Sider

tirsdag den 7. juni 2011

Retur

En fuldstændig ubeskrivelig, fantastisk forlænget Floral week-end er til ende. Dvs forhåbentlig  fælder den sig, så det er muligt at beskrive - i forummet til fælles fornøjelse for de deltagende og de, som ikke kunne være der. Gavmildhed, hittepåsomhed og nye indtryk forenet med det kendte hvirvler som dansemyg igennem luften. Og den er tyk! Det er noget at længes efter og "gøre igen" og igen og igen.


Det er som juleaften på en dag med 25 grader og højt solskin! Buketten herover minder om sidste års allerførste af slagsen. Gensynet med den var præcis som den følelse, når kasserne med julepynt hentes frem og man genser gamle minder. Den fornemmelse af forventning om, hvad der vil komme. Ved den blev lagt 3 knopper af rosen 'Aloha', som dufter så dejligt. Aloha er en hawaiansk hilsen. Det lille ord rummer alt fra goddag og farvel til hemmeligheden om, hvordan et lykkeligere liv fås gennem kærlighed, medfølelse og rigtig mange andre følelser, som intet har med jantelov at gøre. Ikke sådan, at jeg ligefrem har studeret det, men så meget er dog kommet ind under huden, når jeg er stødt på det. Og netop denne hilsen var som skabt til dette sted og disse mennesker.



Buket blev det også til i år. Denne gang som en diskret hyldest af det enkle, det tilgængelige og det, som passer ind i næsten enhver sammenhæng og som skabt til denne, hvor dugen var limefarvet og omgivelserne et fuldstændig fantastisk væld af kulører, former og farver! Grøn var temaet og udtrykt i vild Kørvel, Lærkesporer, kornaks, Hosta og en broget Mynte...



Det var svært at tage afsked med det hele. Men nu er jeg så retur...

2 kommentarer:

  1. Ordet ALOHA betyder bl.a. også "at være glad sammen med" - og det er præcis, hvad jeg har oplevet sammen med dig i den forgangne weekend.
    Tusind tusind tak Zep, og masser af knus og kærlige tanker til dig
    Wildrose

    SvarSlet
  2. Sender tanker retur med de selvsamme ord og et kæmpe kram!

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep