Sider

søndag den 23. oktober 2011

Blomstrende efterår

Det er ved at være længe siden, jeg har været i blogland... Det meste af oktober er gået med fødselsdage og efterårsferie m.m.m.! Nu er der så 11 dage, før her kommer fødselsdagsgæster igen. Igår var det tid at se familien til lagkage, blot et par dage, efter vi var kommet hjem fra Nordjylland. Tøjet blev vasket 1. dag derpå og efterfølgende blev der svinget "kost og spand" til den store guldmedalje akkompagneret af indkøb lagkagelægning og bollebagning.

Men ingen festlighed uden at dekorere. Bare en smule. Det kunne sagtens have været bedre, hvis tiden var der. Men det gik alligevel med hiv og sving imellem det andet - faktisk nok meget godt med sådanne afbrydelser af mere rolig karakter. På plantehylden i køkkenet står "chokoladekanden" og er fyldt med Blomsterkarse. Når man tager dem ind i ranker, gror de videre, springer ud og sætter tilmed også nye knopper (så længe man kan holde ud at se den visne fra den anden ende). Jeg prøvede det for et par uger siden med en enkelt ranke, som så igår endte sine dage. Lathyrus på badeværelset burde være en menneskeret året rundt ;)

Nu håber jeg at kunne være lidt mere aktiv og også få nærlæst jeres dejlige kommentarer i den kommende tid. Rigtig god søndag til alle!





1 kommentar:

  1. Puha, det lyder som om du har meget travlt. Godt der alligevel kan blive pladst til lidt dekorationer. De er flotte?
    Er det plantelys du har i det hvide lysrør?
    Rigtig god uge til dig :-)

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep