Sider

torsdag den 30. august 2012

Jubilæum

Da jeg, efter aftensmaden, sad og strikkede denne collage sammen, kom jeg til at tænke på Laura i TV-serien "Matador". Jeg mindes et afsnit, hvor hun for 40 (?) års tro tjeneste modtager en medalje. Hvordan skoene klemmer og hun står sammen med andet "tyende" linet op og får nålen stukket på på en noget uheldig måde. Og iø hvordan medaljen siden havner i et grisehoved, som skal bruges til sylte. Kan ikke lade være med at småfnise, selvom intet af det er særlig morsomt i grunden.

Jeg meldte mig ind i HK, da jeg startede på EFG (Handel og Kontor) i sin tid. Eller rettere, så er det åbenbart 25 år siden, idag, Havde det ikke været for den overraskende buket, der ventede mig, da jeg vendte hjem fra dagens anden tur til byen, så havde jeg sikkert levet lykkeligt uvidende om dette jubilæum til mine dages ende. Men sikke en skøn buket - en rigtig humørløfter!!

Dagens første tur bød på endnu en unik halv time i selskab med camera, hav og sten - idag også med Landart, som jeg faldt over... Tusind tak for jeres kommentarer til mit indlæg igår!


6 kommentarer:

  1. Tillykke med jubilæet! Flot at de ligefrem minder dig om det!

    SvarSlet
  2. Kære Zep.
    Tillykke med de 25. Hvor er det dejligt når nogen påskønner én, og husker én ... ;o)
    Rigtig god weekend.
    Kh, Iris.

    SvarSlet
  3. Mon ikke vi er ved at være en uddøende race som kan bryste sig af at ha' været medlem af fagforeningen hele vores arbejdsliv... - jeg er bange for det!!

    Selv nåede jeg også at passerer de 25+ år hos HK, men mine data var åbenbart forsvundet, så ingen blomst eller kort til mig :o( Jeg er dog kommet mig over traumet og har siden skiftet til anden fagforening og her når jeg med garanti ikke noget jubilæum... :o)

    Så tillykke med dagen fra mig, skønt med en erkendtlighed i form af blomster. Det er altid velset :o)

    SvarSlet
  4. Tak skal I have :D

    Jo vi er afgjort i dinosauer-kategorien, Fru Friis ;)

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Også et stort tillykke med dagen her fra.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  6. Tak skal du have :D Og en rigtig god aften til dig også.

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep