Sider

mandag den 8. april 2013

Manfred lever!


Sidste år ved denne tid, fik vi de herligste forårsgæster på besøg i campingvognen og resten af Lillebo. Faktisk de bedsteste venner. Med sig bragte de bl.a. en sæk med, hvad der lignede et uhyre  :hi:  Først kunne jeg overhovedet ikke regne ud, hvad i alverden det dog kunne være. Den så faktisk lidt skræmmende ud  :hi: Det viste sig at være en baby Mammutblad, som jeg engang havde ytret ønske om at have i haven. Men lige da havde jeg glemt alt om det - og vidste iø ikke, hvordan sådan en fætter så ud på denne årstid.

Den kom i en stor potte i første omgang. Der boede den sommeren over, placeret i en murerbalje, så den kunne få stillet sin tørst. Og det pr. vanding, for "overgartneren" leverede ikke megen naturlig væde her. Til efteråret skulle den have været plantet direkte i jorden. Men tiden slap op og andre ting fyldte mere. Så potten havnede blot i mit (kolde) drivhus.

Navnet "Manfred" fik den efter Mamutten i "Ice Age", døbt af min ældste datter  ;)  Forleden skævede jeg lidt ærgeligt til potten. Jeg troede faktisk ikke, at Manfred kunne være i live endnu, for vi har bestemt også haft frost her! Alligevel fik han et skvæt vand sammen med de andre potter. For hvis nu... Og heldet var altså med den tossede, for igår øjnede jeg de allerførste blade i potten!!



Ude i haven er der også det skønneste forår idag!! Solen skinner, vinden har næsten lagt sig helt og jeg mødte en Brumbasse på min vej! Jeg "mødte" også en Påskeklokke, som jeg fik som en lille frøplante af Ulla  J.engang. Uh den er så lækker!


6 kommentarer:

  1. Uhh ja, man bliver da helt glad i låget af alle de livsbekræftende små grønne spirer og blade.
    Godt at Manfred har overlevet det lange kolde vinter.
    Vi krydser fingre for forårsvejr nu.
    Ha´en god aften

    SvarSlet
  2. Der var du da vist heldig med Manfred:-)
    Husk nu at dække ham til om natten, han tåler ikke at fryse:-)

    SvarSlet
  3. Godt at der er liv i Manfred. Det viser, at man ikke skal give op selvom planten ser ud til, at have opgivet ævret! Jeg har et par pelargonier, som jeg også troligt vander....i håb om!

    SvarSlet
  4. Det var godt nok heldig med Manfred. Vi har en gunnera, som var meget stor, men for et par år siden, kom vinteren helt bag på os og vi fik den ikke dækket i tide. Det første år troede vi at den var død, men så hen på sommeren var der pludselig et par små blade. De er blevet større og nu håber vi at Gunnar som vi kalder den når sin fordums pragt igen:-)

    SvarSlet
  5. Jeg håber på at få min egen Gunnera i år, den skal stå i regnvandsbedet, hvor der næsten altid er fugtigt. Det var skønt, at Manfred overlevedet den ublide medfart. Betragt det som et godt tegn :)

    SvarSlet
  6. Tak skal I have :D

    Jow vinteren er slut nu - det er jeg sikker på!

    Manfred fik et aflagt badeforhæng over sig i nat. Jeg turde ikke satse på, at frosten blev undenfor drivhuset ;)

    Manfred, Gunner... og så kender jeg også en Viggo Mammutblad/Gunnera. Sjovt som den plante kalder på et navn ;) Jeg har iø også en lillebitte Gunnera i surbundsbedet. En minislags, som jeg ikke lige husker hele navnet på... Den er jeg spændt på, om kommer. Den blev købt på plantemarkedet i Geografisk Have sidste år.

    Ja det er da på tide, at du får en Gunnera, Lisbeth! Og vand i haven plejer I jo ikke at mangle ;)

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep