Julens sødme

Når vintermørket sænker sig, må der lys til. Vi tænder lamper, lamper, lamper, levende lys og kæder og figurer. Et mægtigt lyshav i mørket. Et smut til byen giver endnu et tilskud med supermarkeder, specialforretninger og juleudsmykning, som altsammen holder os igang, hæver tempoet. Der er så meget at nå. Så meget, som vi måske ikke helt har dagslys nok til. Og selvom det så blot er hverdagen, der skal nås, uden ekstra arrangementer, forberedelser og "voldsom trængsel og alarm", så kan det såmænd være svært nok, selv på de rette vitaminer.

Men hold nu lige fast et øjeblik. Måske er der også brug for at geare lidt ned? Bare et øjeblik indimellem! Slukkes det vanlige lys - alle hjemmet lamper og lades de ekstra, små finurlige lysglimt skinne i mørket. Så træder noget helt, helt andet frem. Det har ikke meget med travlhed og tempo at gøre. Det er julens sødme. En stille stund kan man finde den og måske næsten henføres til barndommens allerbedste minder...

Skal vi ikke slukke lampen og tage sammen ind i julekuglens snelandskab?! Om blot et par timer eller så, sætter jeg mig for en sjælden gangs skyld ved tv'et, når et par huslige pligter er til ende eller lagt til side alt efter, hvornår jeg vender tilbage fra julekuglen. Tv2 sender Narnia fra 2005. Dén har jeg ikke set. Men jeg var ganske fascineret og vel også en smule skræmt af en tegnefilmsversion i barndommen...