De ivrige er på vej!

Som udrykningskøretøjer til en ildebrand eller bølger mod kysten i stormvejr, vælter de op. Den mindste smule varme og sol får de utålmodige til at røre på sig der langt nede. Hvor langt nede, de egentlig er i marts, skal jeg ikke kunne sige. Men man kan næsten se dem gro, når først de titter op ad jorden!

Jeg kunne godt forestille mig, at de i vinterens løb sniger sig fra deres dybder, som ihvertfald er 20-30 cm. og muligvis langt mere her i Lillebo, og op mod jordoverfladen på spring på spring...

De blæser her højt og flot på jord og vand og ukrudt. De får ingen særbehandling. De er gamle. De levede her allerede for 17 år siden, hvor vi beså ejendommen. Og de kan snildt være rigtig, rigtig mange år ældre. De stod i et bed ved en hæk. Siden blev der dækket med byggegrus og -sand. Og derefter groede det til i græs, brændenælder og snerler...

Det er Kejserkronerne, Fritillaria imperialis. Nogle lykkedes det mig at grave op for 2-3 år siden, hvilket ikke var let så dybt de lå og i så besværlig en jord, som de er i. De blev gravet op, da stænglerne stod visne og flyttet hen til en Forsythiabusk. Jeg så engang et foto af netop Forsythia og orange Kejserkroner sammen og det så BRANDGODT ud og jeg glæder mig til synet her i år. Min erfaring er, at de lige springer 1-2 sæson over med blomstring, når de flyttes (og lægges i 20-30 cm. dybde med det samme).

Jeg bemærkede dem ikke på min haverundfart igår. Men idag var der ihvertfald ikke noget at tage fejl af. De ivrige er på vej!