Livseleksir og tusmørke...

Min Alchymist, rosen som Claus Dalby har fristet mig til, som blev plantet i foråret og har en gavl som sin fremtid, beklædt med rionet (gavlen altså) er sprunget ud! Jeg er svært imponeret over så stor en rosenrigdom allerede første år - og ganske betaget i det hele taget af at nyde havens planter og blomster på mange tidspunkter af døgnet. Det giver den et ganske utroligt stort værd, som man nok ikke tænker over, hvis man kun færdes ude i "dagtimerne". Egentlig undrede det mig, at ikke det var beskrevet i bogen om Tasha Tudor's have. Jeg har afsluttet genlæsningen af denne perle i aftes. En bog, jeg bare aldrig får nok af. Hun var en ganske særlig dame og har utvivlsomt også oplevet sin fuldkommen fantastiske plet på jord i mange belysninger og stemninger. Men ok det var så heller ikke hende, der havde skrevet bogen.

Men tilbage til rosen, så fik den mig til at tænke på Alkymi og Alkymister. Et emne, jeg egentlig aldrig har udforsket nærmere. Men mon ikke mange som børn ihvertfald har været betaget om tanken om at lave guld... Mindes svagt en julekalender i fjernsynet på et slot, hvor der var en alkumist. Mystisk og betagende! Ja nærmest dragende. Og ikke mindre dragende er det egentlig at tænke på, at de også via læren om de 4 elementer søgte at finde en livseleksir. Og mon ikke den i sidse ende ville være mere værd end guld ;) Når jeg ser på denne roses mange nuancer og skønhed kunne jeg også fristes til at tro, at den var en form for livseleksir. Sådan bare for sjov og på min havesanselige måde...

En anden, jeg "faldt" over på min aftentur, er en Geranium ved navn 'Midnight Reiter'. Relativt lav, mørkt løv og blålige blomster - allersmukkest, hvis den får mere lys/sol end her. Men også den besidder en knivspids magi i tusmørket under en Træpæon, 'Lutea', en frøplante fra en planteveninde, som jeg endnu ikke har set i blomst.

NU er det blevet for mørkt, men én af de blomster, jeg ser længst/senest, når jeg kigger ud ad vinduet om aftenen er rosen Mme Plantier. Den er nu begyndt på sit brus af fantastiske, hvide blomster - langtfra på sit højeste. Jeg kan ikke gengive synet. Men måske kan man alligevel fornemme, at den "lyser op" og er eventyrlig, når det er blevet lidt mørkere end på billedet..