Sider

mandag den 10. september 2012

Tilfreds...

Med fare for, at jeg selv finder mig uartigt selvoptaget, sidder jeg nu og "evaluerer". Hjemme på min egen kontorstol med billederne fra den festlige dag for svigermekanikken, som fyldte 80. Ser tilbage på, om jeg nu lykkedes med det, jeg satte mig for...

Det er/var en stor dage af "binde" et eventyr til. Til en stor stue med højt til loftet (bogstaveligt) i et stort hus. Gedigne kvalitetsmøbler, store linjer, let dæmpet belysning og dertil altså rigtig mange år inkl. oplevelser. Kort sagt rigtig meget pondus, som denne buket i mine øjne skulle leve op til. Udover at være en del af mig og Lillebo...

Der blev plukket på livet løs i haven og linet op i det lille hummer af et nedlagt vaskerum, på fryseren. Lige til det sidste, vidste jeg ikke, hvor det skulle ende. Hænderne dirrede (deraf kender man adrenalinets sus, når jeg "kreerer" til andre) og øjnene havde i dagens anledning iført sig meget kritiske briller. Forholdsvis (heldigvis) få blomster blevet vejet og fundet for lette i arbejdet. Til sidst arbejdede jeg ovenikøbet om kap med tiden pga uforudset stor afbrydelse.

Men et arbejde fra min hånd er ikke bragt til ende, før det når i mål, hvor det er tænkt til. Først var der transporten fra Solskinsøen til Sjælland. Dernæst i vand "og på plads". Jeg gruede for holdbarhed på havens blomster. Men de stod distancen hele vejen. Selv idag, hvor jeg tog afsked med svigermekanikken og buketten, kunne jeg ikke sige dem noget på. Fødselaren mente ganske vist, at det var synd at have brugt alle de blomster. Men buketten fra landet havnede alligevel via hendes hænder i krystalvase på en fremtrædende plads i stuen, hvor jeg havde haft den i tankerne.



Og snip snap snude, så er den historie snart ude ;) Imorgen skal jeg i haven og fortsætte, hvor jeg slap forleden. Og jeg skal herind og få samlet op på hængepartier. Foreløbig TUSIND TAK for jeres opmuntrende og varmende ord!


7 kommentarer:

  1. Det var en god historie, der blev bundet sammen med buketten.
    Og den endte i den fine stadsstue, og blev beundret af alle. HC And kunne ikke gøre det bedre Zep!!

    SvarSlet
  2. Meget, meget smuk er din fine buket - og uanset hvad så er blomster fra haven fra et havemenneske altid noget særligt at få. Jeg var blevet fuldstændig åndeløs hvis du havde foræret mig den buket. Smuk historie om en smuk buket.
    mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
  3. Kære Zep.
    Det er en vidunderlig buket. Det kan godt være du ikke er udddannet blomsterbinderske, men du har dét i dig :O) Jeg ser tydeligt roser, brombær og montbretia ... havde du lyst til at nævne de andre fine plus det grønne?
    Havde jeg fået så smuk en buket havde jeg stortudet. Der er intet som slår en have-buket, og jeg fornemmer at Svigermor blev ovenud glad :o)
    Rigtig god dag på solskinsøen. Det regner og blæser kraftigt hér på Vestkysten, men der er lige nogle nye rosenskud som skal gøres fast til buerne, såh ... Kh, Iris.

    SvarSlet
  4. Heldigt at buketten holdt så længe. Jeg har somme tider taget haveblomster med til min mor på Fyn, hvis de holder til dagen efter er det et stort held.
    Det må være fordi du er dygtig til at binde dem rigtig sammen og fordi bilen ikke var for varm.
    Mange hilsener fra en anden øbo

    SvarSlet
  5. Hvor er buketten blevet fin.
    Godt den holdt til turen.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
  6. Blomsterbinder eller ej. Du har bestemt anlæg for det og den buket fortjente helt klart hæderspladsen - og krystalvasen :-)

    /Birgitte

    SvarSlet
  7. Tak for alle jeres skønne ord - de får mig til at smile stort!

    Blomster og blade i mine buketter plukker jeg oftest dagen i forvejen og lader stå og trække grundigt vand i spande og store vaser. Og de bliver plukket morgen (helst) eller aften, når der er dug. Jeg er overbevist om, at det er den halve "hemmelighed" om, hvorfor de holder sig pænt.

    Sensommeren er og bliver min yndlingstid, når det gælder buketter; Der er så stort et udvalg af forskellige blomster, grønt og "frugter" at sætte sammen, selvom roser m.m. måske ikke leverer et voldsomt flor længere!

    Til denne buket, kære Iris har jeg udelukkende brugt Efeu som grønt. Det er fæstet i ½ oasiskugle i midten - lange ranker, som alligevel trængte til at blive klippet bort ;) Mange af dem er buet ned under (og nogle igen op i) stativet og fastgjort med lidt tråd. Det kan fornemmes i det indlæg, hvor jeg viste et smugkig i lørdags. Der er brugt hyben fra vilde roser og vilde brombær som øvrige "grønne" indslag.

    Udover Solsikke, Montbretia og roser er der brugt blomsterstængler fra Heuchera 'Rachel', Solbrud '?' (kan ikke huske navnet) og så en, der enten er en Zinnia eller en Asters. Den sidste fandt jeg 3 potter af ved en vejbod, hvor der var et væld af forskellige farver af de nævnte to blomster og jeg kan ikke kende forskel. Men farven fangede mig! De røde bær stammer fra Tjørn i markskellet og er også stukket i kuglen i midten sammen med Solsikken og flere andre af de lange samt lidt af den fra vejboden.

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep