Sommeren blev "afblæst" på et online nyhedsmedie i sidste uge... Hvad nu hvis... vi på søndag oplever 20 grader i skyggen og svage vinde - er det så efterår?
Vi er nogle, der, hvis vi anstrenger os lidt, kan erindre dengang, hvor informationsstrømmen var langt mindre tilgængelig og nærmest skulle opsøges udenfor hjemmets 4 vægge. Jeg vil vove den påstand, at vi dengang tænkte og oplevede mere selv.
Her er sokkerne ikke fundet frem i det daglige, her er bladene på Bøgen sensommergule og drivhuset bugner lige nu af tomater! For mig er det sensommer med efterårsagtige dage - ikke omvendt...
Når løvet skifter farve og trækker de grønne toner ned i jorden, da er det efterår for mig.
Årstider er ikke noget, der kan fastsættes med en dato på en kalender eller proklameres af "lønslaver", som skal skrive artikler eller fylde mig med ord. Vil du finde dem og mærke dem, så handler det om oplevelser og stemninger - og ikke mindst, at du gør op med dig selv, hvad der hører til hvor.
Jeg læste om Claus Dalby's oplevelser med roser og sensommer på hans blog igår, hvor han så småt gjorde status over sommeren. Det gav god mening og var spændende at læse om oplevelsen i hans have!
Her ved jeg med sikkerhed, at det er vinter, når dagslængden er så kort og solen står så lavt, at mørket afløses af noget, hvor der mangler forskel på lys og skygge. Men der er længe, længe til!
Jeg giver dig helt ret. Også fordi jeg ikke vil finde mig i at sommeren skulle være slut allerede :-) Så vi må lege sensommer ind imellem når vejret arter sig :-) Dejlige billeder :-)
hvor er det fantastisk godt skrevet:o) Lige hvad jeg trængte til denne morgen, hvor efterårsstemning langsomt er ved at snige sig ind i mit sind.
Jeg er også gammel nok til at huske den tid, hvor vi selv fulgte med i vejret og årstiderne, uden at en vejrprofet på tv, bestemte over vores vejrfølelser, sansninger og stemninger.
Jeg vil følge dig i dit spor og kalde den årstid for sensommer med efterårsagtige dage. Jeg er een af dem, der har meget meget svært ved at give slip på sommeren.
Er det fruen selv, der optræder på det dejlige billede? Og hvor har fruen dog oplevet dette mageløse smukke pergola-syn henne?
SENSOMMERKNUS på en efterårsagtig morgen, hvor det regner så voldsomt at vejen udenfor nærmest er omdannet til en flod.
Kjæreste Tante Grøn. Ja jeg ved, at vinteren ikke er din ven... Faktisk så knager det indimellem inde under min lille, blonde top for at finde på en form for oase til vinterlidende. Men det kan jeg så ikke tilbyde endnu. Jeg selv foretrækker sne i januar/februar, som lyser op (for ellers har jeg lyst til at gå i hi som en nisse). Generelt holder jeg langt mere af denne her tid end sommeren, hvor jeg som en asparges oftest holder mig i skjul. Men enkelte perioder med løssluppen varmedaseri er selvfølgelig ikke af det værste heller... Bornholm plejer at have en skøn eftersommer og egentlig kan jeg heller ikke klage i år. Dog ville jeg godt bede mig fri for blæsten i disse dage, hvis jeg kunne. Men så er der jo så meget indendøre, der bliver gjort ;)
Du har gættet helt rigtig - det er Zep ala starten af juli d.å. på en dejlig dag med verdens bedste venner på besøg i Fuglesang Haveparadis i Ibsker (kan findes på nettet). Overvejer at tage derop på Havens Dag på søndag, hvis vejret er med mig. Dét er et af de steder i verden, hvor jeg går derfra med noget, jeg ikke havde forestillet mig, at jeg manglede ;)
Foto nummer to blev taget mandag morgen (altså 2 måneder senere end det første) - og jeg synes selv, det oser af sommer! Elsker den rose!
Åh, hvor lyder det godt, at du er ved at hitte på noget med et lille åndehul til vinterlidende:o) Er det noget med et smukt kæmpestort opvarmet væksthus med masser og masser af stærkt dagslys og blomster, som vinterdepresive kan flygte hen til?:o) Sig endelig til når du får det fixet. Så kommer jeg med min lille kuffert. Iøvrigt tror jeg du kunne blive milliardær på ideen:o)
Tusind tak for info om Fuglesang Haveparadis i Ibsker. Jeg må have sovet i planteskolen, den dag læreren fortalte om dette sted, for jeg har aldrig hørt om det før. Pinligt men sandt.
Har været inde og kigge på deres hjemmeside og har kunnet læse mig til, at den rosenpergola som fru Zep iført dejligt smil og sommerkjole står og ser så sød ud indeni, er hele 63 meter lang!!!:o) Imponerende. Kan godt forstå du ser så glad ud. Du må da have været helt beruset af alle de skønne rosendufte:o)
Iøvrigt så foretrækker jeg også sne i vintermånederne. Det er ikke så meget kulden der påvirker mig negativt. Men derimod lysmanglen og sne lyser så dejligt op.
Men nu har jeg heldigvis nogle dejlige blogvenner med skønne haveblogs som helt sikkert kan hjælpe mig igennem den mørke tid.
Altså kjæreste, jeg begynder at finde det bemærkelsesværdigt, at du sådan går og glemmer dig selv i kommentarerne, så du må vende tilbage hihi.
Det er nu også "kun" 2-3-4 år, at Else Marie har haft plantesalg, som vi jo godt ved er den helt store opmærksomhedstiltrækker på plantenørder, så måske derfor, du ikke her bidt mærke i Haveparadiset ;) Jeg kørte selv forbi det officielle skilt, sort med hvidt, hvor der står noget i retning af blomsterhave eller sådan noget, på Ibskervejen, adskillige gange, før 10-øren faldt.
MEN millionær bliver jeg næppe nogensinde med vilje, kjæreste. Til gengæld er jeg uendelig rig på glæder... Og pak også lige idéen om mig som kromutter ned i kufferten igen - det har jeg for travlt til, selvom det kunne være så hyggeligt at lytte til dine fortællinger dagen lang i januar... Nej du, duemor. Jeg tænker lidt på noget, som "enhver" skulle kunne flikke sammen... Så vidt jeg har hørt ud ad øjenkrogen, så frigives der noget antidepressivt fra jord, når vi stikker snitterne i den. Dén tanke har brændt sig fast - også lyset selvfølgelig. Men det skal integreres i vores bolig på en eller anden led. Jeg forstår simpelthen ikke, at pengemænd og -kvinder ikke allerede har gjort sig de tanker og opfundet en fiks lille oase af en art, der bare skal "pustes op", når den er pakket ud juleaften. Men så må man jo selv. Jeg kan godt betro dig - under 4 øjne selvfølgelig - at mit priklekvarium har været med til at puffe til idéen. Det er bare ikke nok i sig selv. Men forestil dig et sanseboouum midt i din dagligstue, når januar er mørkest. Der skal superjord og eksplosivt levende planter til. Kan du følge mig?
Sommeren blev "afblæst" på et online nyhedsmedie i sidste uge... Hvad nu hvis... vi på søndag oplever 20 grader i skyggen og svage vinde - er det så efterår?
SvarSletVi er nogle, der, hvis vi anstrenger os lidt, kan erindre dengang, hvor informationsstrømmen var langt mindre tilgængelig og nærmest skulle opsøges udenfor hjemmets 4 vægge. Jeg vil vove den påstand, at vi dengang tænkte og oplevede mere selv.
Her er sokkerne ikke fundet frem i det daglige, her er bladene på Bøgen sensommergule og drivhuset bugner lige nu af tomater! For mig er det sensommer med efterårsagtige dage - ikke omvendt...
Når løvet skifter farve og trækker de grønne toner ned i jorden, da er det efterår for mig.
Årstider er ikke noget, der kan fastsættes med en dato på en kalender eller proklameres af "lønslaver", som skal skrive artikler eller fylde mig med ord. Vil du finde dem og mærke dem, så handler det om oplevelser og stemninger - og ikke mindst, at du gør op med dig selv, hvad der hører til hvor.
Jeg læste om Claus Dalby's oplevelser med roser og sensommer på hans blog igår, hvor han så småt gjorde status over sommeren. Det gav god mening og var spændende at læse om oplevelsen i hans have!
Her ved jeg med sikkerhed, at det er vinter, når dagslængden er så kort og solen står så lavt, at mørket afløses af noget, hvor der mangler forskel på lys og skygge. Men der er længe, længe til!
Jeg håber også på at vi får mere sommer her i sept. mdr.
SvarSletVi har noget til gode.
Smukke billeder.
Tak for kigget.
Jeg giver dig helt ret. Også fordi jeg ikke vil finde mig i at sommeren skulle være slut allerede :-)
SvarSletSå vi må lege sensommer ind imellem når vejret arter sig :-)
Dejlige billeder :-)
Kære Zep,
SvarSlethvor er det fantastisk godt skrevet:o) Lige hvad jeg trængte til denne morgen, hvor efterårsstemning langsomt er ved at snige sig ind i mit sind.
Jeg er også gammel nok til at huske den tid, hvor vi selv fulgte med i vejret og årstiderne, uden at en vejrprofet på tv, bestemte over vores vejrfølelser, sansninger og stemninger.
Jeg vil følge dig i dit spor og kalde den årstid for sensommer med efterårsagtige dage. Jeg er een af dem, der har meget meget svært ved at give slip på sommeren.
Er det fruen selv, der optræder på det dejlige billede? Og hvor har fruen dog oplevet dette mageløse smukke pergola-syn henne?
SENSOMMERKNUS på en efterårsagtig morgen, hvor det regner så voldsomt at vejen udenfor nærmest er omdannet til en flod.
Tusind tak for peptalk og vise ord, søde Zep.
Grønne hilsner fra TANTERIET
Tak skal I have :D
SvarSletKjæreste Tante Grøn. Ja jeg ved, at vinteren ikke er din ven... Faktisk så knager det indimellem inde under min lille, blonde top for at finde på en form for oase til vinterlidende. Men det kan jeg så ikke tilbyde endnu. Jeg selv foretrækker sne i januar/februar, som lyser op (for ellers har jeg lyst til at gå i hi som en nisse). Generelt holder jeg langt mere af denne her tid end sommeren, hvor jeg som en asparges oftest holder mig i skjul. Men enkelte perioder med løssluppen varmedaseri er selvfølgelig ikke af det værste heller... Bornholm plejer at have en skøn eftersommer og egentlig kan jeg heller ikke klage i år. Dog ville jeg godt bede mig fri for blæsten i disse dage, hvis jeg kunne. Men så er der jo så meget indendøre, der bliver gjort ;)
Du har gættet helt rigtig - det er Zep ala starten af juli d.å. på en dejlig dag med verdens bedste venner på besøg i Fuglesang Haveparadis i Ibsker (kan findes på nettet). Overvejer at tage derop på Havens Dag på søndag, hvis vejret er med mig. Dét er et af de steder i verden, hvor jeg går derfra med noget, jeg ikke havde forestillet mig, at jeg manglede ;)
Foto nummer to blev taget mandag morgen (altså 2 måneder senere end det første) - og jeg synes selv, det oser af sommer! Elsker den rose!
Hjerteligst
Kære Zep,
SvarSletÅh, hvor lyder det godt, at du er ved at hitte på noget med et lille åndehul til vinterlidende:o) Er det noget med et smukt kæmpestort opvarmet væksthus med masser og masser af stærkt dagslys og blomster, som vinterdepresive kan flygte hen til?:o) Sig endelig til når du får det fixet. Så kommer jeg med min lille kuffert. Iøvrigt tror jeg du kunne blive milliardær på ideen:o)
Tusind tak for info om Fuglesang Haveparadis i Ibsker. Jeg må have sovet i planteskolen, den dag læreren fortalte om dette sted, for jeg har aldrig hørt om det før. Pinligt men sandt.
Har været inde og kigge på deres hjemmeside og har kunnet læse mig til, at den rosenpergola som fru Zep iført dejligt smil og sommerkjole står og ser så sød ud indeni, er hele 63 meter lang!!!:o) Imponerende. Kan godt forstå du ser så glad ud. Du må da have været helt beruset af alle de skønne rosendufte:o)
Iøvrigt så foretrækker jeg også sne i vintermånederne. Det er ikke så meget kulden der påvirker mig negativt. Men derimod lysmanglen og sne lyser så dejligt op.
Men nu har jeg heldigvis nogle dejlige blogvenner med skønne haveblogs som helt sikkert kan hjælpe mig igennem den mørke tid.
Varme hilsner og tanker
fra TANTE GRØN....upz:o)
SvarSletAltså kjæreste, jeg begynder at finde det bemærkelsesværdigt, at du sådan går og glemmer dig selv i kommentarerne, så du må vende tilbage hihi.
SvarSletDet er nu også "kun" 2-3-4 år, at Else Marie har haft plantesalg, som vi jo godt ved er den helt store opmærksomhedstiltrækker på plantenørder, så måske derfor, du ikke her bidt mærke i Haveparadiset ;) Jeg kørte selv forbi det officielle skilt, sort med hvidt, hvor der står noget i retning af blomsterhave eller sådan noget, på Ibskervejen, adskillige gange, før 10-øren faldt.
MEN millionær bliver jeg næppe nogensinde med vilje, kjæreste. Til gengæld er jeg uendelig rig på glæder... Og pak også lige idéen om mig som kromutter ned i kufferten igen - det har jeg for travlt til, selvom det kunne være så hyggeligt at lytte til dine fortællinger dagen lang i januar... Nej du, duemor. Jeg tænker lidt på noget, som "enhver" skulle kunne flikke sammen... Så vidt jeg har hørt ud ad øjenkrogen, så frigives der noget antidepressivt fra jord, når vi stikker snitterne i den. Dén tanke har brændt sig fast - også lyset selvfølgelig. Men det skal integreres i vores bolig på en eller anden led. Jeg forstår simpelthen ikke, at pengemænd og -kvinder ikke allerede har gjort sig de tanker og opfundet en fiks lille oase af en art, der bare skal "pustes op", når den er pakket ud juleaften. Men så må man jo selv. Jeg kan godt betro dig - under 4 øjne selvfølgelig - at mit priklekvarium har været med til at puffe til idéen. Det er bare ikke nok i sig selv. Men forestil dig et sanseboouum midt i din dagligstue, når januar er mørkest. Der skal superjord og eksplosivt levende planter til. Kan du følge mig?
Hjerteligst