Gunneraen, Manfred er flyttet i haven

Den ældste datter startede torsdag med at grave et hul til Gunneraen, Manfred. Som jeg har vist, så har han jo mod al forventning skudt fine nye blade i potten i drivhuset, hvor han har overvintret uden anden frostbeskyttelse. Men det kan så altså åbenbart lade sig gøre, selvom vi har haft temp. temmelig langt under frysepunktet. Fredag gravede hun videre. Han plantested står nord for drivhuset, beskyttet mod vestenvinden af et flerstammet Poppeltræ og en ditto Mirabelle samt div. rodevækster. På den anden side af ham er en gammel faldefærdig bygning.

Og så regner vi ellers med at kunne sidde i drivhuset på regnvejrsdage og se vandet kommet fra oven og fra taget ned i de (forhåbentlig) store blade. Hun har lovet, at hun nok skal sørge for vandkander til ham, mens jeg er i København - og at holde øje med, hvor meget han gror. Og måske sende mig en sms fra drivhuset... Igår fik hun trænet med vandkanden. Hullet var gravet 3-4 gange større end Manfreds potte og dobbelt så dybt. Hun havde været rigtig flittig, for det var ikke et nemt sted at grave grundet trærødder. Siden sidste forår har der dog ligget et lag hestemøg på stedet, som har forbedret den ellers noget stenede jord.

Så vi fik vandet hullet, puttet noget jord i, vandet hullet, puttet noget jord i, vandet hullet, sat Manfred i, vandet hullet, skubbet noget jord omkring Manfred, vandet hullet, skubbet mere jord omkring manfred og trykket lidt ned omkring, så der dannedes rende og så blev Manfred ellers vandet x2. Til sidst hentede hun marksten og lagde i en rundkreds omkring Manfred, så ingen ved et uheld kom til at træde på ham, mens han er nyplantet. Til aften gik jeg ud og satte hans potte over ham med bunden i vejret og en sten ovenpå. Jeg er ikke helt tryg ved nattetemp. endnu. Men her til morgen, da jeg lukkede ham ud, så han nu altså rigtig veltilfreds ud.