Sider

lørdag den 20. april 2013

Fryd

Cameraet løb tør for strøm. Sådan går det, når man har et batteri, som sjældent behøver at lades op. Det skete midt i, at jeg endelig kom ud i haven i den sene eftermiddag, hvor næsten ingen vind rørte sig. En honningbi her, en brumbasse der og skydende planter alle vegne.

Denne uge har ellers blot stået i den hurtige gennemgangsagtige nydelse. Glimt som har gibbet, hvor den og den og den og den... nu pludselig bare var der. Gamle, nære venner - og nye kæledægger, som kom til sidste år, myldrer op og strutter, så det er helt fantastisk.

Det hele er en fryd inkl. livskraften i ukrudtet. Jeg er spændt på, hvordan haven - og her mener jeg de planter, jeg har sat eller bevaret - tackler mit fravær her i foråret/forsommeren. Lige nu vil jeg blot gengive den smule, jeg fik indfanget med cameraet...






4 kommentarer:

  1. Ja, det er en frydefuld tid. Ingen tvivl om, at din have vil klare sig fremragende, men heller ingen tvivl om, at du vil komme til at savne den helt forfærdeligt. Men du har jo noget, du skal have ordnet.

    SvarSlet
  2. Har du allerede kobjælde i blomst, jeg har kun en enkelt blomst i den hvide.
    Heldigvis kan du tage haven med dig til riget i maj altså billeder på din computer, og heldigvis kommer du hjem i weekenden, men det er ikke sikkert du har den store energi til have, men jeg håber du kan sidde og nyde den derude. Mon ikke den klarer det alligevel, desværre gør ukrudtet nok også.

    SvarSlet
  3. Dejlig blik for det skønne i din have....de kobjælder er jeg også glade for, men mine er slet ikke så langt som dine!
    Jeg siger som Lisbeth du må have din have med via computeren og der skulle også være en fin have ved Riget. Så må du låne den, så længe du er der!

    SvarSlet
  4. Tak skal I have :D

    Jovist har jeg havebilleder med til Riget! Jeg medbringer bærbar.

    Må indrømme, at jeg ser denne havesæson mere som et eksperiment end som et afsavn. Allerede nu passer den sig selv grundet behandling. Og jeg nøjes med at iagttage og frydes. Spændt på, hvad den kan give af nye oplevelser :D

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep