Sider

mandag den 2. december 2013

2. december i Kalenderhuset - Nissens Naturhistorie

Sandsynligheden for, at der stadig findes nisser, er meget større end sandsynligheden for et uhyre i Loch Ness eller eksistensen af en afskyelig snemand.

Ordene er ikke mine. De er derimod, biolog Jan Gruwier Larsen's fra Naturhistorisk Museum, Århus. Og det vender jeg tilbage til længere nede.



Den 2. låge i Kalenderhuset er nu åbnet (og ruden pudset - at gøre rengøringen i december til en leg er ikke nogen dårlig idé. Måske ligefrem en livsnødvendighed). Går du tilbage til gårsdagens billed, vil du se, at dagens låge sidder højt oppe og derfor ikke afslører det store, når man kigger ind. Og netop derfor får nisserne lov at komme på bloggen idag. Og nisser er sandt for dyden et vidt begreb.

Tilbage i min barndom, mindes jeg nissen som sjov figur i julekalendere (var der ikke nisser med, var de ikke helt så magiske), som pynt lavet af piberensere og i papversion som kravlenisser. Nisser var skæg og ballade. De red på grise eller spillede på instrumenter. De stod på ski eller tryllede mælken sur (de drillede til jul). Og naturligvis sad nissen på loftet, iflg. en yndet julesang. De var lige så naturlige i barndommens land som alt muligt andet, heriblandt jordbær og brumbasser.


Som årene er gået og med horisontens udvidelse - læs, at jeg er blevet ældre, er spørgsmålet dukket op mere end en gang, hvad nisser i grunden er. Og læs også gerne, at jeg ikke skrev, "som jeg er blevet klogere". Nisser optræder som hvad som helst og hvor som helst, vi finder behag i det. Jeg vil måske endda gå så langt som til en formodning om, at nisser på Bornholm meget vel kunne være udsprunget af "De underjordiske". Men det står helt for min egen regning.

Nisser er ofte blevet benyttet som "statister" på Julemandens værksted. Et lille arbejdende folk, der sørger for gaverne til alle de artige børn juleaften. Et af de nyeste skud på stammen i den retning er bogen "Julemandens død", skrevet af Kenneth Bøgh Andersen. Her er en nisse ligefrem med til at redde julen, for ikke at sige hele verden. En fantasifuld fortælling, jeg kan anbefale barnlige, men ikke sarte, sjæle at læse.

Og der kan med garanti fortælles ganske meget om nisser i haven - havenisser. Såvel de mere menneskelige af slagsen som figurer, der lusker sig frem i ly af vintermørket. I min have er der kun én af slagsen; nemlig ham her nedenfor. Han hedder Lurendrejeren og vi trives ganske glimrende sammen året rundt. Han sover for det meste...


På håndarbejdsforummet Rokken  findes en drillenisse. Men en sød drillenisse. Det drilagtige ved ham er i bund og grund, at han finder og sender små overraskelser fra et medlem til et andet - uden at skrive, i hvis hobbygemmere, han har haft sine fingre i. Han har en liste til hjælp, hvor de medlemmer står, som han gerne må snuppe lidt fra og forære til en anden. Jeg var så heldig at få et glimt af ham for 3 år siden og prøvede at gengive ham i en tegning.


Nu hvor du sikkert hovedrystende er ved at få kvalmefornemmelser af al den snak om nisser, vil jeg holde inde. Og jeg vil istedet anbefale dig at læse en lille hæftet bog, udgivet af Naturhistorisk Musem - Århus, Det var fra den, jeg citerede helt til en start her i indlægget. Titlen er "Nissens naturhistorie". Om jeg tror på nisser?! Tja har man sagt "tro", har man vel også sagt "tvivle". Jeg vil sige det på den måde, at bogen ihvertfald ikke har gjort mig mere afvisende overfor eksistensen af "nisser". Der er mere mellem himmel og jord end så mange andre steder.

4 kommentarer:

  1. Præcis og det er da hyggeligt med sådanne nisser der hjælper og driller. Som barn er man fuldt overbevist om, at der er nisser. Når man så bliver voksen og »fornuftig« så vælger man en anden tro.
    Jeg har det som dig valgt at tvivle og sige, at der er mere mellem himmel og jord end vi fatter. I virkeligheden har man som barn et mere åbent sind, og det er måske derfor, man især i barndommen, dér oplever sære ting!

    SvarSlet
  2. Tak Bente. Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg indimellem "sanser" mere, end hvad der er videnskabeligt belæg for. Nok ikke det mest "fornuftige", en voksen kan sige ;) Men det er svært at give videre. Mit bud er, at en voksen bevidsthed måske ikke kan rumme det foruden alt det, den ellers beskæftiger sig med - eller at vi som voksne er trænet lidt for godt til at sortere fra. Og nej, jeg er hverken beruset, i trance eller på anden måde påvirket, når det sker.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  3. Jeg har en gemal der er supersensitiv. Han vil bare ikke være ved det. Tit kan han »se« ting som jeg ikke kan! Hans forudanelser passer ofte, så jeg ved hvad du mener!

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep