Det kunne være indledningen på et brev til julemanden - Santa Claus. Men det er det ikke. Og så alligevel...
Det ville have været starten på min kommentar på en blog, hvor jeg kommer ofte. Hvis jeg altså havde skrevet den der. Det gør jeg så ikke. Og når jeg ikke gør det, så handler det om, at jeg vil dele med mine læsere her.
Se, jeg lod min vej falde ind på omtalte blog i aften. Og da fik jeg en overraskelse! Jeg så En forunderlig æske
At noget kommer i en æske - noget, som ellers sælges i relativt uinteressante "breve", rammer mig inde under huden. Og ikke nok med det, så giver denne æske et sug i maven og sus i tiden tilbage til, da jeg læste - nej SLUGTE "Den levende have" og "Min krukkehave" allerførste gang. Dengang, hvor jeg blev som slået af Claus Dalby's flair for lækre, harmoniske sammensætninger. De malende fotos og legende lette ord, som var så fantastiske at begive sig ind i på grænsen til drømmeland. Åh hvor jeg glæder mig til januar, hvor jeg nu ved, at jeg vil hive disse to bøger frem igen!
Så Kære Claus. Med denne lille, forunderlige, fine æske fyldt med drømme om en dejlig sommer og smuk harmoni, har du vakt magien til live igen. Pas på den. Værn om den. Den er skrøbelig.
Hjerteligst
Kære Zeb - hvor er du sød. Tak for dine hyggelige ord. Jeg viser flere æsker i morgen. Kh Claus
SvarSletKære Claus.
SvarSletGlæder mig til at kigge flere æsker idag. Keep up the good work.
Hjerteligst
Kære Zep.
SvarSletSå eventyrligt smukt du udtrykker dig. Herligt. Jo, magi er ordet.
Tak fordi jeg måtte besøge din blog, fyldt med kloge ord og spændende indlæg.
Rigtig god weekend. Mvh Iris.
Kære Iris.
SvarSletTak - du er velkommen! Også god week-end til dig :D
Hjerteligst