Sider

fredag den 6. december 2013

6. december i Kalenderhuset.

Kender du mon Prik? Priks juleeventyr? Hun drager ud for at finde en anderledes jul til kongen og dronningen - og oplever så sære ting. Det er en mærkelig julehistorie i 24 afsnit, som jeg skrev ud fra nettet, mens pigerne var små - og læste højt. Ikke bare det år, men også de følgende 3-4. Idag er de blevet "for store" (læs teenagere) til at sidde og lytte til sådan en barnlig historie ;)


Det kan godt være, at du ikke kender Priks juleeventyr. Men jeg er næsten sikker på, at du kender manden bag. Thomas Winding?! Er du vokset op i 70érne eller 80'erne kan du nok næsten ikke undgå at høre hans stemme inde i hovedet lige nu. Thomas Winding stod for ret meget børnefjernsyn (ihvertfald i min hukommelse...).


Lige så mærkelig, finurlig, farverig og fascinerende var Ib Spang Olsen. Jeg husker særligt udsendelser, hvor han tegnede, det han fortalte om. Og tænk engang, historien ventede på, at tegningen blev færdig. Det var slowunderholdning for børn, når det var bedst. Hjernen og fantasien nåede med undervejs. Og bagefter tænkte man indimellem videre på noget i historien. Og fik lyst til at tegne...


Og har jeg sagt Thomas Winding og Ib Spang Olsen, så er det næste navn, der springer ud af æsken; Jørgen Clevin! Husker du ham fra "Legestue"? Ingen har siden inspireret mig nær så bredt som denne trinde mand, der sad og brummede hyggeligt, mens han kreerede, fortalte og fremtryllede alverdens ting i løbet af ingen tid. Se nu bare her: Jørgen Clevin maler julelys


Idag har vi én, som kan leve op til den fantasifulde kvalitet d'herrer ovenfor stod for. En eneste, som jeg ser det. Til gengæld får han også rigtig mange stjerner af mig; Shane




6 kommentarer:

  1. Jo da jeg husker dem alle, da jeg havde læst de første navne, tænkte jeg selv på Jørgen Clevin, det gjorde du så også. Thomas Windings stemmer kender vi jo, og Jørgen Clevins brummen, jo jo.
    I dag ser jeg ikke meget børne fjernsyn, kun lige den på TV 2 med tvillingerne, den er nu ikke specielt godt, men det kommer måske.

    SvarSlet
  2. Ja jeg husker også dem alle. Jeg elskede at se Super Carla og hører Stones Rainbow, når jeg siger det.
    I dag ser jeg mest Ramasjang når børnebørnene er på besøg. Shane er ikke min kop te. Men der er jo noget for enhver at vælge imellem.

    SvarSlet
  3. Zøde Zep.

    Jeg har meget, jeg skal have indhentet i blogland. Har ligget underdrejet med influenza og føler mig stadig som en hårdtopvredet karklud. Tak for alle dine dejlige julerier. Er du sikker på, at du ikke er en nissepige, forklædt som menneske?:o)

    Hvor hyggeligt med et trip down Memory Lane. Hvor skønt at blive mindet om alle barndommens helte, som for mit vedkommende netop også var Jørgen Clevin, Thomas Winding og Ib Spang Olsen. De var jo mageløse og man kunne glæde sig en hel uge, til at se dem i fjernsynet. Jeg er ti år ældre end dig Zep, så jeg husker også "Ingrid og Lillebror" som noget af det herligste et 60´er barn, kunne forestille sig.I guder, hvor jeg elskede dem.

    Tænk, om vi havde haft Shane dengang også. Da Emma var mindre, nød jeg vist Shanes eventyrlige historier og hans endmu mere eventyrlige kreationer end hun gjorde, når vi sammen så børne-tv. Han og hans univers er intet mindre end fantastisk.

    Hurra for gode barndomsminder. Rigtig glædelig 2. søndag i advent imorgen.

    Bacillebefængte knus

    SvarSlet
  4. Tak for jeres hilsener :D

    Kjæreste Tante Grøn, jeg sender dig alverdens helsebringende kram med ønsket om alt godt i december til dig, Syrenprinsen og Emma!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Også en rigtig dejlig december til dig og din familie, søde nissepige. Det er lidt op af bakke med Emmas skolegang for tiden, og som du ved, har vi mødre det jo ikke bedre end vore børn. Autisme er virkelig en udfordring. Men vi håber på, at der venter bedre tider lige om hjørnet.

    Flere knus

    SvarSlet
  6. Sender al min bedste energi, kjæreste, så du kan fortsætte med at tro på det! Tænker på jer.

    Hjerteligst kram!

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep