Sider

tirsdag den 24. januar 2012

Blomstrende Orkidéer og Amaryllis i knop

Jeg er ingen ørn til indendørs planter. Altså at få dem til at overleve. Jeg har så også lidt en mistanke om, at mange potteplanter groft sagt produceres til køb-og-smid-væk, hvor man så skal have ekstra grønne fingre for at få dem til at leve videre og blomstre igen. Sådan noget med regelmæssig vanding og alverdens forkælelse... Men nogle bliver mere end et par uger gamle.

Det gælder denne Oncidium Orkidé, som jeg har haft i 3-4 år, købt hos Liljendal Plantecenter i Rønne. Tilmed delte jeg din i 4 planter sidste forår. Udover, at den har de nysseligste små blomster, så er den også ganske særlig ved det, at den dufter, når den blomstrer. Ikke hele tiden, men på visse tider af døgnet - et stykke ind i blomstringstiden, udsender den den lækrest lidt vanillaagtige tillokkende duft.


Og så er der en Phalaenopsis Orkidé, vi fik til vores kobberbryllup i oktober 2010. Den lever altså også endnu er er startet på at blomstre...



Og til slut en bette collage til en forandring ;)

2 kommentarer:

  1. Den første orkide du viser er ret skøn. Selv kan jeg ikke finde ud af det med orkideer. Jeg har ikke tålmodighed til at glo på en pind, så de ryger som regel ud når de er afblomstret.

    SvarSlet
  2. Takker Lene. Ja den er dejlig! Når mine ikke er i blomst, står de ofte "afsides" og passer sig selv (ok de får lidt vand i ny og næ).

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep