Jeg elsker julens væsen - ikke kapitalismens misbrug af den. Det sidste vil jeg ikke spilde yderligere ord på, for det fortjener det ikke.
De tre netop forgangne juledage står for mig som dem, der danner rammen om det allermest familieære. En masse forberedelser er gået forud for dem, for at gøre ekstra stads af de nærmeste. Det er vanskeligt at forme et hjerte med en hånd alene, men med to går det straks lettere...
I denne tid sluttes ringen - adskilligt af året høst på den ene og den anden måde er givet til nær og fjern for at glæde. Om det så er julekort lavet i begyndelsen af året, kirsebærlikøren af sommerens høst eller kransen af efterårets smukkeste blade, bær og roserne fra fødselsdagsbuketten.
Og efter de tre forgangne dage er nu mellemjulen her! Med til den hører forberedelse til årets sidste dag. En dag, hvor vi her i huset om formiddagen åbner døren for familie, venner og bekendte til en kop kaffe og hjemmevendte æbleskiver. Ja du læste rigtig! Jeg bager ikke æbleskiver før denne dag - her er de sammen med solbærmarmelade m.m. en festlig afskedsspise med tak for det gamle år. Om eftermiddagen, om vejret tillader det, møder modelflyvere og flyver det gamle år ud.
Hvor lyder det som en hyggelig tradition at mødes nytårsaftensdag og ønske hinanden godt nytår. Og at flyve det gamle år ud.
SvarSletRigtig godt nytår:)
Dejlige traditioner I har hos jer.
SvarSletTak for kigget. Jeg har lige meldt mig som fast læser af din blog.
De bedste hilsener
Kirsten
Tak skal du have og i lige måde Lisbeth.
SvarSletHjertelig velkommen Kirsten.
Hjerteligst
Jeg kan kun istemme dit syn på julen, og syntes også det er en skøn måde I siger tak for det gamle år på. Rigtig fint :o)
SvarSlet