Sider

mandag den 26. september 2011

Jeg må have gang i rodslåning...

Af denne! Jeg fik den for vel nok 5 år siden som en rodslået stikling. Naturen havde selv sørget for arbejdet, da den blev ladt i fred uden forstyrrende lugning o.lign. dengang. Her er jeg nok lidt for emsig med de nedhængende stængler (eller også bruger jeg for mange af dem til dekoration ;)). Men nu skal der andre boller på suppen. Denne Kaprifolium, som jeg ikke kender navnet på - og pyt med det, den er så eventyrlig her i september, så det nærmest er at opdage den på ny, hver gang næsen rammes af duften, på vej igennem haven! Det er der altså ikke mange blomster, der kan prale af i min have. Ikke engang roser, som jeg ellers er meget forelsket i. Og så fuldkommen yndefuld at se på, om det er sol eller skyer... Jeg har en voldsom trang til at få den udbredt langt mere i haven en blot en enkelt plante (som ellers ikke er lille og heldigvis kan ses fra vinduet her). Jeg fristes spontant til at kalde den en elverpige.

søndag den 25. september 2011

Ala Matucana/Korean Beauty

Om ti minutter starten hverdagen for mig - søndagshygge med spinderok og garnvinde er ved at være slut. Imorgen er det starten på min efterårshaveuge, som jeg har ventet med længsel at få plads til i kalenderen!! Der skal ske en masse og overgartneren ser jo ud til at være med mig ;) Men idag har altså gået for åbent tagvindue med at få færdiggjort garn, som skal gives i gave - sammen med en opskrift på filtede futter (som er eventyrligt dejlige i den kolde tid), akkompagneret af en masse fuglesang, solskin, dufte og P4... Inspirationen til garnet har jeg igen hentet i haven.




fredag den 23. september 2011

God week-end

For et par uger siden inspirerede Jesper (tryk på navnet for at se hans blog)... Her til morgen har jeg så hevet havestolen endnu længere frem - istedet for tilbage hihi og ønsker alle en god week-end!

torsdag den 22. september 2011

Rester fra i mandags...

Tak for alle jeres søde hilsener!


I formiddags fik store dele af mandagsbuketten dødsstødet. Men lidt var der dog tilbage, som jeg legede med at putte i grønt vand... Skelettet af mandagsbuketten kan man måske kalde den muahahaha gnækgnæk

mandag den 19. september 2011

God mandag!

Ugen er startet med solstrejf gennem køkkendøren, som jeg gerne deler med jer og ønsker en rigtig god mandag!

tirsdag den 13. september 2011

Velbekomme...

Pia og jeg gad godt se en moden frøkapsel på en Klokkeranke. Hun har vist flere at forsøge sig med. Men jeg har kun en eneste, som nu er "pakket ind" i et thefilter for ikke at løbe risikoen, at sådan en fætter pludselig spreder sine frø til alle sider hihi. Jeg bemærkede iø forleden, hvor vi havde lummer sensommervarme, at hvepsene var helt gale med at kravle ind imellem trompeten og de blade, den "kommer ud af". Nu vil jeg så holde øje med, om der kommer flere "frugter" i den kommende tid. Hvis, så kunne det forklare, hvorfor der ikke er mere end en hidtil, for det har ikke været hvepsesommer her...


Og så til den spiselige del... Idag har jeg først på dagen været i fast rutefart mellem have og vaser! Jeg vil nemlig gerne holde gang i blomstringen i haven så længe som muligt. En af buketterne er spiselig. I bunden er der Persille, dernæste Dildskærme og slutteligt Blomsterkarse - naturligvis placeret i køkkenet, velbekomme ;)

søndag den 11. september 2011

Klokkeranke - frugt?

Er det ikke, hvad jeg tror, det er? Nemlig en frøstand eller "frugt" på Klokkeranken? Nogen, som ved, om den evt. skal blive brun for at frøene er modne? Eller er det noget helt andet, hihi.



Mens vi her på Solskinsøen har haft en week-end i absolut sensommerklassen (hvem sagde efterår ;)) og nu venter på, om der i nat kommer det skybrud og den torden, som DMI har varslet, så kan jeg se tilbage på nogle forrygende dage!

Siden midten af august har jeg stort set måttet lade stå til i haven. Det kan gå en tid, men så pudselig, MÅ jeg altså ud og rode i jorden! Da jeg stadig har travlt indendøre, har jeg indgået det kompromis, at mine "projekter" fortsat må vente. Hvis jeg går i gang med dem, så skal jeg gøre vold på mig selv for at holde mig inde. Men regn, lunt vejr og tid akkumulerer jo altså en masse ukrudt og kanterne forsvinder. Så det har jeg givet mig selv lov til i nogle timer de seneste dage - en lise for sjælen ganske enkelt. Og så er der jo det, at man opdager alle de små (og store) undere, som man ellers bare ville passere tankeløst. Se nu f.eks. jordbærplanterne ved drivhuset, som åbenbart mener, at de liiiiige kan nå et par bær mere i år. Dét er da herligt ikke?!

God mandag og uge!

onsdag den 7. september 2011

Hør.

Med sensommerens komme er spinderokken jo hevet frem og støvet af - ja faktisk er begge det, for min "Traveller" blev pludselig besat af en datterelev og så måtte den gamle og større hives frem og have et udbedringssæt med ny bremseline osv. og igang. Det siger nok de færreste herinde særligt meget at komme nærmere ind på "fagbetegnelser", som langsomt sniger sig ind på mig på linie med planters botaniske navne... Men ellers hænger min havemani faktisk en del sammen med min hang til hjemmegjorte garner/tøj. Her i sensommeren trænger de farver i haven og andre steder igennem, som er gyldne til røde. Det inspirerer mig temmelig meget til jul - og det er da også "julegarn", jeg hovedsagligt er igang med at spinde for tiden.

Det er ikke for tidligt at begynde på garnet til jul - slet ikke. Det tager tid og er nærmest en terapi på linie med havearbejde, hvor der tænkes mange ting på plads i hovedet, mens hjulet snurrer og det kører derudaf. Intet andet håndarbejde kan give samme skaberfornemmelse. At spinde uld er på en eller anden led en meget "fundamental" oplevelse - for mit eget vedkommende fra første færd, hvor jeg stod med en håndten...


Idag rusker det lidt voldsomt ude og jeg har mest lyst til at vende det ryggen, for jeg er lidt nervøs for mine "lange" planter, der piskes rundt. Men igår var der anderledes morgensol i havestuen, hvor det nyeste julegarn hang og var tørret færdigt. Det er et effektgarn, det skiller sig ud fra de andre ved at have en tråd hør i. Hør som skinner en smule. En fiber, jeg aldrig havde prøvet at spinde før og var på nippet til at fortryde... Retteligt burde det nok have været spundet med hørhoved på rokken. Men det vidste jeg ikke, før jeg var godt igang. Altså jeg anede simpelthen ikke, at der fandtes sådan noget ekstraudstyr. Så det lykkedes mig alligevel at få en tråd ud af det genstridige, spundet venstre om og med fugtige fingre. Det blev så tvundet sammen med uldtråd til sidst. I den røde uld er der iø kartet Tencel ind - endnu en fiber fra planteverdenen, som også er lidt skinnende og ganske stærk iø.

mandag den 5. september 2011

Tro dem ikke!

Dem, der siger, at sommeren er slut ;) Tak for alle jeres skønne hilsener!

lørdag den 3. september 2011

Fryd!

Sidder og lytter til høstmaskinerne, som stadig kører og kører og kører derude - og skammer mig næsten over, at jeg selv er ved at gabe kæberne af led. Hvornår mon de lige får lov at køre til drømmeland. Og stå op imorgen til mere arbejde... Nuvel vi har fabelagtige sensommerdage herovre på - jeg havde nær sagt - ønskeøen. Igen idag startede jeg med at "lege" derude med cameraet. Camera i den ene lomme og blomstersaks i den anden. Lige siden har der været fart på med alt muligt andet.

Men imorges blev jeg altså igen fanget ind. Og foruden Ærteblomster, en stor håndfuld, duftende på badeværelset og Morgenfruer i køkkenet for ikke at nævne Stolte Kavalér og Duehoved i det lille listige rum i vitrinen, så blev det til en buket til klaveret. Det er bare ikke smart at fotografere den om aftenen med blitz, for så ser man dobbelt hihi. I virkeligheden er der noget helt eventyrligt over sammensætningen af Georginer og Coreopsis, som jeg aldrig har prøvet før og er vild med!

Tak for "roserne" til mit forrige indlæg - og rigtig god søndag, når I kommer så langt!












fredag den 2. september 2011

En af de dage!

Dagene går rask afsted, travle fra morgen til aften... Jeg får ikke sagt tak, jeg får ikke skrevet - end ikke kommenteret. Faktisk bekymrer det mig lidt, at jeg dårligt bekymrer mig om det - fra morgen til aften. Men endnu et par uger har jeg nok i kikkerten, hvor tænderne bides sammen og have og havefolk får lov at være og gøre, hvad de vil - næsten helt uden mig.

Men så er der en af de dage, med en af de morgener der er så fuldkommen fantastisk, at ½ time bliver plukket ud og man ønsker noget så for......, at man havde et camera med en suveræn zoom og en perfekt macro. Der er så få af den slags morgener, at man ønsker at fastholde øjeblikket for evigt og altid og tage det frem i januar, når man længes allermest efter lys og skygge. 98 fotos blev taget - de 76 kasseret. Her er lidt af "resterne", som nok afslører, hvad jeg mener om morgen og camera.

God week-end!