Når sommerfuglen kommer, SÅ er det sommer. En sætning, som hvert år dukker op på den indvendige side af hårtoppen ledsaget af et bredt smil. De spreder en stemning af sorgløshed, når de flagrer elegant afsted og fryder med deres farver og tegninger. De er små drømmevæsener i levende live. Derfor er de følgende billeder også taget/redigeret med noget drømmeagtigt over sig fremfor makro.
De leder tankerne hen på bare tæer i græsset og at ligge på ryggen og kigge op på skyerne på himlen og pludselig få øje på én, der ligner noget.
Snart rykker de rundt i blomsterne og stikker snablen ned i de små tragter. Snart er de på vingerne og flagrer op alarmeret af en skygge eller på vej til næste blomsterstand.
Nogle af de hvide ligner næsten en fjer, som den ovenover her. Og nogle har "øjne" på vingerne, som sikkert skal tjene som skræmmebilled for deres fjender, tænker jeg.
Måske er det mest til glæde for mig selv, at jeg viser mine "drømmebilleder". Men om ikke andet, så kan du da se, at 'Flowerpower' tiltrækker "flagrepower" ;)
Fine drømmebilleder - tak for dem.
SvarSletKære Zep,
SvarSletJeg tror bestemt ikke, at dine drømmebilleder kun er dig selv forbeholdt glæde og beundring. Jeg synes ihvertfald at de er gode og så minder de mig om, at vi skal huske at stoppe op og blot nyde et stille, solbeskinnet øjeblik (meget apropos dit forrige indlæg). Tiden er knap, men husker vi at nyde og suge til os, bliver der nok tid til både internet, familie, rengøring, venner, indkøb, arbejde og masser af have ikke mindst :-)
Jeg sender en kærlig tanke mod solskinsøen,
Kh Mathias
Kæreste Zep.
SvarSletTusind tak for mange rigtigt dejlige indlæg. Jeg når at læse dem, men kommentarene kniber det med at få tid til, da jeg har meget travlt med at holde liv i haven her i tørken og hedebølgen. Der vandes, klippes og nippes i eet væk.
Zep, dit indlæg om tid gik mig lige i hjertet. I den sidste tid, har jeg også gået og funderet meget over det x antal rutcheture som livet består af. Det går op og det går ned. Men akkurat som du, er jeg nået til den konklusion, at tid er den største luksus og gave, man kan få her i livet.
Vi ligner hinanden så meget. Vi MÅ være soulmates. Jeg "har" også noget med sommerfugle. Den anden dag, hvor temperaturen nåede op på næsten 35 gr fugtig hede, blev haven som ved et trylleslag omdannet til overjordisk magi og sart sjælfuld skønhed. Hundredvis af hvide sommerfugle gjorde haven levende på en fuldstændig eventyrlig måde. Den ene dag, ville jeg ønske jeg havde et godt kamera og en blog, så jeg kunne dele dette drømmeagtige syn med alverden.
Idag skal vi på udflugt til Hune og på shopping i en staudeplanteskole. Carpe diem.
Håber din dag bliver smuk, du søde.
Knus fra Anton og mig
PS: Jeg indser nu igen, at jeg har alt for få sommerfuglebuske i haven. Det må der rådes bod på. Men stygge Kong Vinter gør et pænt (grimt!) indhug i bestanden hvert enenste år
SvarSletFlere knus og hedebølge-varme tanker
Mange kærlige tanker og tak retur til jer alle tre!
SvarSletKæreste Tante Grøn, jeg er overbevist om, at du har ret. Jeg tror slet ikke, Anton ellers ville have ønsket at flytte op til dig. Og jeg sender dig mangen en tanke, næsten dagligt. Og snart også en hilsen på anden led... Og Sommerfuglebuske kan man aldrig få for mange af, uanset Kong Vinter eller ej. Støvet på deres vinger er magisk, husker jeg, fra jeg var barn ;)
Håber du har haft en rigtig, rigtig god dag! Hune og din have er et par af de punkter, som er på min "langtidsplanlægning", når kræfter og muligheder byder sig til igen - hvem ved, måske i det nye år. Når tankerne for det gamle er gjort op og den biologiske behandling er overstået til foråret.
Hjerteligst
Kære Zep.
SvarSletMin veninde i Belgien har været igennem samme sygdomsforløb og behandling som dig. Hun har det godt og er superfit for fight idag. Hun er også en meget livsklog dame. Mens hun kom til kræfter planlagde hun små "fyrtårne-lyspunkter" som hun kaldte dem, så hun hele tiden havde noget at se frem til. I starten var det måske en halvdagstur til en blomsterpark. Senere et heldagsarrangement etc.
Iår har hun sejlet rundt på en flodpram i 5 dage med en gammel skoleveninde. Næste år bestiger hun måske Mount Everest:ol
Du vil ELSKE Anne Justs have. Den vil i den grad pirre din fantasi og et besøg der, må absolut være et af dine fremtidige "fyrtårne-lyspunkter". Og vores havelåge står åben, når du er klar. Til hver en tid.
Knus fra Anton og mig
Kæreste Tante Grøn.
SvarSletTak for at viderebringe beretning om venindens tilbagevenden. Den får mig til at smile. Bredt endda. Jeg har aldrig givet det et ord, men hele min måde at leve på er at se frem til "noget" stort eller småt...
Netop i denne tid ser jeg frem til, at blomsterpiger, jeg har kendt i min. 5 år - nogle endda flere, vil komme hertil midt i september. Den slags giver kræfter i sig selv - man "overser" skavanker, når man er optaget. Ikke at jeg ignorerer alvorlige ting.
Mens jeg boede i København, i 6 uger, brugte jeg min "livsfilosofi" i ekstrem grad og skabte undren over, hvor godt jeg havde det :D Og jeg kan kun anbefale det uanset, om man er syg eller ej - velbefindende og glæde handler i høj grad også om at VILLE det. At acceptere ting, der er grumme og grimme, men holde det skønne for øje og arbejde på det. Jeg er nu fuldt overbevist om, at psyken betyder rigtig meget i helbredelsen. Og så gjorde det også godt at plante smil hist og her ;) Også selvom man kan blive noget så eventyrligt udkørt af at leve sådan. Det er det værd.
Jeg er ganske sikker på, at du kender det fra dine udmattende forberedelser til åben have, og inden da til bogudgivelse, og inden da til flere besøg af den gode fotograf ;) Rigtig anstrende, men det hele værd, ikke sandt?!
Men når det kommer til at rejse, så har jeg valgt at sige, at det gør jeg kun af nød resten af denne år. Jeg har fået opfyldt alle behov og langt mere til i den retning. Og jeg er i bund og grund ekstremt hjemmemenneske. Ikke at jeg nogensinde afviser, at noget uforudset kan bringe mig på andre tanker. Men at planlægge en rejse i år (udover hvad jeg endnu har til gode i retning af Riget), ville ikke være et fyrtårn...
Haven i Hune blev først åbenbaret for mig, da Claus tog afsked med Anne på sin blog. Jeg har i mange år haft et meget overfladisk forhold til fjernsynet, faktisk siden den ældste blev født. Og derfor red jeg aldrig med på bølgen af de haveudsendelser... Men med Claus' afsked åbnedes Anne's verden for mig - dog kun i billeder og omtale. Til gengæld ramte det mig med 200 km/t meget langt inde. Og jeg er overbevist om, at jeg skal afsted dertil på et tidspunkt! Anne kalder på mig, om du vil...
Men nu ikke mere filosoferen! Der er et helt himmelbjerg af rent tøj, der skal forvandles til bunker og når gemalen har lavet aftensmad, og vi har spist skal jeg lige have civiliseret køkkenet lidt, så det kan huse modeflyveklubben til kaffe. Med al den pusten udenfor, skal de næppe på flyvebanen ;) Og så skal jeg selvfølgelig også nå noget skriveri jo...
Hjerteligste kram til dig og Anton!