Sider

onsdag den 18. december 2013

18. decemberaften i Kalenderhuset

Idag kom et julekort med posten, som i den grad fik pustet til juleglæden!

Ind imellem bliver jeg slået af en idé. Og før, jeg får set mig om, har den grebet om sig. Og når jeg så skal forklare, hvordan den begyndte, til dem, der spørger, så er det ikke så nemt. Derfor kommer her begyndelsen på julekorttræet. Det er så langt fra færdigt (håber jeg når det til jul ;)). Det er grene fra den røde Kornel (øh Alba hedder den vist hihi), jeg har klippet for nogle uger siden. Det er iø min lille niece i Norge, der indtil videre troner øverst oppe.


Men som sagt kom posten med den skønneste julehilsen idag. Og så kom jeg i den grad i julekortskrivningshumør! Jeg har råhygget mig med at skrive til nær og i særdeleshed fjern. Den sidste kuvert er netop lukket. Jeg ville gerne skrive endnu flere - der er mange, jeg kan komme i tanke om at overraske med et snailmail julekort. Men min hang til at skrive halve romaner har sat en naturlig stopper for det! Nu gider venstrehånden altså ikke mere. Og så må jeg bare pænt nøjes med, hvad jeg nåede. Resten må jeg sende de varmeste tanker og/eller hilsener på nettet eller ad anden vej... Imorgen (og resten af tiden op til jul) skal kræfterne nemlig bruges på andet.



6 kommentarer:

  1. Sød ide med juletræet til julekort. Hos os hænges de på en snor under tallerkenrækken i køkkenet. Dejligt at få julekort.
    Juleknus

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker :D Jeg blev så ikke helt færdig med idéen. Men det gik alligevel - og gentages næste år, tror jeg...

      Gad godt have en tallerkenrække. Det må der arbejdes på.

      Hjertelig mellemjulehilsen

      Slet
  2. Zøde Zep.

    Endelig har jeg en stille aften, hvor jeg har haft tid til at nyde og nærlæse alle de skønne gaver fra Kalenderhuset. Dejlige historier og stemningsfulde billeder, så man virkelig fornemmer julemagien i Lillebo.

    Jeg kan også godt lide din sjove ide med julekortsjuletræet. Her hos os bliver julekortene stillet frem på engelsk og amerikansk vis, og indgår som en del af juleudsmykningen. Da vi desværre ikke er indehavere af en skøn anglofil kamin med tilhørende hylde, stiller jeg kortene i de brede vindueskarme og på konsoller.

    Ja, her går det den rette vej med juleforberedelserne. Nu mangler jeg kun at lave sovsen!:o) :o) Har du lidt Brasso, så jeg kan pudse min glorie, Zep? :o) Nej nej, der er lang vej endnu, inden jeg kan la` julefreden sænke sig over mig og mit trætte korpus.
    Det glæder jeg mig til. Jeg er begyndt at sætte umådelig stor pris på ro og stilhed. Det er nok et alderdomstegn:o)

    Snartjul-knus og kærlige tanker

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja en kamin gad jeg også godt have... Julesokkerne har istedet hængt på den kølige side af skorstenen. Og det går nok ikke at sætte julekortene på brændeovnen. Medmindre det er meget koldt og de så er nødt til at gøre gavn ;)

      Hjertelig mellemjulehilsen

      Slet
  3. Det er et fint julekortstræ du har kreeret. Ja det med at fatte sig i korthed er ikke helt nemt.
    Ja, det er herligt at skrive snail-mail og heldigvis har jeg i Coop/Brugsen - vores lokale posthus - set fulde kasser med masser af breve og kort. Så traditionen er ikke helt uddød endnu. Dejligt at se.
    Her på matriklen skal vi først være på 2. juledag.....så vi tager det roligt og kun en enkelt gave mangler endnu. Så ja vi hygger os med håndbold....bla.

    SvarSlet
    Svar
    1. Må sige, at jeg håber, julekortet henad vejen vender kraftigere tilbage. For jow vi er ikke en helt uddød race, os julekortskrivere. Men det kunne blive meget bedre. Hvis så Postdanmark ville traditionen det godt, så kunne de jo have nedsat porto på den lille brevporto i december. Sådan kunne de også tjene penge...

      Dejligt, at I havde god tid til at hygge, Bente!

      Hjertelig mellemjulehilsen

      Slet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep