Men NU må mørket vige og sneen helst blive mest væk. NU er blomsterne og skyggerne i fremmarch! Og som jeg startede med at skrive, så har jeg altså "dekoreret" her på mit kommunikationsdyr. Ikke, at jeg har noget samlerforhold til Vintergækker. Hvis jeg har mere end to slags, vil jeg blive overrasket. Men jeg har en svaghed for deres uskyldshvide sammen med den vissengrønne.

Llørdag mavede jeg mig, som Tante Tulle, rundt i noget nær regnormehøjde og prøvede at fange bl.a. nogle Vintergækker i græsset. Og jeg blev selv meget tilfreds med resultatet. Så tilfreds, at jeg altså brugte et udsnit af det bedste foto, som nu lyser op, når maskinen er bootet op.