Igår gik en ret stor del af tiden med at få samling på skroget og hovedet. Ugideligheden var næsten til at tage og føle på. Måske en slags ubevidst fodfæstefinding og opladning. Ihvertfald vendte hele bøtten med et. Der var udsigt til, at en slagbænk, et stort ønske i rigtig mange år, ville finde hjem til havestuen og modelflyveklubben, gemalens store fornøjelse, ville indfinde sig som vanligt om aftenen. Så kan det nok være, at der kom liv i "kost og spand" i køkken, gang, bad, vaskerum og havestue. Iveren overtog, hvor ugideligheden slap.
Der kan drikkes rigtig mange kopper kaffe i den bænk dér. Den er så fantastisk hyggelig allerede nu. Og dét skal der være tid til! Især i godt selskab, hvilket der jo også er plads til. Og nu hvor havestuen endelig så småt er kommet i brug igen med sommergæsterne, så er der også flyttet potteplanter derud. Og vennerne havde flere med, da min bedsteste veninde samler rigtig meget på Pelargonier. De nye små stiklingeplanter står endnu i deres nye små potter på nordsiden af Lillebo, i gården. De er så at sige i karantæne. En sikkerhedsforanstaltning mod evt. uopdaget luseangreb i de nye planter, som jeg ihvertfald forsøger at håndhæve. Det er lidt svært, for jeg er jo ivrig for at pynte med og nyde dem i havestuen. Men det er jo ikke særlig hyggeligt, hvis "hele koret" bliver invaderet ved et sort uheld. Så jeg må være tålmodig.
Fra min plads på stolen i vaskerummet med morgenkaffen kan jeg skråt over fryseren gennem det lille vindue lige se toppen af Perovskia. Det er 2. sommer den blomstrer her. Jeg såede den for 2 år siden. Et forsøg på at opfylde et umuligt ønske. Jeg finder Lavendel ualmindelig smuk at se på, men lugten kan jeg ikke med. Eller duften vil nogle jo nok sige. Eller måske kunne, for jeg har holdt mig fra dem i så mange år, at jeg nu næsten ikke erindrer, hvordan de "lugter". Derfor blev jeg himmelhenrykt, da Hanne fra Tilst præsenterede Perovskia. Dén måtte jeg bare prøve! En halvbusk, som nærmest fryser tilbage og skyder på ny.
Derude i gården startede dagen med at være skyet og helt stille med høj luftfugtighed. Men ellers må man sige, at gårdens beton med "naturligt fremkomne" plantehuller er noget nær tørkeområde. Og deri fungerer Perovskia rigtig fint - det er ikke meget, jeg vander for dens skyld. Så den er absolut godkendt til fremtidige formål. Husker jeg det nu, så skal der tages stiklinger af den næste forsommer. Halvmodne, der skal startes i skygge, har jeg læst et sted.
Gården, en absolut udtjent en af slagsen, har gennem årene og årstiderne huset rigtig meget forskelligt. Og langt det meste i potter, som krævede en del opmærksomhed fra mig og palletanken med regnvand. Det satte tankerne igang for et par år siden. Vist er det spændende at lege med planter i krukker, der kan flyttes og fornyes efter forgodtbefindende. Men det skal stadig være en fornøjelse. Derfor begyndte gården da at ændre karakter, hvor langt mere "selvkørende" planter vinder mere og mere frem. Tiden i høj- og sensommer skal i høj grad bruges på at nyde, mere end yde. Nuvel sensommeren er naturligvis også skabt til forandring og fornyelse. Men så skal der heller ikke være alt for mange klodser om benene med timevis af vanding af potter...
Det tegner til at blive en rigtig varm dag med høj luftfugtighed. Den skal ikke bruges i haven. Næsten heller ikke i havestuen, som snart bliver saunaagtig, efterhånden som solen nu har fået og får fat. En lille haverundfart blev det til for lidt siden. Først og fremmest for at tjekke, om jeg nu havde ladet drivhusdøren stå åben i aftes eller ej... Og gården bliver da overhovedet næsten ikke betrådt mere, før i aften, når solen er væk derfra. Men fra køkkenvinduet kan jeg alligevel stå og se på "kølighed" derude. Og den leverer især Perovskia med sine blå blomster på grå stilke - blomster som er i fuld gang med at springe ud i disse dage.
Ikke så kølige, at de virker kolde. Men kølige midt i betonen, som nærmest kan virke gloende tør på en dag som denne. En lækker blå nuance, som passer så perfekt her i høsten, mens solen stadig står højt på himlen og brager ned.
Og lige nedenunder bor Mertensia, Hestetunge, som også er igang med at springe ud. En krybende, lille sag, som jeg især holder af for de "sølvblå", små blade. Nuvel, der er vist også insekter eller noget, der holder af bladene. Men det gør ikke så meget, når de engang har bredt sig rigtig godt. Det er nemlig ikke så meget formen som det er fornemmelsen af farven, der er den vigtige til at give stemning.Endnu et forsøg på min "legeplads". Måske bliver haven en dag "fuldendt" med resultater af alle forsøgene, al kreativiteten.
Men idag er det tid til... kreativitet indendøre. Symaskinen skal ihvertfald støves af i det gennemtræk, der forhåbentlig kan blive i køkkenet mod nord. Det er tid til hygge med pigerne, sikkert også imorgen. Lidt tøj skal der nok vaskes og tørres. Men ellers skal der gøres "indhug" i hobbymaterialerne. Hvad vi nu finder på.
Hvad mon du vil bruge din tid på denne dejlige første fredag i august?!
Slagbænken er fin, jeg har også haft hestetunge, men den vil desværre ikke være hos mig mere.
SvarSletGod indendørs hyggedag i gennemtræk.
Tak Lisbeth. Det gik nu ikke helt efter planen igår, for den fugtige varme gjorde mig enormt døsig. Så idag har jeg ladet være med at lægge planer ;)
SvarSletHåber du får en god dag.
Hjerteligst