Kom med i min forårshave igen idag :D

Jeg var lige i stødet til at skrive en halv forårsroman(ce), da jeg vendte tilbage fra haven til frokost. En god dag var startet med solskin og milde(re) vinde. Opvaskemarie var blevet fyldt til lyden af "Queen" i højttalerne og en smule andet husligt var også ført igennem med samme akkompagnement. Så var det tid til askespanden. Når man fyrer i brændeovn, kommer der jo den slags "affald". Nu har jeg jo så husket på Tasha Tudor's blomstereng, som iflg. hende næredes af asken fra midsommerbål (hvis ikke jeg husker helt galt fra bogen "Tasha Tudor's Have").

Jeg iførte mig det fornødne overtøj og trådte i haveskoene i havestuen, hvor jeg også hankede op i askespanden. Og ud gik det at sprede i bedene. På vejen var det jo så ganske umuligt at overse, hvad sneen havde gemt på og solen efterhånden åbenbaret. Jeg endte med at udskifte den tømte spand med cameraet. Fandt en plet i solen, hvor græsset var tørret gennem nogle dage og satte mig. Jeg kunne ikke nære mig for at trække lidt i noget græs og det duftede faktisk en smule i retning af, når man slår allerførste gang. Dog var der ikke "krudt" i det endnu.

Blikket faldt i Solskinsbedet, som jeg startede på sidste år. Netop nu er den solgule Primula, jeg fik byttet mig til sidste år, så småt igang med at "spejle" solskinnet...

De æggeblommegule Crocus skal flyttes deri, når jeg engang kan. Og måske skal mine små favoritter Crocus 'Cream Beauty' stå sammen med dem. Tror det kunne være fint...

Til venstre for mig var "baljen". Min nedgravede murerbalje, omgivet af groft grus med bl.a. den gamle Julerose. "Labradorviolerne" var begyndt at sende blade op - det samme var 'Freckles' og jeg sendte tanker til de steder, hvor de oprindeligt kom fra - gode planteveninder!  Det samme gjaldt den blå "Kobjælde". Jeg elsker Kobjælderne. De ser så pyssenyssede ud nu, at man næsten ikke kan nære sig for at gramse på dem. Se nu blot her, hvor knopperne står og frister?!

Da blev mit øje med et fanget af noget i vandet i baljen. Noget GRØNT imellem alle de visne blade, som havde samlet sig dernede siden efteråret. Jeg greb det nærmeste, en vissen, kraftig stilk og begyndte at pirke til det visne for bedre at se - uden dog at hvirvle for meget op. Det lykkedes nærmest. Og knagme om ikke, Åkanden havde gang i et nyt blad dernede! Dét tog fusen på mig, når baljen nu det meste af tiden og indtil for kort tid siden havde stået med is på. WOUW!

Blikket rettede sig efter lidt tid fremad. Over mod "den gamle" Magnolie. Eller rettere sagt under den, hvor de "blå" almindelige Crocus til fulde beviste deres værd med solen igennem sig. Jeg har set dem på flere andre blogge de seneste dage. Men jeg bliver nu ikke træt af dem af den grund. For de er smukke. Så derfor skal de også have lov at posere her idag.

Lige til venstre, bag mig stod endnu en overraskelse. For foden af Blåregnen i selskab med en Akelaje, som var igang med at skyde blade, samt ikke mindst den pottefuld Iris 'Kathrine Hodgkins', det lykkedes mig at støve op, står en hvid (vistnok kugle)Primula. Ikke en, jeg ville forvente at se i knop nu. Men den har åbenbart hygget sig gevaldigt under sneen, som jeg ellers havde regnet med havde fået den til at rådne eller noget. Men jeg tog fejl!

Og foråret ville nærmest ingen ende tage. OK det er også kun lige begyndt. Men det går amok set fra græshøjde. Jeg og camereaet kravlede over nær de blå Crocus og nærkiggede. I den sene vinter strøede jeg jo en masse frø i nogle af bedene. Og nu er det så spændende om små planter som disse er krudt eller ukrudt hihi

Det næste er ihvertfald en staude; En af mine Geranium. Måske 'Rose Claire', hvilket ikke er så vigtigt lige nu. Men se de lækre nye blade!

Og for at det ikke skal være løgn, så fangede mit øje helt ude i krogen noget "rødt"... Mariehøne, sagde hjernen. Da ikke endnu, sagde forstanden. Men hjernen havde ret hihi. Tænk, at man på afstand så øjeblikkeligt genkender så bette en skabning i de visne blade. Jeg syntes nu, at den skulle have blevet i sin lune seng til det bliver lidt varmere. Den har jo ikke noget overtøj til frostnætterne...

Der var så meget at opleve derude. Men energien slap op og helbredet kaldte på noget at leve af og hvile. Derfor blev dette ikke forårsroman(ce)n om, hvordan jeg netop foretrækker denne måde at komme ud af vinteren på, hvor sneen viger efter et længere bekendtskab og afslører den ene vidunderlighed efter den anden - rigtig mange af dem er "gode gamle venner" på mere end én led. Da middagsluren var til ende, var den umiddelbare inspiration jo ikke helt så umiddelbar længere. Og desuden ventede en pakke og et brev, som posten havde haft med, ganske uventet. Højt skattede hilsener, som distraherede endnu lidt mere. Men jeg håber, du alligevel har nydt at "komme med i min have".

Jeg er nu på vej til aftensmad - og at læse kommentarer. Sikke en fantastisk dag!!