Tidsrøveri...!

Jeg tilstår. Tilstår, at jeg idag stjal mig til ½ time ude i solskinnet, hvor jeg mødte en flue. Årets første, som jeg døbte den. Har man først mødt den, ved man, at der ikke har været en flue længe. Indtil det øjeblik, skænkede jeg det næppe en tanke, at de i længere tid ikke havde svirret omkring skærmen - deres yndlingsbeskæftigelse og min irritation nummer 1 om sommeren!

Fluen summede videre ud i verden til, hvad den nu havde for. Hvem ved, måske pjækkede den også fra den STORE, gennemgribende forårsrengøring i hver en krog. Eller måske var den på vej til en dejlig lun hestepære omme bagved. I gården dansede myggene sammen med vasketøjet, som nu er taget ind og dufter så dejligt af vind og solskin.

Jeg ved, at jeg bør holde mig på behørig afstand af haven i denne tid, for den trækker og hiver i mig på en dag som idag. Kun med opbydelsen af den sidste rest af standhaftighed lykkedes det mig til sidst at modstå fristelsen til at gribe en spand og handsker og indlede årets første ukrudtsrensning. Og det holdt hårdt! Det er dog meget vigtigt for mig at blive færdig indendøre inden. Ikke at jeg nogensinde har lidt af rengøringsvanvid. Snarere omvendt. Og det betyder så altså en masse arbejde nu, hvor der er store ændringer på vej i huset.

Men husændringerne er mildest talt uinteressante for jer. Blot skal I vide, at det er dem, der holder mig fra bloggeriet - igen det med standhaftigheden... Alligevel vil jeg forsøge at "spilde" lidt tid de kommende dage med al den inspiration, der sprang mig i hovedet derude. Stemningerne.

Først af alt blev jeg draget mod julen. Ja det er vel nok de færreste, der overhovedet orker at høre ordet jul nu. Men  i drivhuset står bl.a. to Juleroser, som venter på at blive plantet ud i foråret. Det var nu ikke dem, der fortryllede mig, men derimod den bag havenissen, "Lurendrejeren". Han er min eneste havenisse og sover altid, så han gør næppe nogen fortræd. Og lige bag ham stod den gamle Julerose i de yndigste forårsklæder.