I Floralen ynder vi at fejre en fødselar med et blomsterbilled. Jeg erkender blankt, at jeg derinde har en kalender, som, hvis Floralerne ellers har husket at indstille deres profil med fødselsdag, kommer med en reminder. Det har jeg ikke her.
Men for lidt siden sad jeg og snød mig til lidt tid her ved dyret, midt i civiliseringen af huset. Forleden kom nemlig den skønneste hilsen fra Tante Grøn, tilmed indeholdende frø! Den gjorde stor lykke midt i mit dårlige helbred, men blev grundet travlhed lagt lidt til side, til nærmere studering, når tid kom. Den kom så ikke helt endnu, men jeg tog den hhi Og jeg blev jublende lykkelig over at finde ud af, at der iblandt var den yndigste marmelukærme! Frø fra tantens egen høst!
Bl.a. på Claus Dalby's blog er jeg ofte blevet vist og fristet til de yndigste Lavatera. Jeg har før haft hvide. Men en som "Pink Blush", har jeg endnu ikke fået taget mig sammen til at få købt. Men da så ordet Claus Dalby dukkede op i mine snørklede tanker i sammenhæng med Tante Grøn, så var det som om, at en klokke ringede med fødselsdag - og så var det blot at søge lidt på CD's blog for at få vished ;)
Kjæreste Tante Grøn, jeg ønsker dig hjertelig tillykke med dagen! Med denne lille Primula, som er så smuk og blomstrer netop nu derude nær mit drivhus. Og andre er mere end velkomne til at istemme med en masse hurra, gode ønsker og tillykker sammen med mig i håbet om, at dit kommende år bliver blomstrende, frodigt og skønt!
Hjerteligst
Jamen har Tanten fødselsdag!! Det skal da fejres med et rungende HURRAAAAEEEE..... - mærkeligt at solen ikke skinner fra en skyfri himmel og temperaturen er oppe på 27 gr. ;o)
SvarSletTanten selv er jo en meget usædvanlig og betænksom tante, med masser af overskud til at tænke på andre. Se bare hvor hun har sendt julekort og frø rundt omkring i landet og blomsterbuketter er blevet bragt til døren.
Så et hjertelig tillykke skal lyde til tanten fra mig, og tak til dig Zep fordi du var så opmærksom og havde styr på datoen. Skønne quinder er i så... :o)
fødselsdags-have-knus fra fru friis
Stort tillykke med fødselsdagen til Tante Grøn.
SvarSletDet har været en fornøjelse at se alle de fine billeder fra Tante Grøns have, som løbende er lagt ud på bloggen i årets løb.
Mange fødselsdagshilsener
Kirsten
Ja det vil jeg da også være med til! STORT tillykke Tante Grøn.
SvarSletSelvom jeg ikke kender Tante Grøn, så har jeg jo været på rundtur i haven via De Hemmelige og der har jo også være vist skønne billeder af blog-venner. Så her skal lyde et
H
Ø
J
T
HURRA
Tillykke med den skønne Fru grøn.
SvarSletEr det ikke rabarber?
Nå men glad dag!
Marianne
Den Helbredende Have
Kære søde Zep,
SvarSletsikke dog en vidunderlig overraskelse, jeg fik da jeg liiiiige skulle ind og tjekke, hvad du går og piller i for tiden:o) Hvis ikke jeg havde været så juletung og træt, tror jeg bestemt, at jeg var faldet ned af stolen:o)
Tænk, at du har brugt et helt blogindlæg på at gøre mig glad og på at ønske mig tillykke med de 29 ....hm hm.....år:o) Det er da noget af det mest rørende og betænksomme, jeg nogensinde har oplevet. Hvor er du dog sød.
Gang på gang bliver jeg totalt overrasket og overvældet over, hvor meget haveblogfolket beriger min tilværelse med varme og betænksomhed. Hvor har I allesammen været hele mit liv?
Jeg talte faktisk så sent som idag med en rigtig god haveven omkring det med, at havefolk for mig forekommer, at besidde en særlig varme, venlighed, følsomhed og empati og han var tilbøjelig til at give mig ret. Han mente, at det til dels skyldtes, at vi alle brænder for noget irrationelt og er meget passionerede, dedikerede mennesker, - og det lyder egentlig som en meget plausibel og god forklaring, synes du ikke?
Kære medgratulanter,
tusind tusind tak fordi I tog jer tid til at sende mig en fødselsdagshilsen. Det varmede meget mere end I kan forestille jer. Hvor sødt af dig Zep, at stille din blog til rådighed:o)
Og tusind tak for primulaen...men jeg synes altså også den ligner en rababer? Er det mon en eller anden sjælden "rababer-primula"........og sov jeg mon i timen, da der blev undervist om den i planteskolen?:o)
Knus og stor hjertelig tak fra en patineret ex-grøn kone på ...øh.... 29
PS: Min korrekturlæser har fundet en graverende stavefejl:
SvarSletRababer staves naturligvis RABARBER!!!!:o)
Flere knus
Kære tante Grøn.
SvarSletHer bliver jeg så lige nødt til at indvende at denne stavefejl eller nogen anden for den sags skyld, vil kunne slå din "røvfugl"!! Aldrig har et ord sat sig så godt fast som lige netop det. Forleden dag kom en spurvehøg forbi hos genboen, og straks røg ordet "røvfugl" igennem mit hoved... Nå, det var en lang smøre bare fordi du har fået en rababerprimula.... FNIS fra friis
Sidder og morer mig kosteligt over den røvfugl hahaha minder mig om, da jeg på et norsk forum frejdigt fortalte, at vi på Bornholm ikke har ræve... Der blev meget stille, indtil nogen forbarmede sig og fortalte mig, at det betød noget ganske andet og langt mere latrinært deroppe mod nord...
SvarSletHavde du så en god dag, Kjæreste Tante lysegrøn?
Jeg er sgi' helt glad for at du og Marianne også "så rabarberen" i mit foto! Det er et udsnit at et foto af Primulaen, "Captains Blood", dernede nær basis, hvor nye skud og friske knopper er - og ja jeg faldt for ligheden. Bladene over, de gamle, er slidte og langt mindre charmerende på denne tid af året.
Hjerteligst
Kære Krøllebølle:o)
SvarSletTAK, jeg havde en rigtig dejlig fødselsdag. Næste år runder jeg et af de skarpe hjørner!:o)
Jeg er meget betaget af Primula "Capatain`s blood". Har prøvet at google den men uden held. Håber meget du vil forbarme dig over mig, og vise mig et billede af den, når den kommer i blomst. På knopperne ser det ud som om, at blomsten bliver okseblodsfarvet. Mon ikke en kaptajns blod er en anelse lysere end en okses?:o) Hvis den får denne farve, vil den passe perfekt ind i mit rødbedefarvede bed. Synes også bladene er vildt skønne. Hvor høj mon den bliver?
Tænk, i overmorgen kan vi sige "Det bliver forår IÅR"....og ikke "Det bliver forår til næste år". Det er da helt utroligt så meget dette lille ord "iår" betyder sådan rent psykologisk. Jeg er virkelig ved at have blomsterabstinenser. Men heldigvis var der et par forstående haveveninder, der allerede havde mærket min desperation efter blomster og kom og overrakte mig den skønneste hvide buket til min fødselsdag. Den dejligste gave man kan få:o) Jeg værner om den, som var det selveste kronjuvelerne.
Tusind tak for mange dejlige, blomstrende hyggestunder i cyberspace sammen med dig i 2011, Zep. Ønsker dig og alle dine kære et rigtig dejligt, bekymringsfrit og lyst nytår med en fantastisk masse dejlige haveoplevelser.
Nytårsknus