Mandag, Mariehøne og Manfred

Havde det nu været roligt vejr, så havde det sikkert været en formidabel dag til at komme videre i. Men vinden knokler på fra syd lige ind mod marken. Så kadaveret, som er noget skrøbeligt i disse behandlingstider, magter det ikke. Jeg håber lidt på roligere vindforhold efter aftensmaden, så vi kan komme lidt videre. Temp. er nemlig (endnu) fin på 14 grader og indtil for lidt siden havde vi gråvejr, som jeg jo synes er godt at plante i. Men ellers må familien se, hvad de kan nå imorgen, når jeg skal til Kbh..

Men drivhuset har jo været skønt idag. Så efter div. uundgåelig forberedelse af papirer til besøget på Riget imorgen, gik jeg derud med frø fra Sanne til en lav Solsikke, som blev sået i et par sorte plastpotter ala dem, jeg har Tulipaner i. De har stået klar med jord et stykke tid i havestuen  og ventet. Faktisk havde jeg troet, at jeg skulle have sået allerede i marts. Men så tog vinteren jo til - og jeg nåede det heldigvis ikke.

Mine frøplanter, som overnattede derude under en flamingokasse så noget hængeørede ud, da jeg fjernede kassen i formiddags. Men de er heldigvis livet op igen. Og ellers har jeg brugt en del tid til blot at vegetere. Sidde og kigge rundt på "potter og pander" og tænke alt og ingenting. Dét er drivhuset godt til for tiden. Indimellem fanger næsen en duft og af og til fanges øret af Lærker og andre fjerede venner. Landmændene er også kommet igang med jorden; Nu kører traktorer igen forbi og jeg fornemmer, at vinden idag ikke kommer fra en retning, hvor der dufter af roser ;) Jow nu er det forår!

Den ældste datter kom også på visit derude i eftermiddag. Hun var ude og nyde vejret og lave sjove lyde med græsstrå. Og så fik hun lyst til drivhusets lune og læ for vinden. Hendes kat, Brownie var allerede inde i hjørnet ved den blå drue. Dér er godt at ligge for en varmedrevet missekat. Og en Brumbasse kom på besøg. Den var meget forelsket i hende og brummede rundt, inden den fløj ud i vejret igen. På en stængel i potten på bordet sad en af mine Mariehøns og hyggede sig, så vi kunne tage den i fint øjesyn. Og så kom vi til at snakke om Manfred. Vi blev faktisk enige om, at han skulle plantes bag kompostbeholderen, som heller ikke er langt fra, hvor en vandslange kan tilsluttes. Og så kan man sidde og betragte den fra drivhuset. Datteren ville så gerne hjælpe med plantningen, for hun ved jo godt, at jeg ikke rigtig magter den slags for tiden. Så hun gik og hentede en spade og startede på at grave. Ikke så ligetil, for det stykke jord har ikke set redskaber i mange år. Til gengæld ligger der lige ved en bunke med 1 år gammelt hestemøg. Og det er nok ikke så ringe endda. Og så kan hun grave lidt mere i morgen og i overmorgen og... Det haster jo ikke endnu.

Under min vegetering faldt blikket blandt ned og ud langs soklen mod syd. Derude har jeg Krokus og Tazetter. Og netop nu er det altså Krokus, der fanger øjet med deres smukke lilla kulør, gennem det nussede vindue.

Og så lige et glimt af morgenen, hvor solen forsøgte at stå op ;)