Tid til islygter

Sidder her med varm cacao med flødeskum på toppen. Det er koldt udenfor. Fornemmer nærmest isdronningens tilstedeværelse. Og så er der ikke noget bedre en denne selvforkælelse, som varmer helt nede i storetåen. Flødeskum med vanillasukker til den søde tand.

Kulde fra Polen

Hestene står ude på marken og glaner. De har gnavet, hvad er nu var at gnave, som stak op gennem det tynde snelag. Men nu synes selv de at mene, at de ikke behøver mere frisk luft for idag. Vil meget hellere ind i deres bokse og gumle strå. Den ene var afsted meget tidligt idag sammen med gemalen og den yngste datter. De var til stævne i dressur. Mit vækkeur rev mig ud af drømmeland kl. 4.45 og sendte mig til kaffemaskinen og slige beskæftigelser.

Nu sad jeg så lige og kiggede på gamle fotos i mine arkiver. Jeg stødte på et med genkendelsens glæde. Hvor mange år siden, det er, det blev taget, er jeg ikke ganske sikker på. Men det var mine første forsøg med at lave islygter. Endda med frugtfarve og tørrede blomster. De blev lavet ad flere omgange. Hullet i midten fremkom ved at sætte en mindre beholder indeholdende sten (for at tynge ned) i de bøtter, jeg "støbte" islygterne. Nu må de være tid til islygter igen - endnu en ting, som har stor charme på denne årstid, selvom den godt kan laves i dybfryseren midt om sommeren. Måske man skulle prøve at opbevare nogle i fryseren og tage frem på en hed aften i juli ;)