Det tager form

Sidder her, ganske tidligt, på en grå og lidt diset morgen. Jeg har lige lyttet til mågernes skrig ude - der er nok gang i en plov et eller andet sted. Landmændene fornemmer også foråret i luften og maskinerne begynder at stå og vrinske, ivrige for at komme ud og igang. Ja jeg lytter for at vide, hvornår det er tid at holde pause i forårsvasken.

Hørte også fuglenes morgensang og de seneste dage har Musvitterne fistret rundt i gården og fanget insekter. Dét er vårtegn - sammen med, at solen nu når helt ned til grunden på værkstedet derude. Husets frue, fandt naboen igår med rumpetten i vejret, ivrigt studerende spirer i et bed. Det kommer ligesom altsammen tilbage. Haven, den gamle ven, hilser mig igen, på mine endnu kortvarige besøg, med løfter om alt det, der skal komme.

Håber, at I nyder mit indlæg om Tasha Tudor. Hun er næsten bestandig i mine tanker i disse dage. Ikke at jeg har læst hende endevende og omrokere sin bolig. Men jeg ser hende for mit indre øje, udføre samme ritualer, som ikke havemennesker næppe helt forstår, ivrigt studerende i havens bede, lyttende til naturens fortæller og med kløe i frøfingrene! Mit projekt indendørs er nu nået over begynderslæbet og begynder at tage form - jeg kan se en lykkelig ende og glæder mig. Og samtidig dukker div. genbrugssager til frøformering frem og kommer langsomt i brug. Jeg har sået lidt, der nu står i vinduet i soveværelset og spirer. Om ikke andet, så bruger jeg ikke dette forår på at ånde såbakkerne utålmodigt i lågene ;)

God week-end og på genskriv!