Sensommermorgen i vinduet

Solens stråler igår nærede travlheden. På markerne mangen et sted på min vej i bilen. Den har kørt meget på det seneste, efter skolerne er startet. Og den har haft mig bag rattet i langt de fleste tilfælde. Også på vej til og fra undersøgelse, eftersyn og behandling. Igår eftermiddags satte jeg mig derfor i græsset, som jeg skrev om i forrige indlæg. Krængede hverdagen af skuldrede og fordybede mig i detaljerne - de små ting, som helt overses i farten i hverdagen. Og sandelig om ikke en brumbasse sneg sig ind i billedet af Sankthansurterne i høstsolen. Tak lille ven.

Morgenen er oprundet med en tyk dyne af skyer. Det er svært ikke at lade sig inspirere til at tillade kroppen et par timers hvil udover natten. Ganske uventet er jeg blevet befriet for chaufførtjansen idag, så jeg har et overskud af tid. Noget af den tid blev brugt med opslået vindue, da huset blev stille og familien var taget afsted. Parykbuskens blomsterstande fangede først af alt øjet med deres florlette eventyrlighed.

Der blev ikke stillet skarpt. På en morgen som denne er det så godt at suge form og farve på afstand. Trække det helt ind bag øjnene og forvandle til et smil over al den rigdom, som sensommeren byder på. Min absolutte favoritårstid er igang for fuld udblæsning. Også i Kertepileurten. Den blev ikke klippet tilbage i år, som jeg ellers indimellem har gjort. Jeg har heller ikke fyldt en masse vaser og bundet buketter de sidste par uger. Og så er det, den lægger sig ned. Det går også fint. Jeg kører bare udenom med plæneklipperen. Og blomsterspirene er ikke mindre smukke af den grund.

Magnoliaen 'Susan' får også lige fanget mit øje. Den har ihvertfald én sensommerknop nu. En bonusblomstring. Og det lige ved siden af Duehoved, som passer så pænt i farven. Jeg stikker snablen på cameraet forbi blærespireaen og snupper et glimt af de to.

Og så løftes blikket til det gamle legetårn. Det er ikke meget af det, der er synligt længere. Det er omfavnet af rosen 'Mme Plantier' og en hvid Caprifolium med en fantastisk duft. Lige nu er den dog rød. Efter blomsterne er en masse "bær" vokset frem. Vist mest til glæde for øjnene. Ihvertfald ser jeg ikke fuglene mæske sig i dem.

Nu vil jeg trække skyerne over skuldrene og drømme lidt i havens fantastiske farver, inden jeg gør mig nyttig på denne dejlige dag.