Claus ved vejen...

Til morgen var jeg lige ude med cameraet. Det var helt stille, solskin og temmelig trykkende trods, at der blot var omkring 18 grader i skyggen. Dagens projekt med først og fremmest at få de sidste purpur Kongelys af frø fra Tante Grøn plantet ud blev skrinlagt indtil sidst på dagen, hvor der loves skyer og udsigt til regn i nat.

De skal ud at stå ved vejen, de fleste af dem, der ikke allerede er sat i bed. De har, siden de spirede, udvist en særdeles god adfærd overfor udtøring (nærmere behøver vi vist ikke at komme ind på det) og vil derfor egne sig fortrinligt derude til at tage imod gæster og forbipasserende. Og ja der skal sandelig også slås græs (og ukrudt deri) inden aften.

I næste uge venter vi feriegæster. Det er ikke Claus Dalby. Men var han kommet forbi i den forgangne uge, ville han have set sin Valmue stå i fuldt flor. Den er pragtfuld at skue derude! Og ikke mindst i selskabet med rosen, Erinnerung an Brod, som en planteveninde stiklingeformerede for nogle år siden - og vi byttede. Hun fik en stiklingeplante af Zephirine Drouhin, "min rose". Erinnerung må man tage hatten af for! Den får stort set kun det vand, som overgartneren behager at sende ned. Og måske er det netop overgartneren, jeg skal takke for det trods alt flotte rosenblomsterflor. I december lå der sne til op over rionettet. Rosen var trykket hårdt ned i den mur af både fygesne og vold, som snerydning skabte. Den så da heller ikke voldsomt køn ud i foråret og jeg var begyndt at tvivle. Men der er trods alt siden april kommet nogle fine regnskyl, som vist har gjort underværker.

Frø af Valmuen "Claus" samlede jeg sidste år og gav videre til nogle planteveninder. Så "han" kommer vidt omkring på både den ene og den anden måde ;) Og sådan lige for god ordens skyld - jeg lod Valmuen selvså. Men når jeg ellers sår Valmuer, bliver det gjort direkte på voksestedet i det meget tidlige forår.