I januar overtog min søster og svoger i Norge deres første hus og have. De har boet deroppe i adskillige år, til leje forskellige steder. Og nu har de så plads til at få besøg af os. Så for første gang i mit liv gik rejsen til Norge, sidst i juli :D
Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er udstyret med noget særlig veludviklet rejsegen. Men nu bor jeg jo så altså også på Østersøens Perle, så jeg ønsker mig ikke ret meget mere ;) Dog kan jeg jo så blive fristet af særlige omstændigheder. Jeg glædede mig STORT til at se deres hjem og have! Tænk engang, første sæson i en have... Det er mange år, siden jeg sidst har oplevet det. Det var næsten som, hvis jeg selv havde overtaget stedet - så spændt var jeg ;)
Det var romantisk idyl fra jeg klavrede ned ad den lange trappe fra vejen. Det yndigste røde (meget rummelige) hus og en skøn lille have - ja ok helt lille er den jo ikke, men heller ikke kæmpe. Jeg tog en rundtur med cameraet istedet for havehandsker ;) Ikke at jeg misunder dem den noget kortere havesæson, men idéer kan jeg næsten ikke lade være med at få. Geranier havde ikke været tossede sammen med roserne eksempelvis - eller Heuchera. Ja jeg er så måske også vant til et langt bredere planteudvalg og til andre priser end i Norge (alt muligt er godt nok dyrt deroppe, så jeg fik ikke shoppet det mindste!).
Iøvrigt stødte jeg på rigtig mange "dræbersnegle" i området, da jeg sidste aften travede rundt og ledte efter en postkasse til mine kort hjem til DK :(
Nej, hvor ser det hyggeligt og idyllisk ud både huset og haven. Det er da helt klart folk med sans for have der har boet der tidligere, alene den kompost!!! ;o) Nu går turen vel til Norge med jævne mellemrum...!??
SvarSletTak skal du have :D Der er knagme langt til Norge herfra - vi kørte over 600 km for at komme derop, så jeg kommer nok ikke rendende hveranden dag ;) Men du har ret i, at det ikke er sidste gang...!
SvarSletHjerteligst
Kære Zep.
SvarSletSikke en charmerende have. Jeg er ret vild med den fine ´udkigs-høj´ og forelskede mig selvfølgelig i de flotte udskæringer omkring vinduerne. Har altid syntes det er så flot. Smukke billeder.
Jovist, Norge er et enestående smukt, og dejligt land, men også et dyrt land. Sidst jeg var i Norge, måtte jeg, efter 12 dage, bare ha´ et stykke pålæg .....
kr. 35,- for 5 sk. rullepølse ... men det smagte skønnnnt! :oD
Rigtig god weekend til dig.
Bedste hilsner, Iris
Tak kære Iris. Og også rigtig god week-end til dig!
SvarSletJa måske skulle jeg også vise lidt andre billeder fra Norge... Sjovt nok faldt tanken mig ind, at Bornholm er en miniput udgave af Norge, når jeg så klipper o.lign... Til gengæld har vi altså ikke alle de fotokasser rundt om på vejene hihi.
Hjerteligst
Gisp 600 km det var langt, så kommer man ikke lige på besøg igen en af de første dage.
SvarSletDu skulle have haft planter med til hende med de priser, der åbenbart er deroppe.
Hyggeligt ser det ud både huset og haven.
Hilsen Lisbeth
Takker Lisbeth :D
SvarSletJeg havde ikke planter med derop, for de norske myndigheder er svjv ret strikse, hvad indførsel af planter angår... Men jeg mener, at det er ok med frø, så overvejer lidt, hvad jeg evt. kan glæde dem med.
Hjerteligst
Hvor ser det smukt ud :-) Tænk, er dræbersneglene også HELT deroppe!!!
SvarSletKh. Marlene
Ja jeg var ærlig talt også lidt rystet over, hvor mange, jeg så...!
SvarSletHjerteligst