Derefter drog bilen mod den yngste datters skole, medbringende hendes cykel bagpå til hjemturen, når denne skoleuge er forbi. Igår skulle hun lige til fodbold nærmest samtidig med, at gemalen havde fri - og der gik lidt kuk i aftensmaden, fordi den lokale Brugsen nær fodbold ikke havde fået hakket oksekød den dag. Hjemme var der allerede rigget an til skyndsomst at lave Lasagnette. Det skulle gå rimelig tjept det hele, inden afgang til forældremøde efter at have hentet den yngste hjem. Det endte med rugbrød.
Slutteligt her til morgen vendte vi næsen og kølerhjelmen mod gemalens arbejde. Bilen var nok godt træt, for den havde kørt ganske, ganske meget med gemalen bag rattet igår, udover morgenrutinerne. Men idag skulle den med mig hjem. Og jeg var sandt for dyden træt! Det blev temmelig sent, inden puden blev ramt og siden lyset slukket efter læsning, ovenpå forældremødet. Det summede i hovedet, nærmest som en bikube, af alle dagens og aftenens mange, mange indtryk, stillingtagen osv. til over midnat engang, hvor de endelig gik til ro. Blot for at komme lidt til live ved 4-tiden. Derfor fik jeg dagens allerførste gry at se sammen med stjerner og måne en lille halv time efter, hvor jeg havde kastet dynen til side og begav mig ud i friskheden. Led og muskler klagede sig, tildels grundet den efterbehandling jeg fortsat er i, men sikkert også efter en ikke særlig effektiv søvn. Jeg tog derfor et par pamoler og sad lidt og sugede natten ude ind.
Det var tæt på at friste til at blive derude. Men alligevel trak jeg efter nogen tid ind på en pude i stuen og lukkede øjnene en times tid mere, eller rettere 1½, for de gled i igen, da vækkeuret var slukket og jeg fik med møje og besvær trukket mig op i de korte nakkehår, da jeg hørte den første af familien på badeværelset.. Da så gemalen var afleveret og bilen og jeg skulle til og hjem, fik jeg øje på den skønne dag. Sensommerlyset, som jeg holder så usigeligt meget af med en let disethed over sig. Stille og roligt og let lunt. Solen var på vej til at varme øen op til endnu en fantastisk dag. Og da kom bilen og jeg i tanke om noget, vi ikke har tænkt på i snart et år. At køre ned til vandet...!
Som et kæmpemæssigt, flydende, levende spejl, hvor solen glitrer og slår smut. At sidde på en sten og lade øjnene synke i er den rene magi. Snart ser de dybt ind i spejlet, snart ser de mod horisonten, hvor der kommer en lille sort prik, der vokser sig større og større og større endnu og bliver måske til en fiskekutter, som der ikke er så mange af længere, eller en jolle eller en sejlbåd, mens ænder ligger og vipper op og ned i rolige bevægelser i vandkanten og et par måger skriger foroven. Hverken ord eller billeder, som der iø ikke blev nogle af, fordi turen var spontan og ikke planlagt, kan gengive den fornemmelse et kvarter ved Østersøen kan efterlade hos mig.
Men nu var det jo en stenstrand, jeg var på. Jeg overlader sandstrandene til øens gæster og andre badende i sommertiden, for da har jeg ikke den store glæde af dem. Ved stenstranden derimod fristes jeg til at slutte af med at "falde over" en sten, næsten hver gang. En sten, som er et særligt minde om det magiske øjeblik. En sten, der "næsten" kan være i lommen altid og tager med hjem og lægger sig til rette og hvile et sted i min have eller gården. For det blev på den gamle nedlagte stub i gården denne gang. Og den gør rigtig godt i øjnene der. Rigtig god næsten week-end!
Sjovt nok var vi også ved vandet i går, selvom vi øboer ikke har langt til vandet, så kommer vi der ikke lige til hver en tid, slet ikke om sommeren.
SvarSletTankemylder efter møder, jo det kender vi, og sjovt nok skal man også vågne tidligt bagefter, men det fik du noget godt ud af.
Dejlig dag til dig.
Vi er nogle som er meget glade for at vi må komme forbi jeres smukke ø, hvor vi kan bade i Østersøen og nyde de smukke solnedgange. I disse skønne øjeblikke bliver man stum og stille, nyder livet og reflekterer over det der var og det der må komme.
SvarSletSten virker meget dragende, og jeg tror ikke vi er taget hjem fra en strandtur uden lidt ferieminder i bagagen. Således må jeg også erkende at et par stykker smuk granit, nu ligger i min have... ;o)
Kære Zep.
SvarSletTusind tak for en dejlig hverdagsskildring og en ditto dejlig stemningsfuld naturfortælling. Sikke et magisk øjeblik, du gav digselv lov til at opleve ved Østersøen. At have sådan et øjeblik for sig sigselv til stille meditativ eftertænksomhed, lader virkelig tomme batterier op, når hverdagens travlhed suger al energi ud af een.
På skolefronten er vi jo begge det, der så smukt kaldes for "udfordrede forældrer" og jeg var også fuldstændig ør i hovedet efter et informationsmøde på aflæggerens nye specialskole forleden. Efter sådan et møde, starter tankemylderet for alvor når man får lagt hovedet på puden. Her er nattesøvn også lidt en mangelvare for øjeblikket, men nu står weekenden heldigvis for døren og så skal der soves igennem.
Jeg nød din Østersøberetning. Jeg elsker Østersøen og dens øer og har besøgt dem alle. Mit bedste stenminde fra de bornholmske strande, er et slidt stykke af en gul mursten, hvorpå der står "Bornholm" og så har gemalen en del gode bornholmske fossiler også.
Jeg læste engang et citat, der lød noget i stil med: "Den, der er født med en trang til at samle en smuk sten op fra stranden, er lykkeligere end den, der higer efter en million i banken".
Nu håber jeg at den dejlige familie i Lillebo kan puste ud og nyde en afslappet weekends nærvær og samhørighed i det smukke sensommerlys.
Hermed et stort og varmt weekendknus fra den ene ø til den anden
PS: Sikke noget sludder. Jeg har IKKE besøgt alle Østersøens øer. Jeg turde ikke sejle til Christiansø, den dag turen var planlagt, for det blæste en halv pelikan.
SvarSletBlame it on my sleepless nights.
Flere knus
Zep, kan du huske allerførste gang vi to kommunikerede med hinanden udi cyberspace? Da rådede du mig til at købe "Rozanne"?
SvarSletI efteråret plantede et nogle "Rozanne" ud i det nye forhavebed og jeg er totalt betaget af den endeløse blomstring, som den fantastiske geranium kan præstere.
TUSIND TAK FOR RÅDET, og et stort knus fra Anton og mig
Så smuk en beretning om en lille hverdag, som også indeholder elementer vi andre kan nikke genkendende til - skolemøder, nye hverdage, vågne tidligt pga. tanker, der myldrer rundt.
SvarSletTak :) God weekend, søde:)
Vender tilbage her imorgen... Lige nu er jeg knaldhamrende blæst i hoved og krop ovenpå "Modelflyvningens Dag", som vi har knoklet for de sidste par dage og som er løbet af stablen idag.
SvarSletSES og god mandag :D
Hjerteligst
Meget forsinket, men stor og hjertelig tak til jer alle!
SvarSletSom mit næste indlæg afslørede, så var der også fart over week-enden... Og mandag var så med forældremøde i den yngstes klasse. Tirsdag med "taxikørsel" og andre udfordringer. Og idag kom jeg så endelig lidt igang med genoptage arbejdet frem mod Floralens fødselsdagsfejring her i Lillebo i week-enden i næste uge. Men jeg tog mig også lige en ordentlig lur efter at have tilladt mig ½ time med en bog i formiddags :D Og så er der ellers sket noget mere fantastisk idag. Men det lader jeg nu ligge til et indlæg - om lidt måske...
Ja Kæreste Tante Grøn, som jeg ofte i denne tid tænker meget på - også, at jeg forhåbentlig snart har bedre tid til skriverier m.m. igen! Jeg har tænkt lidt; Mon ikke, jeg fik anbefalet dig 'Rozanne', da du spurgte om planter til rosenbed i sin tid? Jeg er ikke sikker, for hukommeren er stadig ikke heeeelt, hvad den var for 1 års tid siden ;) Sender det største kram retur til dig, Anton, Syrenprinsen og datteren!!
Hjerteligst