Nu blomstrer brudebuketten igen..

Det trykkende, varme solskin igår blev sidst på eftermiddagen afløst af en skyet himmel. I første omgang blev det dog ikke mindre trykkende. Men engang efter aftensmaden, som blev lavet i hast pga udsigterne, kom Thor riddende stor og mægtig over den bornholmske himmel. Mjølner blev i den grad kastet omkring og ledsaget af "skoma'rdrenge". 20 (tiltrængte) mm blev det til på ganske få timer. Nogle af dem samlede sig til en lille strøm, som gik fra trappen ved køkkendøren og ud til vejen. Eller jeg tror, at den gik helt derud. Sikker kan jeg ikke være, for dele af den gamle indkørsel kan ikke ses fra døren efter løvspring. Og jeg skulle sandelig ikke ud og forvisse mig om tingenes tilstand. Men sædvanligvis er der lidt fordybning hele vejen derud...

Før himmel og jord stod i et var jeg ude på den sidste haverundfart. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange det blev til igår. Men lyset var ganske fint til at forevige blomster og blade i. Og da så jeg så, at "brudebuketten" var startet med at blomstre igen - hvilket selvfølgelig er noget værre sludder, men... I en ligeså trykkende varme stod jeg 1. august 2008 og bandt en brudebuket. Ikke at jeg nogensinde har lært noget af den slags. Jeg er vel nærmest autodidakt, altså selvlært efter at have fanget (og fanger) inspiration rundt omkring og ellers bruger min intuition for, hvad jeg kan lide at sætte sammen.

Men jeg var altså blevet spurgt, om jeg ville lave sådan en (samt en anden i september). Ved arbejdsbordet var jeg i grunden tæt på at miste modet, fordi det var så varmt og naboens have genlød af sommerfest for fuld udblæsning. Men bundet blev den og sat i køleskabet til dagen efter! Bruden var med sølverhår og eneste ønske var hvide roser i buketten. Det var, hvad jeg havde at gå efter, så hænderne var ganske frie. Igår i haven så jeg så, at Astrantiaerne var begyndt at blomstre så småt. Og netop de købte jeg i potter til at klippe af til buketten, hvorefter de altså blev plantet i min have og har blomstret lige siden. Når jeg nu genser buketten, kan jeg godt se, at jeg ganske har glemt at få Voksurt i haven siden da, hvor den var så skøn på en måde, som ikke rigtig lader sig fotografere. Farvespillet er et helt lille eventyr for sig, som jeg kan blive helt væk i. Det må blive næste år...