Sider

onsdag den 11. januar 2012

Mystisk lys...

Intetanende kom jeg ud i vaskerummet. Intetanende er måske så grov en nedvurdering af min egen hukommelse og evner. Jeg mener, noget er der vel altid at ane. Også på en mørk aften om vinteren. Og det var netop det, jeg gjorde! Ud ad øjenkrogen fangede hjernen et mystisk lys, gennem den matterede, røgfarvede rude i døren. Et på en gang både skarpt og sløret lys oppefra!

Jeg nåede i brøkdelen af et sekund at fornemme tilløbet til gåsehud på armene og små, rejste nakkehår - havde jeg været en kat, var børsterne vel blevet rejst ½ cm. og jeg havde stået parat på neglene. Og så var det ovre. Allerede inden hånden havde grebet om håndtaget for at tilfredsstille nysgerrigheden, var de to brikker på øverste etage kommet overens og havde nået konklusionen, at jeg ville finde en diset måne. Indimellem er det knapt så underholdende at være logisk...

Til gengæld fik jeg da "fanget" mig nogle ret flotte grene i månelyset, synes jeg selv, efter at have drønet ind efter camera og stillet mig ved stativet, som i mit tilfælde var palletanken til regnvand, hvor overarmene kunne hvile, så grenene ikke blev at for vattede at se på. Til Halloween er det vel blot at tilføre billedet en syret grøn - muahahahahaaa. Hvis jeg husker det - voila et mystisk lys ;)


Så er der "blot" endnu tilbage at lære at tage gode billeder af månen ;)

4 kommentarer:

  1. Uhh det ser lidt uhyggeligt ud :-)

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
  2. Kære Zep...

    Det havde nu været lidt sjovere, om der var landet en UFO i Lillebo:o)
    Kan godt forstå din fantasi løb løbsk..........det har min det også med at gøre!

    Her rusker og regner det og dagslyset vil bare slet ikke bryde frem idag. Tror dagen vil være perfekt til havebogslæsning. Kan du have en smuk dag i dit verdenshjørne.

    Knus

    SvarSlet
  3. *Smil* sådan en fantasi har jeg også :-D der straks forestiller sig det helt vilde, frem for noget naturligt, og lidt kedeligt.
    Men skønt billede, og det ser altså lidt overnaturligt ud :-)

    SvarSlet
  4. Tak skal I have! Her skinner solen idag og ønsker god week-end :D

    Hjerteligst

    SvarSlet

Det glæder mig, at du tager dig tid til at
dele dine tanker om indlægget.
Hjerteligst
Zep